Gavnø Pavens adkomstbrev

Brevet her opremser alt det gods, dronning Margrete har anskaffet for at give det til kirkelige institutioner i alle sine tre riger. Brevet er udstedt i Helsingborg 27. august 1401 og opretter bl.a. nonneklosteret på Gavnø. I et andet brev stadfæster paven 

Vi Erik, med Guds nåde Danmarks, Sveriges og Norges, de venders og goters konge samt hertug i Pommern, bekender med dette vort åbne brev, at vor kære frue og moder, dronning Margrete, har meddelt os og vort rigsråd, at hun har skænket og fordelt dette efterskrevne blandt kirker og kloster og alt dette er foregået og sket i alle henseender således som herefter følger: For det første Tustrupsø med dets tilliggender, som kong Valdemar og siden hans datter, vor fornævnte kære frue og moder, dronning Margrete, købte af hr. Tue (Galen), og som hun siden gav og skødede til sankt Laurentius' domkirke i Lund, således som det fremgår af hendes brev derom. Dernæst Saltø på Sjælland med dets tilliggender, som vor fornævnte kære frue og moder købte og senere gav og skødede til domkirken i Roskilde, således som det fremgår af hendes brev om denne sag. Fremdeles Gavnø, som hun til dels købt for guld, sølv og penge og til dels fik ved mageskifte med Esrum kloster og gav noget krongods i stedet, mens dette og andet krongods blev henlagt til at bygge et kloster på Gavnø og til gengæld derfor har hun mageskiftet Gladsaxe og tilliggende gods i Skåne. Fremdeles Ivetofta, der blev skødet til hendes fader og siden til hende; begge disse både Ivetofta og Ekeberg, har hun skænket til Esrum kloster, således som det fremgår af hendes brev derom. Fremdeles Kattrup og Kuserup med al den ret, som hendes fader og hun havde dertil har hun indrømmet Sorø kloster på Sjælland og desuden Køge på fem år, idet der derfor skal fradrages 100 lødige mark hvert år. Fremdeles Sæby i Løve herred tillige med det gods i Løve herred, som hendes fader og hun fik af jomfru Elene Broksdatter, hvilket vor kære frue og moder har indrømmet Ringsted kloster som pant at indløse for 500 lødige mark efter hendes død. Når hun er død, kan det nårsomhelst kongen synes det indløses fra Ringsted kloster for de 500 lødige mark. Fremdeles Kelstrup i Ods herred med dets tilliggender, som hun fik af hr. Ture Knudsen og hans arvinger, og som hun har givet til Vor Frue kloster i Roskilde, således som det fremgår af hendes brev derom. Fremdeles Grimstrup på Lolland med alt, hvad der ligger dertil som kong Valdemar fik af sine fjender, og hvor hun siden af købte af arvingerne deres eventuelle ret dertil, og som hun (skænkede) til oprettelse af et nonnekloster til ære for Vor Frue og sankt Benedikt, enten på det sted hvor Grimstrup nu ligger eller også i Døllefjelde og så at lægge gården Grimstrup og det gods, der ligger til den til dette kloster. Fremdeles Kærstrup på Tåsinge tillige med den del af Tåsinge, som kong Valdemar fik af sine fjender, og vor fornævnte frue og moder afkøbte siden arvingerne deres eventuelle ret dertil, hvilket hun skænkede til domkirken i Odense. Den anden del af Tåsinge, der tilhører kronen, og som hun ikke købte, er pantsat til fornævnte domkirke for 1000 lødige mark, således som det fremgår af hendes brev derom. Fremdeles er Samsø pantsat til sankt Klemens kirke i Århus for 5000 lødige mark, og deraf er der allerede afdraget for fem år. Fremdeles Hald med dets tilliggende, som kong Valdemar fik af sine fjender og en gav siden penge dertil, og senere afkøbte vor fornævnte frue og