Rådhuskvarter Jens Boesen Stamtavle for Kruseslægten
	Niels Jensens testamente fra 1489. Jens Kruse er vidne og har sat sit segl i midten af dokumentet. Det indeholder hans borgerlige bomærke og indskriften "s (sigillum = segl) iens kruse".

Jens Kruse hører vi om for første gang i 1468. Her er han menig rådmand og deltager i et møde på bytinget sammen med fogeden Oluf Jepsen og borgmester Henrik Bonskot. Sammen med 4 andre rådmænd besegler de et skøde på en ejendom, som var skænket til Skt. Mikkels Alter i domkirken. Kruse er på det tidspunkt ca. 25 år.

1469 deltog Jens Kruse i et møde i Sankt Olai kirke vedrørende en arvesag efter Mette Peders. Hendes to brødre, Peder og Hemming Svenssøn, lå i strid med enkemanden Peder Jepsen om “testamente, jordegods, kost, gæld og bygning”. Parterne havde med biskoppen som vidne givet byens magistrat  fuldmagt til at afgøre striden, og enden på det hele blev, at brødrene skulle overtage søsterens del af en gård i Gerlev sogn i Horns herred, som var takseret til to pund korn i landgilde. Til gengæld skulle de give deres søsters datter Karin 10 lødige mark og "gode varer”, når engang hun skulle giftes. Herudover skulle hun også have et forgyldt sølvbælte, som faderen, Peder Jepsen, indtil videre tog i forvaring.

1473 hører vi om Jens Kruses familiebaggrund. Den 12. november udlejede hans svigerfader, bymand Peder Jepsen sin gård i Sankt Olai sogn på den nordre side af Algade (Torvegaden) til Jens Kruse og hans hustru Wolborg for for 2 mark om året og 1 mark i jordskyld. Det drejer sig om nuværende nr. 5 i Algade. Lejemålet til gården skulle kun gælde indtil Peder Jepsens død, for ejendomsretten ville overgå til datteren og svigersønnen til den tid. De kunne dog ikke komme uden om at betale jordskyld, for grunden, som gården var bygget på, tilhørte Trinitatis alter i domkirken.

Det var helt tilbage i 1437, at Peder Jepsen i sine unge dage havde lejet grunden af Trinitatis Alter. På det tidspunkt lå grunden ved Roskildes hovedstrøg øde hen, så alteret havde ikke de store indtægter af den. I lejekontrakten mellem Peder og alterpræsten Laurens Nielsen blev det derfor understreget, at Peder Jepsen, hans hustru Elsebe og deres barn “skulle bygge og bedre grunden med god bygning", som efter deres død skulle vende tilbage til alteret. Lejeafgiften blev sat til 1 lødig mark årligt, og det anføres, at det var den samme grundleje, som andre i gaden betalte. Datteren Wolborg havde således i følge kontrakten en del af ejendomsretten til gården, men det har virket underligt, at lejekontrakten gav Trinitatis Alter rettighederne til den gård, som andre havde bygget for egne midler. For det står også i aftalen, at når de tre nævnte i familien Jepsen er døde, skulle det hele vende tilbage til alteret. 1473 var det altså tid for Peder Jepsen til at sørge for, at datteren og svigersønnen kunne overtage gården, og han solgte dem samtidig sin bryggerpande og et kar. Peder brugte segl under sine breve. Det var der ikke mange borgere, der gjorde.

Da Peder Jepsen døde i 1476 måtte Trinitatis Alter udforme en helt ny lejekontrakt. Jens Kruse var i mellemtiden blevet borgmester i Roskilde så det har været svært for alteret ikke at forny kontrakten. Denne gang kom lejermålet til også at gælde for borgmesterparrets børn og børnebørn, hvad der kan ses som en betydelig indrømmelse. Herudover blev det understreget, at det stod Jens Kruse og Wolborg Pedersdatter frit at sælge gårdbygningen, hvis de ville, men Trinitatis alter skulle dog have forkøbsret. De eneste forpligtelser var stadig betaling af den årlige jordskyld på 1 mark, samt vedligeholdelse af stenbroen på gaden ud for grunden. Her boede så Jens Kruse og hans hustru hele deres liv, og efterhånden opkøbte borgmesteren også de tilstødende grunde til sin familie, således at en stor del af karreen mellem rådhuset og det nuværende Stændertorv kom i borgmesterslægtens eje. Således købte han 1497 Algade 7, hvor hans datter Elsebe og hendes mand, den senere borgmester Jens Boesen flyttede ind.

Jens Kruses arbejde som borgmester er mest kendt fra alle de dokumenter, han har beseglet. Det er mest skøder, så borgmesterjobbet ser lidt kedeligt ud. Det minder lidt om et ejendomskontor. Der er dog også sket andet og mere. Således holder kong Hans retterting i Roskilde på Bispegården i marts 1487 og Jens Kruse er med, hvor det foregår. I 1489 er han med til at lave testamente for en rig storborger ved navn Niels Jensen (billedet). Det handler bl.a. om ejendommen Algade 10.

I 1492 blev Jens Kruse inddraget i en sag på Iandsplan. Danmarks forhold til hansestæderne var atter yderst anspændt på grund af de handelsbegunstigelser, som kong Hans havde givet hansestædernes konkurrenter, de engelske købmand. Uden for Lübeck havde tyskerne taget en ung, dansk adelsmand Jørgen Friis til fange på grund af anklager for røveri. I fængslet var han blevet torteret. Hans arme og ben blev brækket og øjnene stukket ud, og til slut blev han dømt til døden. Nu søgte kongens kansler Johannes Ketilsen og den unge mands farbroder Didrik Friis til Arlevad at trænge til bunds i sagen og indkaldte derfor Roskildes Bystyre for at få deres udsagn om Jørgen Friis’ hidtidige levevis og moralske karakter. Den unge mand var nemlig vokset op i Roskilde, først i biskop Oluf Mortensens tjeneste og siden hos efterfølgeren Niels Skave. Herefter havde han to gauge været udsending for kong Hans, første gang til Bergen i Norge og anden gang til Gotland.

På mødet på Roskilde Rådhus den 16. marts 1492 forsikrede borgmester Jens Kruse og en lang række fremtræ­dende borgere, at Jørgen Friis havde været kendt som en god og ærlig ung mand, som ingen kunne udsætte noget på. Lignende forsikringer opnåede Didrik Friis hos domkapitlet og på Sjællands landsting, hvor alle kunne bekræfte, at den unge mand aldrig havde stjålet fra hverken tyskere eller andre, hverken til lands eller til vands. Om sagens videre forløb ved vi ikke noget, men Jørgen Friis's skæbne er nok rimeligt typisk for datidens barbariske retssystem.

1497 købte Jens Kruse grunde og ejendomme ved siden af sin egen bolig, nemlig Algade 7. Han lod sin datter Elsebe og svigersønnen Jens Boesen flytte ind i den nye besiddelse.

1503 afløser Jens Boesen sin gamle svigerfar som borgmester. Jens Kruse nævnes sidste gang som borgmester 1501. Men om han døde 1503, vides ikke. Måske levede han helt til 1519. Det år er han helt sikkert død, for det fremgår af afgørelsen af en sag mellem svigersønnen og en præst ved domkirken. Hustruen Wolborg nævnes som medlem af Lucii Gilde 1502. Så også hun nåede op i alderen. Det vides ikke, hvor parret er begravet.