Skt. Laurentii Kirke Tårnet Skt. Laurentii kapel

Kirken er indviet til Skt. Laurentius, som her er gengivet efter den lille stenfigur, som er muret ind i østsiden på kirkens tårn: Det nuværende rådhustårn. Kridtstensrelieffet er ca. 1 m højt. Dette ejendommelige stenbillede blev senere betragtet som byens vartegn. Det skulle den vandrende håndværkssvend mærke sig og andetsteds kunne nævne som bevis for, at han havde gæstet domkirkebyen.

Laurentius var diakon i Rom og led martyrdøden i 258. Hans legende fortæller, at han delte sin kirkes kostbarheder ud til de fattige. Da så byens hedenske præfekt forlangte, at rigdommene skulle udleveres, kom Laurentius med de fattige og sagde: "Se, her er kirkens skatte, som jeg bringer dig". Præfekten blev vred, lod Laurentius piske og bagefter blev han stegt på en jernrist (den ses på billedet - og er hans symbol: Kirken i Lund, som er viet til Laurentius, har dette mærke i sit segl). Legenden beretter endda, at Laurentius (på dansk Lars, Laust eller Lorens) var så sej, at han selv bad om at blive vendt, da han var stegt godt igennem på den ene side!!!!! men selvfølgelig gjorde det ondt. Og han græd. Han døde den 10. august, så den dag er hans helgensdag. Og ved den tid vrimler nattehimlen med stjerneskud. De kaldes stadig Skt. Laurentii tårer. Datoen er i øvrigt sammenfaldende med to kongemord: Blodgildet i Roskilde og drabet på Erik Plovpenning på Slien.

Også i Domkirken var der et kapel viet til Skt. Laurentius. Her er der et kalkmaleri af ham. Ved Gershøj var der en hellig kilde, som også var viet til Skt. Laurentius.