Forstørrelse
	Udgravning
	Kirkens indre
	Kirkegulvet
	Skt. Laurentius

Skt. Laurentius var sognekirke for bymidten og lå tæt på domkirken (som jo ikke var byens, men biskoppens kirke, d.v.s. hele stiftets). Den har i en periode hørt under kanniken i Syv præbende. Men kom 1283 under bispen, der til gengæld gav præbendet Syv kirke. Kirken er viet til Laurentius. Senere skulle kirken også betjene Helligåndshuset. Den er bygget af frådsten og er oprindeligt uden sit senere tårn (den havde nok et tårn af Skt.-Olai-typen i begyndelsen). Ved den første udgravning af ruinen under Stændertorvet i 1931 kunne man se, at gulvet og kirkens mure er hævet flere gange. Det oprindelig gulv er velbevaret. Gulvet fra første hævning er væk. Ved denne lejlighed fik kirken også hvælvinger (i stedet for det flade bjælkeloft).  Men fra tredje lag er gulvet velbevaret også.  Det skyldes, at man brugte gaderne som losseplads, hvor man smed husholdningsaffald, tømte lokummer, havde møddinger. Når det blev for slemt, lagde man ny brolægning over skidtet. Men derved steg og steg gadeniveauet. For ikke at kirken skulle komme til at ligge i en kælder, måtte den hæves. Det nederste gulv ligger 1,5-2 meter under det nuværende gadeniveau. Samme fænomen indebærer, at mange af de dybe kældre, man finder under borgerhuse, da husene blev bygget lå nogenlunde i gadehøjde.

Under Stændertorvet ligger resterne af Laurentii Kirkes ruiner. De er udgravet og kan besøges. Skt. Budolfi Kirke og Skt. Laurentii Kirke er samtidige og meget ens. Skt. Laurentius har har dog haft et meget smukt mosaikgulv, som man ellers ikke kan finde mage til nord for Alperne.

Kirken har haft fladt bjælkeloft, og tagbelægningen har været "bæverhaler" (flade i den ene ende, spidse i den anden, så de ligner spåner i spåntag). Denne type er den ældste, vi kender i Danmark, og disse tegl er sikkert lavet i omegnen af Roskilde. Ved første hævning af gulvet fik kirken hvælvinger.