Korstolene
Korstole
Niels Skave

                               

Biskop Niels Skaves stol hedder det pragtstykke af et snedkerarbejde fra ca. 1500 i Domkirken, fordi det bærer bispens våbenmærke. Møblet er en lukket degnestol med bevægeligt sæde til højre og skråpult til venstre. Under pulten er der 5 skabe til bøger og nodehefter. Det ene skab med den store fyldningsdør i midten kunne åbnes inde fra stolen. Alt dette tyder på, at stolen har været til brug for "læreren" blandt kannikerne, nemlig kantoren (eller måske succentoren). Stolen har stået i kannikkekoret, nok i den vestlige ende. Den har gode beslag og låse, og udskæringerne er meget fornemme med bl.a. gotiske plantemotiver på endestykkerne.