Indskrift
	Koret
	Udseende

Korstolene giver selv et klart vidnesbyrd om deres tilblivelse, idet den latinske indskrift over stolerækken siger, hvorfor de er anskaffet.

Kun biskop, kannikker og deres vikarer havde adgang til koret. Korstolene er en siddeplads til alle, der havde noget at gøre i koret.

Ved reformationen blev den katolske tilbedelsesgudstjeneste afløst af den lutherske lære om og opbyggelsesgudstjeneste, som ikke havde brug for hverken højkor eller kannikkekor. De tre kor stod herefter hen uden brug. I årene 1689-94 blev ordningen aldeles ændret. Christian 5. lod højkoret indrette til sin og den kongelige families begravelse, og vestmurene mellem skib og kor blev revet ned. De fem korstole på hver sin side af kordøren blev sammen med de to høje spir drejet ind mod sydvæg og nordvæg. Derved gik de to korstole i hjørnerne tabt, tildels også deres billeder. I denne skikkelse stod korstolene uændret lige til 1857 bortset fra, at man fra tid til anden har malet stole og billeder over.

Den i. januar 1855 overtog Steen Friis embedet som Roskilde domkirkes godsforvalter og værge. Til denne dag kan man tidsfæste domkirkens genfødelse. Han higede efter at restaurere domkirken, men det ville hans høje foresatte, kirkeinspektionen, ikke høre tale om. En af hans første kampe gjaldt korstolene, og det har han skrevet om i sin dagbog. Han gik selv i gang med at restaurere korstolene - uden tilladelse. Således beretter dagbogen: "Jeg har i Februar ladet 4 af Chorstolene med tilhørende Panel og Billedtavler rense fra de mange Lag Farve, der i Tidernes Løb vare paalagte disse, og de staae nu med den rene Egetræsfarve, saaledes som de formenes at have staaet oprindelig. Ved Skrivelse af 10. Marts d. A. (1857) har jeg underrettet Kirkeinspectionen om, hvad der er sket.. og begjært, at den vilde tage Arbeidet i Øiesyn, for at jeg muligen kan erholde Approbation (tilladelse) paa den dermed forbundne Udgift og Tilladelse til at lade fortsætte Arbeidet hele Kannikechoret igiennem. I Inspectionsmødet den 11te Marts oplæstes min Skrivelse herom, hvorefter der gaves mig det mundtlige Svar af det correspondenceførende Medlem: "at Inspectionen ikke agtede at gribe Initiativet til nogen Restauration af Kirken og selvfølgelig ikke kunde billige, at jeg paa egen Haand havde ladet dette Arbeide udføre«. Jeg faaer da selv at betale Gildet, men de 4 rendsede Feldter skulle forblive staaende og tale min Sag for alle dem, der ville kaste et Øie paa Chorstolene."

Det gik ikke så galt. Dagbogen fortsætter noget senere: "Den 28de Mai foretoges den høitidelige Act, hvorved høisalig Kong Fred. VIs Liig omlagdes i en ny Kiste. Vor allernaadigste Konge (Frederik VII.), Prinds Christian (IX.) af Danmark, Arveprindsen (Frederik Ferdinand) ankom til Roskilde med Extratog Kl. 9½ Form. ... Efter at hele Acten var tilende, ledsagede jeg Hs. Majestæt Kongen omkring i Domkirken. I Kannikechoret viste jeg Kongen de 4 rendsede Chorstole, som han syntes godt om og yttrede spørgende, hvorfor dette Arbeide ikke fortsattes, hvortil jeg svarede, at det vilde bero paa Hans Majestæt, da Inspectionen, som stod lige bag os, vistnok vilde opfylde ethvert Ønske, Deres Majestæt maatte fremkomme. Hans Majestæt behagede at vende sig om til Kirkeinspectionen med de Ord. "Ikke sandt mine Herrer! dette Arbeide maa jo fortsættes.« Justitsråd Foss (fra inspektionen) svarede, at det naturligvis var Bestemmelsen at fortsætte Arbeidet, hvilket herefter vilde ske snarest muligt! Det var et godt Ord, Kongen der sagde, .. "

Friis gjorde i sin nidkære iver en fejl. »Den rene egetræsfarve« var ikke den oprindelige, for billedrækken havde været malet, og denne oprindelige, festlige farvepragt gik med i løbet, da overmalingen fjernedes. Måske er fjernelsen af malingen skyld i den mærkelige rå overflade i billedrammen. Lidt af farven blev reddet på korstolene mod nord. Vi ville gerne have mere farve, men det ville ikke være retvist at dadle Friis af den grund. Man bør takke ham for hans arbejde.