Gavnø


Gavnø som hovedgård, kloster, hovedgård, stamhus og baroni.
1177-1402	Sankt Peders Kloster i Næstved	I kong Valdemars Jordebog nævnes, at der på øen Gavnø fandtes kongelige »huse og rådyr”. Men ikke hele øen ejedes af kongen, idet en del af den ca. 1205 og 1239 tilhørte Næstved Skt. Peders Kloster og synes at være kommet i dets besiddelse efter ca. 1177.
1239-ca. 1320	Kronen	Kronen ejer fortsat en anden del af øen Gavnø.
ca. 1320-1326	Peder Ræienson af ”Gabno”	En tredje, større del er en mindre adelig hovedgård, hvor ridder Peder Ræienson af ”Gabno” døde 1326 .
1330-1340	Marquard von Stove kendt 1339	Kort efter kom hovedgården i hænderne på holsteneren Markvard von Stove junior, der synes at have siddet inde med den til begyndelsen af i 1340-erne.
1340-1375	Hans Lykke	Derefter ejes den på ny af en dansker, Hans Lykke.
1375-1402	William Steeg og Valdemar Bydelsbak	Unge Williken (William) Stiigs (Steeg) arvede efter sine forældre part i ”den hovedgård, som ligger på Gavnø”, og denne part solgte hans arvinger, Niels Tuesen i Sandby og Cecilie Pedersdatter af Tyvelse 1400 til dronning Margrethe.	Margrethe købte 1401 en anden part af øen af ridder Valdemar Bydelsbak.
1375-1402	Margrethe I. og kronen	Dronning Margrethe erhvervede 1402 den sidste part af øen hos Skovkloster . Dronningen stiftede derefter sit nonnekloster på Gavnø.
1402-1536	Sankt. Agnete Nonnekloster	Sankt. Agnete Nonnekloster er styret internt af en priorisse, medens en verdslig adelsmand med titel af provisor af kongen modtog klostret i forlening, bestyrede dets godser og sørgede for nonnernes underhold.
		1515 var Severin Arildsen forstander for klostret.
		Niels Lykke er forlenet med klostret som forstander og har lenet frit.
1536	Kronen overtager klosteret	Ved reformationen overgik ansvaret for alle klostre til kronen.
1523-1544	Mogens Gøye lensmand, også efter reformationen	1523 fik Mogens Gøye frit klostret som len og beholdt det til sin død 1544.
	Hans Villumsen (Baden) er forstander	Gøye lod dog en tid klosteret bestyre ved sin foged på Gunderslevholm Hans Villumsen Sort (Baden), der benævnes ”forstander”.
1544-1547	Jochum Beck er lensmand	Jochum Beck til Førslev havde lenet frit. Han var også kannik i Roskilde og ikke mindst rentemester. Han er begravet i Førslev kirke.
1547-1549	Claus Huitfeldt er lensmand	Claus Huitfeldt til Krumstrup på Fyn havde lenet frit. Da han forlod Gavnø, fik han Skien Syssel i Norge og blev landsdommer over Lolland-Falster 1556 og fik alle Peder Oxes forleninger, da denne blev afsat. På sine gamle dage blev han grådig og ranede kirkegods til sig, han ikke havde fulde rettigheder over, og efter konens død, forbrød han sig mange gange mod det sjette bud (og fik et formaningsbrev fra sin sognepræst). Han døde 1591.
1549-1552	Jørgen Bille er lensmand	Jørgen Bille til Ellinge (Skåne) og Vallen (Halland) havde lene frit. Deltog senere i Syvårskrigen og stod i spidsen for heldige bataljer. Han blev gammel; døde først 1601.
1552-1583	Mikkel Sehested er lensmand	Holsteneren Mikkel Sehested havde lenet ganske længe og i hans tid var der stadig nonner, der skulle hav føde og klæde. Det var i hans tid, jordebogen blev lavet 1574. han sad på lenet frit på livstid (lover troskab mod hertug Frederik; skal ægte dansk adelsjomfru).
1583-1596	Hans Johansen Lindenov bliver ejer	1584 mageskiftede Frederik II Gavnø til lensmanden på Hindsgavl Hans Johansen Lindenov mod Fovslet i Slesvig. I mageskiftet fik Lindenov også Bogø ved Fyn.
1596-1634	Holger Lindenov og Hans Lindenov	Efter Hans Lindenovs død 1596 overgik godset til sønnerne Holger (død 1634) og Hans Lindenov (kaldet »den rige«, død 1642) (hartkorn i 1638 var 1293 td.).
1634 -1642	Hans Lindenov
1642 -1653	Henrik Lindenov	Derefter overtoges den af sidstnævntes søn Henrik Lindenov, der døde barnløs 1653. 1657 døde hans enke Sidsel Lunge, hvorefter Gavnø deltes mellem hans brødre.
