Korstole Farvebillede
	Koret

Korstolene hviler nederst på et fodstykke af svære egeplanker. Da træerne blev fældet, var de allerede flere hundrede år gamle. De var spæde, da den første Roskildekirke rejste sig. Stolene er skilt fra hinanden ved dobbelte armlæn. De nederste har form som menneskehoveder og kan bruges, når korherrerne sidder. Men en stor del af kortjenesten foregik stående. Så kunne sædet klappes op og de højere armlæn tages i brug. V.hj.a. træklumpen på bagsiden af sædet kunne en gammel og svagbenet kannik søge yderligere støtte for bagen. Det latinske præstevid kaldte klumpen misericordia "barmhjertighed". Læn og misericordia var gjort nødvendige, for en korherre skulle gøre tjeneste, til han døde, eller i hvert fald så længe som benene overhovedet mægtede at bære ham. Trævæggen over stolene er glat, men afsluttet af et gotisk, brudt bueornament. Den skråtudragende billedplanke bæres af knager, og stolestadet, krones af indskriftfrisen.

Over stolestaderne findes i Roskilde i stedet for den ellers brugelige baldakin en skråt fremspringende planke, næsten som et halvtag, hvorpå der er udskåret 46 billeder, idet de to stole, som slutter staderækken mod kordøren ikke har billeder, men krones af to elegante højtopragende spir. Billedrækken omfatter 23 optrin fra det Gamle Testamente på sydsiden og på vestsiden syd for kordøren og lige så mange fra det Nye Testamente på nordsiden og nord for kordøren.

Korstolene og deres billeder er gjort i en form, som er djærv for ikke at sige grov, og de har haft svært ved at tiltrække folks opmærksomhed.