| 1177 Vor Frue Kloster |
|
|
Det er Absalon, der af sin personlige formue giver grundlaget for klosterets udvidelse og det endelige byggeri. Hans gavebrev fra 1160'erne er bevaret (billedet her på siden), og det er et af de ældste danske originaldokumenter (desuden det ældste danske bispebrev og det eneste originaldokument, der er bevaret fra Absalon). Ved gavebrevet skænkede Absalon klosteret hele bispetienden af Roskilde by, samt sin gård i Hove. Kort efter følger næste gave: Kirkerne i Sengeløse og Gadstrup. Baggrunden for Absalons interesse for netop dette kloster er nok, at han har sørget for, at hans kusine, den hellige Margrethe af Højelse, Danmarks eneste kvindelige helgen, er blevet begravet i Vor Frue Kirke. Han laver klosterordenen om fra benediktinerregelen til cistercienserordningen. Ved sin død testamenterer Absalon også gods fra sin fædrenearv i Fjenneslev til klostret.
En pavebulle fra 1257 giver et overblik over Vor Frue Klosters store rigdomme i det hele taget . Bullen bekræfter klosterets ejendomme ved at remse dem op. Kernen i ejendommen er provst Isaks familiearv og Absalons gaver, men andre adelige velyndere må også have bidraget, for der er tale om et meget rigt kloster. Af ejendomme nævnes først klosterets grund og tilliggende, dernæst Sengeløse og Gadstrup Kirker, hvortil nu er føjet Glim Kirke og Skt. Peders og Pauls Kirke i Roskilde (disse to sognekirker nævnes her som een), endvidere jordegods i ikke mindre end 40 landsbyer, de fleste i Roskildes nærmeste omegn, nemlig Fløng (eller den forsvundne by Flenge i Roskilde Landdistrikt), Tokkerup, Allerslev, Svogerslev, Kornerup, Herslev, Karleby, Smørum, Herringløse, Veddelev, Reerslev, Tune, Karlslunde, Tjæreby, Skalstrup, Kamstrup, Sallev, Skensved, Ladager, Viby, Ramsø, Brordrup og Vindinge. Klosteret skulde også oppebære det såkaldte Margretheskud, den Hellige Margrethes Kollekt, en Indsamling i de 12 østlige sjællandske herreder, samt den tredjedel af de gaver, der samledes af de troende i den hellige Margrethes Kirke ved havet (Kapellet ved Køge Bugt), som bispen skulle have. Klosteret må forud have haft de andre to tredjedele. Endvidere får klostret altså bispetienden af Roskilde by og i de landsbyer, som tilhørte Alle Helgens Kirke og Vor Frue Kirke i Roskilde. Sidst nævnes et bol og to møller med vandløb i Glim Sogn, altså Langvads Mølle og Assers Mølle. En tredjedel af Margretheskuddet gav Absalon senere til sit yndlingskloster i Sorø.
Nonnerne levede altså af pengene fra kirketienden i mange kirker, fra indsamlingerne til Margrethe samt de afgifter (ofte i form af madvarer), som de mange fæstere på det store gods skulle betale i leje for deres gårde.
Selve klostergrunden har været på omkring en halv hektar. Tilliggendet udgjorde et areal på ca. 50 ha syd for klosteret; hvor nu Knudsvejskvarteret ligger.
