Skt. Laurentii Kirke
Skt. Laurentii Kirke
Andet mønster
Mønstrede fliser
Begravelser

                                                               

Ved den første udgravning af ruinen under Stændertorvet i 1931 kunne man se, at  gulvet og kirkens mure er hævet flere gange. Det skyldes, at man brugte gaderne som losseplads, hvor man smed husholdningsaffald, tømte lokummer, havde møddinger. Når det blev for slemt, lagde man ny brolægning over skidtet. Men derved steg og steg gadeniveauet. For ikke at kirken skulle komme til at ligge i en kælder, måtte den hæves. Det nederste gulv ligger 1,5-2 meter under det nuværende gadeniveau. Samme fænomen indebærer, at mange af de dybe kældre, man finder under borgerhuse, da husene blev bygget lå nogenlunde i gadehøjde.

Skt. Laurentius har har oprindeligt haft et meget smukt mosaikgulv, som man ellers ikke kan finde mage til nord for Alperne. Farverne er nu røde og sorte, men var oprindeligt hvide og dybsorte. Kaklerne er formodentlig importeret fra Nederlandene. Dette gulv er det oprindelige. Andet gulv kendes ikke, men det tredje og sidste har haft mønstrede fliser i relief (tegl glasseret brunligt eller grønligt og sikker lavet i Danmark).

Under kirkegulvet er der fundet begravelser - hvilket var almindeligt i kirker i middelalderen.