moder ligeledes arvingerne deres eventuelle ret dertil, og det skænkede hun domkirken i Viborg, således som det fremgår af hendes brev derom. Fremdeles Rugtved med dets tilliggende, som kong Valdemar fik af sine fjender og desuden gav penge for, og vor fornævnte frue og moder afkøbte fremdeles arvingerne deres eventuelle ret dertil, og det har hun givet til domkirken i Børglum, således som det fremgår af hendes brev derom, (med undtagelse af det) hun købte af det samme gods, det har hun skænket til Hundslund kloster. Fremdeles Egholm, der ligger i Himmersyssel i Jylland, med dets tilliggende som kong Valdemar fik af sine fjender, og vor fornævnte frue og moder betalte desuden guld og penge derfor, og det har hun skænket til Vor Frue kloster i Ålborg, således som det fremgår af hendes brev derom. Fremdeles Aranäs og Torghe*, der begge ligger i Halland, som kong Magnus havde givet til Ås kloster til at holde Vor Frue ..... har hun ligeledes skænket til samme kloster og bekræftet og stadfæstet kong Magnus' brev derpå. Fremdeles Rönö med dets tilliggende, som vor fornævnte frue og moder fik efter hr. Knut (Karlsson) og hr. Karl af Tofta, hvilket hun har skænket til domkirken i Linköping efter sin død, således som det fremgår af hendes brev derom. Fremdeles Risinge på Øland med dets tilliggende, som hun fik af hr. Fikke von Vitzen, og som hun har skænket til Vor Frue kloster i Kalmar, således som det fremgår af hendes brev derom. Fremdeles det gods i Älmeboda sogn i Värend, som hun købte af fornævnte hr. Fikke, og det har hun givet til Vor Frue kapel i sognekirken i Kalmar, således som det fremgår af hendes brev derom. Fremdeles Gåsinge og Selaön i Södermanland med deres tilliggender, og alt dette er pantsat til domkirken i Strängnäs for 100 lødige mark. Fremdeles Middelsom sogn i Närke, der var pantsat til biskop Torsten for 1000 lødige mark som erstatning for hans fængsling, og hvert år skulle der afdrages 100 lødige mark, og der er allerede afdraget ..... Fremdeles bekræfter, stadfæster og fuldbyrder vi, hvad vor fornævnte kære frue og moder har bortskænket af penge, guld og sølv i sit testamente, og eksekutorerne af hendes testamente må handle derefter og udføre, fuldbyrde og virkeliggøre disse punkter i alle henseender, således som det pålægges i testamentet, som er beseglet med hendes eget, vort og flere gode mænds segl. Alle disse foran skrevne punkter og artikler har hver for sig, der angår hvad vor fornævnte kære frue og moder har fordelt og skænket til kirker og klostre, således som opregnet ovenfor, stadfæster og bekræfter vi og vort rigsråd i alle henseender med dette vort åbne brev, og vi vil, at de skal være bestandige, sikre og nyde stadfæstelse i alle henseender samt opfyldes i alle punkter som foran skrevet. Til større bekræftelse på alt dette foranskrevne har vi fornævnte kong Erik med vor vilje og vort vidende ladet vort segl blive hængt under dette brev. Og vi ærkebiskop Jakob af Lund, ærkebiskop Henrik af Uppsala, ærkebiskop Vinald af Trondheim, biskop Peder af Roskilde, biskop Knut af Lindköping, biskop Øystein af Oslo, biskop Eskil af Ribe, biskop Torsten af Skara, biskop Sivert af Hamar, biskop Bo af Århus, biskop af Hemming af Vexjö, biskop Lave af Viborg, biskop Bjørn af Åbo, biskop Peder af Holar i Island, biskop Nils af Västerås, biskop Peder af Vendsyssel, biskop Vilken af Skalholt, biskop Jakob af Bergen, biskop Jens af Odense, og biskop Jakob af Stavanger, provst Arnbjørn af Bergen, provst