1374            Treenighedens alter 

Tryk på kortet, hvis du vil se herredsnavne

Treenighedens alter uden for kapellet fik sit gods inddraget af kronen, da det hørte under bispestolen og dermed indgik i Roskilde Len.

Altre

Altrenes placering

                                                

Bona alteris St. Trinitatis

Navnet "alteris St. Trinitatis" går på to altre, begge i højkoret. Treenighedens altres vikardømme og altrenes gods er grundlagt over to omgange. Den første grundlæggelse sørgede Valdemar Atterdag for i 1374. Og hans datter Margrethe stod for den anden i 1394. 

Kong Valdemar anfører i et brev selv følgende: "At Biscopp Niæls oc alt Capitell i Roskillæ tilbinnæ thøm at holdhæ een dagligh Messæ oppæ i Choret for thet Altæræ, som Koningh Wolde mar then Fiærdhæ lodh selifuer byggæ, oc een Beghengelsæ hwert Aar paa Sance Barnabe Dagh høffthidelighæ, som ther til bør. Datum etc. mecclxxiiii in Gwrffuæ". Her tales om et alter, som Kong Valdemar 4. har grundlagt, naturlig vis ved en godsgave. Med Valdemars oprettelse fulgte en godsgave, som vi ikke kender. Dog er en grund i Algade nævnt i 1437 som hørende til Trinitatis Alter, og der kan ikke på det tidspunkt være tale om det andet Trinitattisalter, det i Helligtrekongers kapel. Det er bispen der får og styrer indtægterne fra Margrethes donation, men Valdemar må have tillagt alteret og dets vikar gods. Desværre ved vi ikke meget om dette gods: Kun en af Roskildes dyreste byggegrunde på Algaden kender vi til. Den kan alteret ikke have levet af, så der må have været andre indtægtskilder. Tidspunktet for grundlæggelsen kan passe med, at dronningen, Helvig, er død (1374). Mere sandsynligt er det imidlertid, at alteret skal bruges til at bede bønner for Valdemars eneste søn, Christoffer, som døde i et slag 20 år gammel 11/6 1363. Hans dødsdag er Skt. Barnabas' helgendag. Og det var jo netop på denne dag, der skulle holdes højtidelig messe. Ud over de messer, der skulle holdes hver dag. Ved den højtidelige messe skulle 1 mark fordeles mellem de deltagende kannikker, som også skulle have et godt måltid, og der skulle gives 100 brød, skinke og øl til de fattige. Alteret lå ved højkorets sydøstligste pille (14).  Det forsvandt ikke lige efter reformationen. I 1600-tallet hang der stadig et træbillede på alterets plads, der forestillede treenigheden og bar påskriften: "Jesus vincit", Jesus sejrer. Christoffers sarkofag (som vi i dag kun har figurerne fra) har nok stået imellem de to sydligste piller lige foran højalteret og altså ud for alteret. Vi kender navnene på et par vikarer: 

Margrethes gave var og skulle stedse være finansieret af bispestolen, og det var da også grunden til, at alteret blev inddraget, da alt bispegods ved reformationen indgik under Roskildegårds len. Det er grundlagt 6/7 1394 og bispestolen skulle altså betale for driften. Som grundlag for dette, forærede Margrethe Peder Jensen Lodehat en hel herregård, nemlig Saltø i Flakkebjerg herred. Gaven til bispen blev omtalt i et gavebrev. Men af dette fremgår også af dette brev, at der er opstillet særlige betingelser for gavegivningen. De fremgår af grundlæggelsesbrevet fra 6/7 1394: "thoc scal gøres i Guths oc wor Frues Hedher i swo Mode som han wil antzsware for Guth som thet gøræ scal, oc Biscopen i Ros kilde scal lade gøræ thete". Derpå følger en række forpligtelser: "Ther scal nw genist bygges eet Altare oc wighes Fathir oc Søn oc then Helghe And til". Ud over navnet er der krav om daglig messelæsning og et anniversarium. Over et år senere udstedte biskop Peder og kapitlet 2/2 1396 to breve til dronning Margrethe. For det første en kvittering på at have modtaget 130 lødige mark til afholdelse af den messe, der daglig skulle læses ved alteret (Herregården Saltø har åbenbart ikke været tilstrækkelig til at sikre alterets drift) for det andet et forpligtelsesbrev, hvor de lover ubrydeligt at ville gennemføre de forpligtelser, bispen er blevet pålagt, og som repeteres: "thet altare, som nw bygt ær scall genist wighes Fathir oc Søn oc then Helghe And til", hvilket vil sige, at det skulle indvies til Trinitatis/Trefoldigheden. Dronningen har altså for sin sjæls frelses skyld grundlagt et nyt alter til Treenighedens ære, et Trinitatis alter, ligesom hendes fader gjorde for Kristoffers sjæl. Forpligtelsen til messelæsning vedkender bispen sig også:
"for thet samme altære scal holdes een sungen mæssæ aff Fathir oc Søn oc then Helghe And genist efter Sacristæ Messen huor dach in til dommen oc mæthen then samme messæ syunges, scal brennes eet lyws, oc haor dach efter thensamme messæ sea! syunges ett loff aff wor Frue, som heder Ave Maria gratia plena dominus tecum etc.". Om det årlige anniversarium hedder det: "thettæ scal gøres ti! fornepnde drotning Margretæs fathirs oc hennes foreldres oc hennes eghin artiith een huort aar then nestæ dach efter Sanctæ Trinitatis Sondach, oc then dach scal biscopen i Roskilde giuæ kanikene, the som then daghen æræ i syæ!emessen oc om aftænen til foren i vigiliis, som seethuane ær i thensamme kirkiæ, een lødieh mark at skiftæ mellen thom, oc scal biscopen i Roskilde plæghe kanikene, thet bestæ han kan, then daghen til maat oc øøl, oc pæplingene scal bethis then dach hælieht oc scal giues thom een tynnæ øøl oc eet hundreth brøth oc maat ther til, oc the scule syunge thet fornepnde wor Frues lofT, som heder Ane Maria gratia plena etc., then samme aften i Roskilde Domkirkæ for wor Frue altare" . De forpligtelser, der påhvilede Trinitatis alter, ligner i høj grad kapellanens forpligtelser ved Valdemars Trinitatis Alter, hvilket sikkert ikke er tilfældigt.

Det vides præcist, hvor alteret lå: "I Roskilde koor hos wor brothers graff", står der i brevet 2/2 1396. Her stod der på en tavle, der så sent som i 17. århundrede stadig hang på højkorets nordøstligste pille: "Memoria nobilissimae Danorum Reginæ Margaretæ, hujus altaris fundatricis". Her står der jo direkte, at tavlen skal minde om, at her lå Margrethes alter (15).

Trinitatis Alter ejede den grund nr. 5 i Algade, som borgmester Jens Kruse arvede bygningerne på efter sin svigerfar, Peder Jepsen, som havde bygget gården på alterets grund.