1653 -1657	Hans Lindenov og Jakob Lindenov deles om gården	Brødrene Hans og Jakob Lindenov deles om arven efter broderen Henrik.
1657-1663	Jakob Lindenov bliver eneejer	Jakob mageskiftede sig 1657 til broderens part mod halvdelen af Søndergårde på Fyn. 1663 solgte han Gavnø, af hvis bøndergods 1/4 lå øde, til Niels Trolle til Trolholm.
1663-1667	Niels Trolle til Trolholm ejer Gavnø	Niels Trolle til Trolholm købte Gavnø og døde 1667.
1667-1682	Arvid Trolle til Næs ender med at afhænde Gavnø	Hans enke Helle Rosenkrantz (der havde udvidet Gavnø med forskelligt gods, bl.a. Svinø, som i nogen tid havde været ude af godsets besiddelse) og søn Arvid Trolle mageskiftede 1682 Gavnø bort til Knud Thott for Näs i Skåne.
1682-1702	Knud Thott ejer Gavnø.	Knud Thott til Knudstrup (død 1702) udvidede godsets besiddelser (til ca. 900 tdr. hartkorn.
1682-1717	Jytte Dorothea, Sofie og Anne Hedvig Thott	Efter ham kom den til hans døtre Jytte Dorothea (død 1717), gift med Marcus Gøye, Sofie (død 1728) og Anne Hedvig Thott, gift med Jørgen Brahe til Hvedholm, hvilken sidste søster efter de andres død blev eneejer. Ved hendes død 1736 gik Gavnø, der var forgældet og i ringe stand til auktion og blev her købt af hovedpanthaveren fru Birgitte Skeel (hovedgårdstakst med skov 107 tdr. hartkorn, bøndergods ca. 550 tdr., samt 44 tdr. hartkorn tiender) for 31.000 rdl. ”halvt i kroner og halvt i courant mønt”.
1717-1728	Sofie og Anne Hedvig Thott
1728-1736	Anne Hedvig Thott eneejer
1736 -1737	Birgitte Skeel køber på auktion	Birgitte Skeel var enke efter Otto Krabbe til Holmegård Da hun døde året efter, udkøbte Otto Thott til Lindersvold og Strandegård sine medarvinger Iver Rosenkrantz til Egholm mm. og Birgitte Restorph til Holmegård.
1737 -1785	Grev Otto Thott til Lindversvold og Strandegård sætter Gavnø af til stamhus.	Otto Thott (død 1785), der er kendt som statsmand, lærd og samler af malerier, mønter, oldsager og bøger, og som skænkede den bedste del af sit over 120.000 bd. store bibliotek til Det kgl. Bibliotek, udvidede Gavnø ved tilkøb af gods. Hovedbygningen ombyggede og udvidede han. 1760 købte han det nuværende Thottske Palæ i København. 1767 blev han greve. Da han ingen sønner havde, bestemte han i sit testamente, at der af Gavnø, Lindersvold og Strandegård skulle oprettes et stamhus.
1785-1797	Holger Reedtz-Thott til Voergård arver og opretter stamhuset.	Stamhuset skulle tilfalde hans rnorbroders sønnesøn, kammerherre Holger Reedtz til Voergård (død 1797), der i følge kongeligt patent af 1786 antog navnet Reedtz-Thott og ved kongelig bevilling af 18/2 1794 stiftede stamhuset.
1797-1862	Otto Reedtz-Thott bliver baron, stamhuset baroni.	Hans søn Otto Reedtz-Thott (død 1862) blev ved patent af 25/10 1805 (kongelig stadfæstelse 21/4 1809) ophøjet i friherrelig stand, og stamhuset blev baroni.
1862-1923	Kjeld Thor Tage baron Reedtz-Thott bliver konseilspræsident (statsminister) .	Han efterfulgtes af sin søn gehejmerkonferensråd, konseilspræsident, kammerherre Tage baron Reedtz-Thott (død 1923), som allerede 1903 afstod den del af baroniet, som lå i Roholte, Kongsted og Hylleholt sogne, til sønnen. Ved lensafløsningen 1921 afgaves Lindersvold og Vindbyholt til udstykning.
1903-1927	Otto Reedtz-Thott overtager godset som fri ejendom.	Senere lensbaron, hofjægermester Otto Reedtz-Thott overtog 1903 den del af baroniet, som lå i Roholte, Kongsted og Hylleholt sogne. Ved faderens død overtog han hele baroniet. Han døde 1927.
1927-1973	Axel Gustav Tage Reedtz-Thott arver godset som fri ejendom.	Gavnø gik som fri ejendom over til en fættersøn, baron Axel Gustav Tage Reedtz-Thott, der som mindreårig (* 1920) havde sin far Tage Rudolph Reedtz-Thott som bestyrer af godset.
1973-	Otto Tage Henrik Axel Reedtz-Thott er den nuværende ejer.	Dennes søn Otto Tage Henrik Axel Reedtz-Thott arvede godset ved faderens død.