| 1337 Mariabilledet |
Det store Mariabilledes Alter
 |
Tryk på kortet, hvis du vil se herredsnavne Det store Mariabilledes alter havde gods i 6 herreder med hovedparten i Sømme herred. Oprindeligt havde de fleste gårde ligget i Brøndby i Smørum herred, men de var mageskiftet for gårde i Jyllinge. I alt 11 bol.
|
Bona alteris Magne Imaginis
Det store Mariabilledes alters vikardømme og gods er grundlagt 7/5 1337. Det blev oprettet af Henrik, som var provst. Han skænkede altret noget gods, som han imidlertid havde pantsat til Konrad af Gandersberg. Denne gav selv noget gods i Hjelmsølille, som han havde købt af Agnete kloster i Roskilde, men ikke betalt. Ved en retssag 1351 fik klosteret godset tilbage. Alteret blev placeret foran en ældre figur af Jomfru Maria - og blev selv indviet til Vor Frue. Det stod midt i skibet i kirkens lægmandsdel ved siden af fonten (11). Dronning Margrethe giver 6/7 1393 en større sum penge til kapitlet, så der kan indkøbes mere gods til alteret her. Til gengæld skal der læses bønner og holdes årtider for Margrethe selv og hendes forfædre. På anniversariedagen Trinitatis søndag skulle peblingene hvert år synge ved alteret. Grundlæggeren Henrik havde bestemt, at det var provsten der havde ret til at udnævne vikaren ved dette alter. Kapitlet skulle dog tages med på råd.
Der var også et lille Mariaalter, som biskop Niels Skave forærede kirken. Man kender ret nøje dets beliggenhed. Det har haft sin plads i søndre korgang, vestlig for indgangen til kapitelhuset (12). Vi ved også, at der på alteret har der været et billede af jomfru Marie i solglansen eller solgiselen trædende på en halvmåne, en illustration til ordene i Johannes åbenbaring: Og et stort tegn blev set i himlen, en kvinde iklædt solen og med månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner på. sit hoved. Et sådant billede findes endnu både i Skt. Birgittes Kapel og i Skt. Andreas' Kapel. Der var indtægter fra følgende herreder:
| Summarum 1568 | ||
 |
Rug | 5½ pund |
 |
Byg | 8½ pund |
 |
Lam | 2 |
 |
Gæs | 2 |
