Kantoren
Domkapitlet

Kannikkeboliger

Kantorer

Kantordømmets økonomi

Succoriedømmets økonomi

Kantorboligen i kantorhaven efter Resen.

   

De opgaver, indehaveren af kantoratet skulle udføre, havde været i kapitlet hele tiden, og de var løst af de almindelige kanniker. Det der skete 1315, var, at det blev en bestemt person, der stod med hele ansvaret, og at denne person blev ophøjet til at være dignitar. Vi kender faktisk en del kannikker før 1315, som kaldes kantorer: 

  • Jordan død 8/1 1239

  • Poul død 24/1 1242

  • Michael død 30/7 1270

  • Magister Henrik død 18/1 1274

Kantoratet blev indstiftet som prælatur med godsgaver af bisp Oluf 6/9 1315, og det skulle ledes af kantoren (den titel kendes stadig). Denne skulle lede domkirkens gudstjenester, og kantoratet skulle uddanne de unge præster. Kantoren skulle være godt inde i den kirkelige liturgi, for domkirkens gudstjenester var forbillede for alle andre gudstjenester i stiftet. En vigtig del af gudstjenesten var kirkesangen og koret af peblinge (domskoleelever), så en kantor skulle have sans for musik og pædagogik. At disse specielle kvalifikationer var påkrævet, kom til at indebære, at en kantor i modsætning til de øvrige dignitarer kunne være af borgerlig herkomst. Kantorembedet var så omfattende (der var jo messer dag og nat), at kantoren var forpligtet til at ansætte og og delvis lønne en fast medhjælp/stedfortræder: Succentoren (senere fik dette embede sit eget gods). I koret havde kantor sin egen stol, hvor han opbevarede noder og de bøger, han underviste efter. Omkring 1500 forærede biskop Niels Skave kantorembedet en ny stol, som stadig står i kirken. Kantoren boede tæt ved Domkirken nord for denne, hvor Meyercrones Stiftelse ligger i dag (lige efter reformationen kaldtes grunden her for Kantorhaven). 

Kantoren måtte forpligte sig til at underholde 2 disciple fra Latinskolen.

Succentor er kantorens hjælper. Succentoren boede først ved Fondens Bro, men flyttede senere til Skolegade (5) nord for Lille Maglekildestræde.I den første tid efter kantoratets oprettelse, skulle kantor hvert år udbetale succentor 30 mark penge for at forrette 7 daglige messer hver dag året rundt. Senere blev hjælpekantor aflønnet af gods, der var afsat til embedet.