Billede
	Vor Frue
	Domkirkens grundplan
	Kapellets økonomi

Biskop Oluf lod ca. 1310 det første kapel bygge på Domkirken som sidebygning. Kapellet var indviet til Vor Frue (Jomfru Maria). Kapellet findes ikke mere: Det blev revet ned i 1774 for at give plads til Frederik V.´s Kapel.

Kapellet var 10 * 8,5 m stort, var indviet til Vor Frue (Jomfru Maria) og indeholdt relikvier for Maria Magdalene, apostlen Andreas og Hellig Olav. Ved oprettelsen fik kapellet så meget gods forærende, at der var råd til at holde en præsteviet kapellan. Hver dag skulle han fremsige en messe ved alteret, og tre gange om ugen (hvis der ikke var fest for en af de helgener, som der var relikvier fra i kapellet) skulle der læses messe for bispens forgængere, hans forældre og for hans egen sjæl. Kapellanen skulle ansætte en god skolar (latinskoleelev), som havde lyst til at lære noget. Skolaren skulle hjælpe til i kapellet. Til gengæld skulle kapellanen sørge for, at eleven fik til livets opretholdelse. Ved hjælp af gaver fra efterfølgende biskopper blev den ene skolar med årene til flere "til underhold og føde for fattige skolarer, for at de så meget mere kunne vie sig til skolegang og tjene den almægtige i Roskildekirkens kor og i den hellige jomfrus kapel". Inden Oluf døde fik han lagt kapellanens job sammen med andres job, så der var råd til et præbende. Der blev altså knyttet en kannik til Vor Frue Kapel, og Oluf bestemte, at kannikken skulle bo i Roskilde i en gård, han købte nord for Skt. Hans Kirke af borgeren Peder Gås. Kannikken var forpligtet til at holde en kapellan, som skulle holde skolarer. Så var der altid kirkelig betjening i kapellet. Her blev bisp Oluf selv begravet. Han havde sat penge af til vokslys og olie, så der hver nat kunne brænde lys i kapellet. Af disse penge skulle der også uddeles gaver hvert år på bisp Olufs dødsdag.

I Vor Frue kapel var der et alter for Johannes Døberen (34), som 1414 blev underlagt præbendet Johannes Døberen. Hvor i det forsvundne kapel alteret var placeret, kan man ikke sige.