1479 Københavns Universitet |
Forstørrelse | |
Undervisningen | |
Veddelev | |
Universitetet indvies. I resten af den katolske tid var roskildebispen universitetets kansler.
Universitetet blev som alle stiftelser i middelalderen drevet ved, at det blev tillagt jordegods. Kongen gav gaver og det har Roskildes biskop nok også gjort. I hvert fald er 2 gårde i Veddelev (hvor biskoppen ellers ejer store dele af Himmelev sogn) ejet af universitetet langt op i tiden.
At skolemanden og århusianeren Morten Børup beundrede København havde flere grunde. At han også elskede staden skyldtes navnlig en ting: det var en lærd by. Første vers af hans hyldest til købstæderne lyder således
Bispeprægtigt, kongernægtigt stråler, København, dit ry. | |
Danmarks rige ej din lige har i nogen anden by. | |
Nu kan kunst og viden ty til dit værksteds væne ly. | |
Over færd i syd og nord har du flettet handelsnettet, gyldne tider ser du gry. |
(Oversat fra latin af Marinus Børup).
Værkstedet var Københavns universitet, hvor Børup selv havde fået sin uddannelse. Det blev oprettet i 1479 og stod fuldt færdigt fra starten. Kristian I. havde sendt den meget lærde og meget praktiske licentiat Peder Albertsen til udlandet, og han hjembragte en lille stab af lærere, der straks kunne påbegynde undervisningen, så "rigernes børn," som Roskildebispen sagde, "ikke mere skulle nødes til at besøge de fremmede folkeslag for at erhverve indsigt i de forskellige videnskaber og ikke behøve at tigge kundskaber i fremmede lande".
Som barn af Kristian I's Romerrejse kom universitetet til verden med en arvelig belastning af økonomiske vanskeligheder. Alene pladsspørgsmålet voldte meget besvær. En del af undervisningen foregik i kapellerne i Vor Frue Kirke, og man fik midlertidigt lov til at anvende lokaler i kirkens skole. Derudover blev der lejet værelser i rådhuset på hjørnet af Nørregade og det nuværende Studiestræde; men byrådet brød sig ikke om logerende. Da lejemålet udløb i 1491, og kong Hans tilfældigvis var borte fra byen, lod en af borgmestrene universitetet sætte på gaden; men efter kongens hjemkomst skete det uventede, at gøgeungen fik lov til at brede sig i hele huset, medens magistraten måtte flytte andetsteds hen.