Alteret åbent Alterets forside

24 m² ville fylde meget under en transport og i et værksted. Derfor er tavlen udført i de enkeltdele, som vises her med indholdet i den åbne tilstand øverst, for- og bagside nederst. Bagsiden er rå egeplader, som ikke er beregnet til at skulle ses. Som tavlen står fremme i domkirken i dag (og ikke opad en mur) kan den bagside, som ikke skal ses, ses. Predellaen er lavet i tre dele. Lågene er der to af. Og selve alteret er udført som 3 kasser, der let kan sættes sammen (der er not og fjer på bagsiden) og derpå sættes fast v.hj.a. tapper Der er altså i alt 8 enkeltdele, som kunne pakkes og fragtes hver for sig for så at blive samlet, når kasserne nåede bestemmelsesstedet.

At altret er fremstillet i enkeltdele, åbner også mulighed for, at de enkelte dele er fremstillet på forskellige værksteder. Og det var ret almindeligt i Antwerpen, hvor alteret - og mange altre i hele Europa - stammer fra. Nogle værksteder lavede pynt, andre specialiserede sig i figurer/dukker, endnu andre i relieffer. Selv om et værksted var specialiseret, kunne man bestille hele tavler i alle værksteder. Hvor så hvert værksted havde underleverandører  i form af værksteder, der var specialister. Alteret er ikke lavet af én mester. Og det er sikkert blevet til på forskellige værksteder i Antwerpen (eller andre flanderske byer: Mange dukker blev f.eks. lavet på værksteder i Brüssel).

De enkelte dele er lavet mere eller mindre udførligt. Bagsiden er rå og grov. Forsidens billedfelter har flade relieffer, som alene er forgyldt. Predellaens forside er marmormalede. I den åbnede tavle er der gjort mere ud af felterne. Alle indersidefelter på låg og predella er stadig flade, forgyldte relieffer, men her er hænder, fødder og ansigter malet med hudfarve og mundrødt. De tre kasser i det indre alter samt predellaens inderside er lavet som 6 og 3 dybe nicher, der kan minde lidt om teaterkulisser. Og foran kulissen ses så et mylder af personer som er skåret og sat ind som enkeltfigurer. Figurerne er bemalet - ikke kun huden, men tøj, heste osv. Det ser i øvrigt ud. som om det ikke er de samme malere, som har malet lågernes hudfarve, som har malet midterfeltets figurer, og det er en af de ting, der taler for, at enkeltdelene stammer fra forskellige værksteder.

Håndværksmæssigt er udførelsen altså finere og finere, mere og mere udførlig, som man ser på tavlen fra forsidestykkerne via lågene til selve midterstykket med de mange detaljer. I samme rækkefølge bliver der også mere og mere dybde i billederne.