Vor Frue Kloster |
Absalons indsats |
|
Tryk på kortet øverst, hvis du vil se herredsnavne. Og på gårdene, hvis du vil se, hvor de ligger.
|
Vor Frue Kloster (eller Skt. Maria Kloster, Claustrum beate uirginis Roskildis, Waræ frwæ closter i Roskilde) ved Vor Frue Kirke blev grundlagt af landprovst Isak, som gav gods til klosteret. Godsmængden blev øget i de efterfølgende år, så at klosteret til slut ejede gods i 35 sogne. Som det ses af kortet, var ejendommene placeret i en koncentreret klump omkring Roskilde - i modsætning til de fleste andre kirkelige besiddelser, der lå godt spredt ud over Sjælland.
En pavebulle fra 1257 giver et overblik over Vor Frue Klosters store rigdomme i det hele taget . Bullen bekræfter klosterets ejendomme ved at remse dem op. Kernen i ejendommen er provst Isaks familiearv og Absalons gaver, men andre adelige velyndere må også have bidraget, for der er tale om et meget rigt kloster. Af ejendomme nævnes først klosterets grund og tilliggende, dernæst Sengeløse og Gadstrup Kirker, hvortil nu er føjet Glim Kirke og Skt. Peders og Pauls Kirke i Roskilde (disse to sognekirker nævnes her som een), endvidere jordegods i ikke mindre end 40 landsbyer, de fleste i Roskildes nærmeste omegn:
Klosteret skulde også oppebære det såkaldte Margretheskud, den Hellige Margrethes Kollekt, en Indsamling i de 12 østlige sjællandske herreder, samt den tredjedel af de gaver, der samledes af de troende i den hellige Margrethes Kirke ved havet (Kapellet ved Køge Bugt), som bispen skulle have. Klosteret må forud have haft de andre to tredjedele. Endvidere får klostret altså bispetienden af Roskilde by og i de landsbyer, som tilhørte Alle Helgens Kirke og Vor Frue Kirke i Roskilde. Sidst nævnes et bol og to møller med vandløb i Glim Sogn, altså Langvads Mølle og Assers Mølle.
Det er Absalon, der af sin personlige formue giver grundlaget for selve klosterbyggeriet. Ved sin død testamenterer han også gods fra sin fædrenearv i Fjenneslev samt en gård i Hove til klostret. Han skænkede også klostret bispetienden af Roskilde by. Absalon laver klosterordenen om fra benediktinerregelen til cistercienserordningen. Det er ikke tilladt for cisterciensere at eje kirker eller hele landsbyer, men da Vor Frue Kloster ejede alle disse ting i forvejen, fik man af det pavelige kancelli dispensation og fik lov til at beholde det, man ejede. Måske passer det ikke, at klosteret oprindeligt har fulgt benediktinerregelen. Det kan være en konstrueret historie, som så netop var blevet lavet for at klostret kunne eje kirker og landsbyer. Det var ikke kun Absalon, som støttede klosteret. Kongeslægten gjorde også. Efter nogle år gik kongeslægten dog over til at støtte cistercienserklosteret i Slangerup i stedet for.