Alteret åbent Alterets forside Alterets byggeklodser
	Billedet viser Antwerpens byvåben

Vi ved ikke præcis, hvornår det gyldne alter i Roskilde Domkirke er lavet, hvornår det kom til Danmark og hvornår det kom til Roskilde Domkirke. Vi ved, at det blev kirkens hovedalter 1694, da nogle enevældskonger skulle begraves i højkoret i 1689. Da blev det katolske alter endelig fjernet. 

Til gengæld er det helt sikkert og vist, at alteret er lavet i Antwerpen. Flere steder på den rå bagside ses Antwerpens byvåben brændt ind i træet. Og Antwerpen var i 1500- og 1600-tallet det store produktionssted for kirkeinventar til hele Europa, så det er ikke så underligt, at Roskildetavlen er fra Antwerpen. Her lå de fleste af tidens værksteder og her var også det store marked for kunst i det hele taget. Her handlede flere danske konger og mange adelige.

Studier af altertyper fra Antwerpen peger i retning af, at Roskildealteret er lavet omkring 1555. Første gang, altret er nævnt i skriftlige beretninger, er så sent som 1623, da fyrst Christian den Yngre af Anhalt besøgte Roskilde og så festudgaven af alteret. Han fortæller oven i købet en historie om, hvordan kirken fik det gyldne alter: Når skibe passerede Øresund, skulle de i Helsingør betale sundtold. Mange varer betalte told efter en fast tarif, men specielle ting som .bl.a. kunstværker blev vurderet af sælger og fortoldet efter den angivne værdi. Det var imidlertid sådan, at kongen havde ret til at købe varerne til den værdi, der var opgivet. Og det skulle lige præcis være det, der var tilfældet med altertavlen. Et skib fra Danzig havde haft det ombord, prisen var sat så lavt, at en tolder anede uråd og købte alteret i kongens navn. Historien kan godt være sand, men skibet må have haft en anden sejlretning: Det på have været på ved til Danzig, og vel nok da fra Antwerpen, hvor altret er produceret.

I 1654 skrev en forfatter fra Roskilde, Jens Lauridsen Wolf, en bog med titlen "Encomion Regni Daniæ" (Lovprisning af Danmarks Rige), hvor han beskriver Danmark og Norge. I omtalen af Roskilde nævner han en passant, at Christian IV skænkede altertavlen til Roskilde Domkirke. Før da havde den stået på Frederiksborg.

De to historier kan godt være sandfærdige begge to: Kongen (og det er så nok Frederik II) har købt/beslaglagt en undervurderet altertavle ved Helsingør og sat den på sit nyerhvervede slot Frederiksborg, som han havde fået gennem mageskifte med Herluf Trolle og Birgitte Gøye. I deres tid havde stedet heddet Hillerødsholm. De fik til gengæld Skovkloster, som de døbte om til Herlufsholm. Denne byttehandel fandt sted i 1560. Herluf og Birgitte havde inden handelen indledt et omfattende nybyggeri ved at opføre slotskirken. Frederik II fortsatte nybyggeriet og sønnen Christian IV gjorde det færdigt.

Kirken på Frederiksborg er altså fra før 1560. Vi ved, at Birgitte Gøye flere gange i sit liv handlede kunst i Antwerpen (således hendes eget og mandens gravmæle i Herlufsholms Kirke). Så altertavlen - hvis den ikke er inddraget af Sundtolden - kan meget vel være et af hendes indkøb til sin nye kirke. Så er tavlen altså kommet til Danmark næsten lige efter, at den er produceret. Mod dette taler, at Birgitte Gøye på alle sine øvrige kendte indkøb i Antwerpen satte adskillige fingeraftryk i form af hende og mandens våbenskjolde. De ses ikke på tavlen i Roskilde.

Så det kan også meget let være Frederik II, der efter overtagelsen af en splinterny slotskirke uden altertavle benyttede sig af lejligheden til at købe en billigt på et skib, der skulle betale told. Det har for ham dog kun været en midlertidig løsning, for allerede 1574 bestilte han hos Cornelis Floris i Antwerpen en alabasttavle til sin kirke på Frederiksborg. Og dermed var det billige indkøb (som nu var af en forældet stil: Hvid alabast var kommet på mode frem for forgyldninger) blevet overflødigt - og kan være foræret til kongernes begravelseskirke i Roskilde, som havde et alter der var endnu mere forældet og katolsk. Skal vi tro Jens Wolf, har foræringen først fundet sted under Christian IV, altså efter 1588 eller snarere efter 1594, da kongen bliver myndig. Hvis vi antager, at Frederiksborgtavlen er kommet til Roskilde ca. 1595-1600, er vi nok på nogenlunde sikker grund. For når vi først hører om den 1623, kan det vel skyldes, at den startede sin tilværelse i Roskilde med at stå i skammekrogen til fordel for kirkens gamle alter. Først fra 1694 er der tale om én og kun én altertavle.