1150 
1150
|
Domkirkens ældste segl (af hvalrostand) med frådstenskirken og Skt. Lucius er lavet på dette tidspunkt. |
 |
|
Kong Knud angriber atter Svend Grathe, men denne gang når han ikke Roskilde. han bliver slået ved Tåstrup. |  |
 |
Skt. Laurentii Kirke (ved det nuværende Rådhus) opføres. |  |
|
Skt. Budolfi Kirke i den anden ende af Skomagergade, en tro kopi af Skt. Laurentii Kirke, opføres samtidig. |  |
 |
Et hospital for spedalske, en Skt. Jørgensgård, bygges ved Skt. Clemens Kirke. På spedalskhedshospitalet (ordet hospital kommer af ordet spedalsk) isolerede man totalt dem, der var ramt af sygdommen. Derfor fik man i løbet af middelalderen bugt med den. Skt. Jørgen eller Skt. Georg var den helgen, der for at befri en hel by måtte bekæmpe en meget styg drage. En så modig helgen skulle der til for at bekæmpe datidens værste sygdom spedalskhed. |
 |
 |
I bymidten opføres Skt. Dionysii Kirke af frådsten (den eneste Rosekildekirke uden apsis). Skt. Dionysii Kirke lå i Bredgade nær Gullandsstræde under den nuværende “Centrumsgård “. |
 |
 |
Skt. Hans Kirke i det sogn, hvor de fleste kannikker fra Domkirken bor, opføres |  |
 |
Domskolens først kendte leder nævnes. Han hedder Arnfast. Titlen rektor træffes først senere. Titlen i de gamle domskoler var scolasticus. Skolens elever kaldes scolares. |
 |
 |
En landsby mellem Roskilde og Svogerslev, Flaethinge, nævnes. Navnet betyder det flade områdes beboere. |
 |
 |
Embedet som dekan, domkapitlets formand, oprettes i midten af det 12. århundrede. Embedet ejede gods i 5 herreder med hovedvægt på Såby i Volborg Herred. |  |
