Den færdige kirke
	Kirkens fortid
	Bygningens fremtid
	Tårn der ligner dette

De fleste danske kirker er rejst i valdemarstiden, middelalderens storheds- og rigdomstid. I løbet af 1400-tallet gik en anden stor kirkebygningsbølge over landet: De gamle romanske kirker fik indbygget hvælvinger og blev udstyret med tårne, våbenhuse og sakristier. Forskellige forhold har gjort, at Skt. Laurentius i Roskilde allerede i Begyndelsen af 1200-tallet allerede havde fået hvælvinger; men den fik alligevel senere sin part af den senere middelalders byggeri. Den blev ikke så lidt forlænget imod vest og fik omkring 1500 sit prægtige, gotiske tårn. Lyse kridtstensbånd giver variation, kamtakker og et rigt udviklet mønster af blændinger løfter det op og giver det gotisk rejsning. I tårnet ophængtes senere den prægtige klokke, støbt 1515 af den berømte klokkestøber Johannes Fastenove. Om den får en ellers prosaisk forfatter fra rationalismens tid sig strammet op til at sige, at den har "en deilig Lyd, og er ikke ringe Ziir for Byen". I tårnet er også indmuret en sandstensfigur, der forestiller Skt. Laurentius.

Skt. Laurentii Kirke siges at være nedreven enten 1531 eller 1537. Det første årstal er dog det sandsynligste. Det skal have været roskildeborgerne, som gjorde det. Men det var ikke hele kirken, som blev revet ned. Tårnet blev stående - og står der endnu. Og en del af koret nærmest tårnet blev ombygget til et stenhus.