| Koret |
|
|
Billedet her viser Domkirkens indre, som den har taget sig ud i højmiddelalderen.
Gudstjenesten i koret i Roskilde domkirke udgjordes af de daglige messer og tidebønner, de store festmesser samt af fejring af årtiderne dødsdagene) for domkirkens velgørere. De udførtes af biskoppen, kannikerne og deres vikarer som hele stiftets tjeneste for Gud. Kun disse præster havde adgang til koret. Tilhørere og tilskuere var ingenlunde nødvendige for denne gudstjenestes gyldighed, og lægfolket havde rigelig lejlighed til at deltage i messer ved lægmandsalteret og de talrige helgenaltre rundt om i domkirken.
Bagerst i koret på den oprindelige plads stod kirkens alter (helt til 1694). Det var smykket med en firfløjet altertavle med helgenbilleder. Vi ved ikke helt præcis, hvordan det gamle alter og altertavlen så ud. Da kirken var viet til treenigheden, kunne altertavlebilledet godt forestille den treenige Gud. Flere kilder peger på, at der ved siden af eller lige bag alteret har stået eller hængt (i jernkæder: der er fundet to kraftige øskner i loftet over stedet) nogle rigtige guddomsvogtere, nemlig en kerub og en seraf (altså to engle af en slags), der begge skulle have lovprist det, der var på altertavlen. De gamle alterting blev efter reformationen smidt ud eller hugget i stykker som så meget andet af kirkens oprindelige inventar.
Midt i koret stod - og står - dronningens sarkofag. Dronningens gravminde af marmor og alabast er et prægtigt stykke repræsentationskunst på højde med det bedste i tidens Europa.
