Domskolen
| Domskolen |
Roskilde Skole, den lærde skole, latinskolen, stiftsskolen, domskolen, katedralskolen og trivialskolen er betegnelser, der er blevet benyttet om skolen ved domkirken.
Trivialskole kommer af det latinske trivium, d. v. s. de tre grundvidenskaber: Retorik, dialektik og aritmetik. Senere kom fire andre fag til: Grammatik, musik, geometri og poesi. Man talte om de syv frie kunster som grundlag for al dannelse. Der var kun få skoler, der som Domskolen ind i mellem havde alle syv fag. Artibus ingenuis (for de frie kunster) står der på Amtsgymnasiet i dag (den gamle katedralskole): Det gamle dannelsesideal er ikke glemt.
Navnet katedralskole, som til slut løb af med sejren i navnestriden, betegner, at skolen har noget med bispen og hans kirke at gøre. Cathedra er oprindelig navnet på bispens fornemme sæde i Domkirken, deraf Katedralkirke og Katedralskole. Samtidig med, at Roskilde blev bispesæde, er der blevet organiseret et kannikkesamfund, senere kaldet Domkapitel, et samfund af præster, der var knyttet til Domkirken, og som i begyndelsen og i frådstenskirkens tid levede under klosterlignende tilstande. Domkapitlerne har, for at kunne rekruttere præster fra begyndelsen af oprettet Domskoler eller Katedralskoler, hvor de kommende gejstlige kunne få deres første undervisning. Roskilde Bispestol er oprettet ca. 1020, og samtidig må Katedralskolen være oprettet. Oprindelig var lærerne kannikker, og måske har det første skolelokale været på bispegården. Skolarer (betegnelsen på eleverne) nævnes allerede 1074.
Sammen med frådstensdomkirken, indviet ca. 1080, blev der nord for denne bygget et hus for kapitlet, kaldet et Kloster for Brødrene. Dette må antages at have været skolens næste hjemsted. Da frådstenskirken i løbet af 1200-tallet afløses af den nuværende murstenskirke, har klosterbygningen måttet vige pladsen. Måske har der endnu en tid været brug for et kapitelkloster, og man har da på selve domkirkegården, umiddelbart vest for kirken, bygget et nyt hus.
Sådan fortæller Arthur Fang (i Roskilde I., 1945) om domskolen:
Den var hele Middelalderen igennem en ren Præsteskole; alle, der gik i den, skulde senere i Kirkens Tjeneste. Deraf kommer de yngre Skoledrenges Navn Peblinge, som betyder "smaa Præster", vistnok afledet af papa, Pave. De ældre Skoleelever kaldtes Degne. Inden Universitetet blev oprettet, gik adskillige Degne lige fra Skolen ind til Præstegerningen.
Baade for at skaffe sig Underhold og for i Tide at indøve Præstegerningen gjorde en Del af Eleverne Tjeneste i Domkirken, i dens Kor, i Kapellerne eller ved Sidealtrene; de benævnes Korskolarer eller blot Skolarer. I Domkirken skulde de bære hvide Kapper for at have et ensartet Udseende og se lidt anstændige ud. Skolarerne var nemlig for det meste ludfattige og sikkert elendigt klædte. Naar en Dreng først var sat i en Latinskole, betragtede Forældrene ham som forsørget, saa maatte han se at klare sig selv ved at tigge og synge for Penge ved Borgernes Døre. Folk gav gerne Drengene noget; de havde jo Forbindelse med Kirken, saa Hjælpen blev en "Guds Almisse". Slap Drengene først ind i Kirken eller blev Degne, gik det bedre. De, der gjorde Tjeneste i Domkirken, havde foruden deres Underhold Part i de Penge eller Maduddelinger, der som Regel ledsagede de aarlige Sjælemesse-Gudstjenester. Endelig blev der ogsaa paa anden Vis sørget for Drengene, bl. a. i de gejstlige Stiftelser. I Helligaandshuset skulde der saaledes bo og underholdes 12 Latinskoledrenge. Da det senere sammen med Sct. Jørgensgaarden blev opslugt af den tredje Stiftelse, Duebrødre Hospital, overtog dette Underholdet af Skoledrengene; herfra stammer den økonomiske Forbindelse, der endnu stadig er mellem Duebrødre og Katedralskolen.
Helt op mod nyere Tid holdtes der Skole under meget primitive Forhold: alle Drengene i alle Alderstrin undervistes i eet og samme Lokale af flere Lærere paa een Gang. Peder Palladius taler om, at der var 900 i Roskilde Skole, "da maatte vi hen oven paa Skoleloften; saa mange Peblinge vaar der, at det vaar fuld baade oven og neden".
De fornemste Undervisningsmidler var Riset og Ferlen. Dette sidste Torturinstrument var en Træstok, "hvis ene Ende var forsynet med en rund Klump eller en flad Skive, som var besat med Sømhoveder eller Metalknopper og med et Hul i Midten; i en svensk Beskrivelse skildres den som nærmest lignende Saalen af en Trætøffel". Ved Udgravning i Roskilde er der fundet en ret spinkel Tingest, der til Dels svarer til denne Beskrivelse. Under Betegnelsen Danmarks eneste middelalderlige Ferle er den Roskilde Museums Stolthed; men mon den ikke har været for "Begyndere". Den store Ferle, hvormed Læreren slog "Viderekomne" i Haanden eller paa Ryggen, kunde være farlig for Liv og Helbred, og blev derfor ogsaa langt om længe afskaffet.
Selv om der kun er faa Berøringspunkter mellem Skoleliv i Fortid og Nutid, er alligevel Overleveringen ubrudt, idet Nutidens højere Almenskole er en direkte Ætling af den ældgamle Domskole. Selv i de ydre Forhold er her i Roskilde Traditionen hævdet. Katedralskolen ligger endnu den Dag i Dag i Katedralens umiddelbare Nærhed*, og indenfor den gamle Domkirkegaards sluttede Helhed, der bestandig er som et Omraade for sig selv, ligesom i sin Tid i den gamle gejstlige Bydel. Intet andet Sted i Landet er dette mere Tilfældet. Katedralskolen er et endnu levende Led af den mærkelige Kæde af Institutioner, som fordum sluttede sig om Kirken.
*Katedralskolen er flyttet ud i sydvestbyen og på dens gamle plads og i dens gamle bygninger ligger nu Amtsgymnasiet.
