1158 
1158
|
Bisp Asser dør. Saxo omtaler ham med dyb foragt, fordi han stak af fra flåden under et vendertogt og gemte sig på en købmandsskude. Han skal begraves i domkirken, og i sin iver efter at finde et passende sted at begrave ham kommer domprovst Herman, landprovst Isak og rektor Arnfast til at skænde bisp Vilhelms grav. Og det kommer til at gå dem alle tre meget ilde. Herman er den første domprovst, vi kender til. |  |
|
Ved bispevalget sørger kong Valdemar for, at kannikkerne vælger Absalon som hans afløser. Egentlig er det kun kannikkerne (domkirkens præsteskab), der kan vælge en biskop, og kongen har intet at skulle have sagt. Men i dette tilfælde har Valdemar nok både lokket og truet, så at hans fosterbroder kunne blive biskop. Assers død og rodet med begravelsen i en anden og bedre mands grav gav anledning til uro i byen, og under tumulterne blev kongens (tyske) møntmester dræbt. Derfor indfandt Valdemar sig med et bevæbnet følge. Kannikerne havde udpeget tre værdige kandidater til biskopsposten, som man skulle vælge imellem. Kongen foreslog nu mildt, at man føjede Absalons navn til listen "for hans manddoms skyld" (Saxo) og at man skulle stemme skriftligt ved, at alle stemmeberettigede kannikker (domkirkens præsteskab) skulle skrive deres eget navn og den, de pegede på, på en side i en bog. Alle stemte på Absalon! Det var kannikkerne, der stemte, men kongen, der bestemte. |
|
|
Vor Frue Kirke udbygges med et nonnekloster, Vor Frue Kloster, under benediktinerordenen. Absalon forærer klostret bispetienden af Roskilde by. |
 |
|
På et kirkemøde i Roskilde formilder kong Valdemar ærkebisp Eskild, der lige er hjemvendt fra fangenskab i Burgund. Absalon bistår. Midlet er, at kongen opretter et cistercienserkloster i Vitskøl i Jylland og at Absalon indfører munke fra Eskilds Esrum til sit eget kloster i Sorø. |
|
