Domkirken |
Skt. Laurentii Kapel | |
Skt. Laurentii Kirke
|
|
Kalkmaleri, der viser Laurentius med sin rist i hånden. Laurentius var diakon i Rom og led martyrdøden i 258. Det fortælles, at han delte sin kirkes kostbarheder ud til de fattige. Da så byens hedenske foged forlangte, at rigdommene skulle udleveres, kom Laurentius med de fattige og sagde: "Se, her er kirkens skatte, som jeg bringer dig". Fogeden blev vred, lod Laurentius piske og bagefter blev han stegt på en jernrist (den ses på billedet - og er hans symbol: Kirken i Lund, som er viet til Laurentius, har dette mærke i sit segl). Legenden beretter endda, at Laurentius (på dansk Lars, Laust eller Lorens) var så sej, at han selv bad om at blive vendt, da han var stegt godt igennem på den ene side!!!!! Men selvfølgelig gjorde det ondt. Og han græd. Han døde den 10. august. Og ved den tid vrimler nattehimlen med stjerneskud. De kaldes stadig Skt. Laurentii tårer.