Arnold af Oslo, Jens Andersen, Karl af Tofta, Sten Bengtsson, Tue Galen, Eringisle Nilsson, Mikkel Rud, Jakob Ovesen, Sten Bosson, Tord Røriksson Bonde, Kristian Kaas, Johan Olufsen, Gaute Eriksen, Ture Bengtsson, Ivar Nilsson, Niels Iversen, Knut Bosson, Hans Podebusk, Predbjørn Podebusk, Anders Jakobsen, Jens Due, Peder Nielsen af Ågård, Abraham Brodersen, Niels Svarteskåning, Stig Pedersen, Elav Elavsen, Stig Ovesen, Alf Haraldsøn, Agmund Bolt, Torkil Haraldsøn, Jon Jakobsen, Johan (Jens ?) Thomsen, Mogens Munk, Magnus Trottesson, Filip Karlsson, Berneke Skinkel, Gert Snakenborg, Heine Snakenborg, Johan Skarpenberg, Bjørn Olufsen, Peder Basse, Anders Olufsen af Næsby, Anders Uffesen af Bjørnholm, Peder Valkendorf, Jens Falk, Valdemar Bydelsbak, Erik Bydelsbak, Jakob Hegle, Benkt Nilsson, Peder Spoldener, Jens Nielsen, Mats Gustafsson, Otto Rømer, Jon Darre, Algot Magnusson, Erik Nielsen, Gustaf Leekson, Niels Krage, Anders Olufsen af Tystofte (?), Henrik Vardenberg, Aksel Mogensen, Johan Moltke af Bavelse, Lars Ulfsson, Klaus Grubendal, Nils Magnusson, Endride Erlandsøn, Tord F...stad, Magnus v. Alen, Sabel Kerkendorp, Bertold v. Osten, Erik Ummereise, Jens Grim, Henrik Skarpenberg, Fikke von Vitzen, Thomas von Vitzen, Henrik Snakenborg, Niels Ovesen, Niels Myg, Jens Eskilsen, Jakob Kalv, Peder Laxmand, Henning Kabolt, Anders Pedersen af Dybbæk, Henrik Gertsen, Klaus Flemming, Tord Petersson Bonde, Knut Uddeson, Henrik Jonsen, Karl Öra, Niels Esgersen, Peder Jensen, Bent Piik, Aksel Pedersen, Jakob Bille, Bengt Stensson, Oluf Akselsen, Aksel Andersen, Jens Andersen, Peder Andersen, Niels Basse, Jens Lykke, Erik Stensson, Ture Stensson, Gustaf Algotsson, Niels Sivertsen, Jens Olufsen (?), Henrik Då, Hartvig Bryske, Henrik Jensen af Kragerup, Peder Finkenov, Bjørn Svendsen, Ivar Thomsen, Jens Finkenov, Jakob Jonsen, Albrekt Engelbrektsen, Henrik Knudsen, Jens Nielsen, Niels Jensen, Sigurd Bodulfsen, Aslak Pedersen og Gjord Gjordsen, riddere, Aksel Kjeldsen, Jens Andersen, Anders Pedersen, Niels Pedersen, Niels Hak, Trued Hase, Anders Nielsen, Jakob Troelsen, Lars Jensen, Esger Lavesen, Jens Krog, Aksel Jakobsen, Torkil Brahe, Aksel Brahe, Herman Fleming, Niels af Skarsov, Evert Moltke af Helsinge, Evert Moltke af Veksø, Evert Grubbe, Peder Nielsen af Vollerup, Erik Thomsen Jens Gyrstinge, Ove Steg, Peder Mogensen, Bo Dyre, Peder Steen, Niels Jakobsen, Bent Bille, Esbern Bille, Jens Eriksen, Morten Due, Ivan Bryske, Ingemar Grubbe, Bille Esbernsen, Peder Larsen, Jon Svendsen, Niels Svendsen, Sven Sture, Arvid Stensson, Esbern Båd, Sven Båd, Knud Ribbing, Filip Bonde og Svend Piik, væbnere. Alle vi fornævnte, vor kære herre kong Eriks råder og mænd, bekender med dette samme brev, at vi alle sammen med flere gode riddersmænd både fra Danmark, Sverige og Norge var til stede sammen med vor fornævnte kære herre og overværede, at alle de foranskrevne punkter skete og blev udført i alle henseender og alle artikler som før nævnt efter hans og alle vores råd og med vor indvilligelse, samtykke, kærlighed og gode vilje. Alle vi fornævnte vil med vor gode vilje og trofasthed arbejde på og hjælpe til med, at alt skal blive overholdt og fuldbyrdet i enhver henseende som skrevet ovenfor, og til yderligere bekræftelse af og vidnesbyrd om alt dette foranskrevne lader vi med vor vilje og vort vidende vort segl blive hængt under dette brev. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1401 lørdag efter apostlen sankt Bartolomeus' dag.