Vor Frue Kloster

Den hellige Margrethe af Højelse er Danmarks eneste kvindelige helgen, og officielt blev hun aldrig helgenkåret af paven. Der blev dog i Roskilde forfattet en lille helgenkrønike, og i den kan man læse, at hendes mand Herlog dræbte hende 25/10 1176 (hendes helgendag, Skt. Chrispins og Chrispianus dag), klyngede hendes lig op på en bjælke hjemme i huset i Ølsehave (Ølsie = Højelse), hvorpå han sagde, at hun havde hængt sig selv. Herlogs gård er måske den, man har fundet rester af under Højelse præstegård. Selvmordere måtte ikke begraves i indviet jord (på kirkegårde), så Margrethe blev kulet ned på åben strand. Nu skete det imidlertid, at der ved graven om natten begyndte at vise sig ildglimt. Disse tegn blev meldt til biskoppen, Margrethes fætter Absalon, som først ikke ville tro på rygterne, men da de tog til, lod han folk fra domkapitlet undersøge sagen nøjere. Rygterne blev bekræftet, og Herlog blev forhørt. Det endte med, at han tilstod drabet og svindelen. Da drog Absalon selv ned til graven med et stort følge. Margrethe blev gravet op og renset, liget lagt på en båre, og båren blev ført til Vor Frue Kirke i Roskilde, hvor liget blev gravlagt i et stort gravmæle. Kirken måtte endda udbygges for at skaffe plads til helgengraven. Her skete der stadig mange undere, så Margrethe var hellig! Længe efter reformationen (til omkring 1850) søgte syge til Vor Frue Kirke for at få helbredelse, så folk troede på Margrethe, selv om paven ikke havde kanoniseret hende. Der blev derfor også bygget et kapel der, hvor hendes oprindelige grav lå (det har ligget uden for Ølsemagle. Der er er fundet spor af middelalderbebyggelse, og derfor er en vej på stedet kaldt Kapelvej). Dyrkelsen af Margrethe gav Vor Frue Kloster gode indtægter. En tredjedel af af ofrene i kapellet ved stranden tilfaldt nonnerne, og de fik også lov til at lave en årlig indsamling i Margrethes navn i 12 sjællandske herreder.

I Lund Domkirke havde man et relikvie, som stammede fra Margrethe (billedet her på siden). Det var en alba (en messeskjorte), som i følge beretningen skulle have været Margrethes (kaldes derfor Margrethes særk). Havde man den på, skulle det kunne gøre en fødsel lettere for en kvinde (den var for "gode kvinder udi nedkomst ganske nyttelig"). Christian I. sendte et brev til kannikkerne i Lund, hvor han bad dem om at måtte låne særken, da dronning Dorothea skulle føde i 1468 (men det vides ikke, at hun fødte nogen det år, men det viser, at kongen nærede omsorg for sin kone). Særken er i dag udstillet på Domkirkemuseet i Lund, men her kaldes den også Jomfru Marias særk. Så gammel kan den dog ikke være.