1301                 Biskop Oluf
Forstørrelse
Oversigt over biskopper

Biskop Olufs ligsten i Domkirken. Den er flyttet, idet den oprindelig lå i Vor Frue Kapel, som Oluf selv lod bygge.

1301 valgte kapitlet i Roskilde Oluf til biskop. Da ærkebiskop Jens Grand på den tid var landflygtig, måtte Oluf rejse til Rom for at blive indviet af paven. Biskop Oluf har gjort sig bekendt ved at oprette den fjerde dignitet i Roskilde kapitel, nemlig kantoratet, og ved at indstifte Vor Frue Kapel, det ældste af domkirkens mange kapeller. Her blev han begravet 1321. Over hans grav lagdes en sten med hans billede »udi fuld positur«. Den lå tæt inden for kapellets dør, da Søren Abildgaard i 1764 aftegnede den. Få år senere blev kapellet neddrevet, og man har sikkert ødelagt stenen, for den findes ikke mere.

    Bispens segl

Mere om bisp Oluf fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop. Da Roskilde Bispestol blev ledig ved Jens Krags Død (1300), valgte Kapitlet en vis Florentius til Biskop; han har rimeligvis været en Tilhænger af Kongen, og Jens Grand kasserede da som Ærkebisp hans Valg, medens han i Steden udsaa O., der var Magister og Kannik i Roskilde, til Biskop, efter dertil, som det siges, at være blevet befuldmægtiget af Kapitlet. Florentius appellerede imidlertid til Paven og rejste selv til Rom; O. fulgte Exemplet, og til sidst faldt Afgjørelsen til hans Fordel; Benedict XI stadfæstede ham som Biskop (Febr. 1304). Nu indtog han sit Sæde; men ogsaa en Gang senere kom han til at staa Erik Menved imod. Sammen med Ærkebisp Esger Juul og andre danske Bisper udvirkede han nemlig under Konciliet i Vienne nogle Pavebuller, der vakte Kongens største Vrede; meget stødende var det unægteligt, at Paven som Værnemand for Roskilde Stift indsatte Jens Grand i Bremen. Kongen viste sig dog at være den overmægtige, og O. maatte love ham ikke at gjøre Brug af de pavelige Breve (1313). Senere var der intet i Vejen mellem ham og Kongen; han stod fast paa dennes Side under den store Strid med Esger Juul, og Dronning Ingeborg trøstede han i hendes Ulykke (s. VIII, 278). For sin Domkirke sørgede O. med Iver; i 1310 byggede han et Kapel, indviet til vor Frue, ved Kirken, og 1315 ophøjede han Kantoriet til et Prælatur, hvortil lagdes rige Indtægter. O. døde 10. Marts 1320 og blev begravet i det af ham stiftede Kapel, som han lige før sin Død havde beriget med nye Gaver."