Egholm

Ved vi ikke meget om Bistrup - bispens nærmeste tilflugtsborg - er den nærmeste adelsborg, Egholm ved bunden af Horns Herred i Sæby sogn, nærmere undersøgt. Kælderen her blev gravet frem i 1960'erne og den stammer fra slutningen af 1200-tallet, hvor vi ikke ved, hvem der sad på borgen. Det kunne være bispegods, men noget tyder på, at det har været greverne af Halland, som ejede og byggede Egholm.

Kortet til højre viser den nuværende bebyggelse (rød) samt de tydelige spor efter en vold i landskabet (den er gravet bort mod sydøst for at give plads for en moderne indkørsel). De øvrige spor efter murværk er fundet ved udgravningen - og de er ikke fra samme tid. Ældst er den romanske pragtbygning af tegl. Den kan gå tilbage til 1280’erne og grev Jakob af Halland. Det er den mørkebrune bygning nordligst i anlægget. Det var her kælderen var intakt. Fra samme periode stammer (mørkebrunt) en portbygning mod øst og nogle bygningsspor mod vest. De lysebrune tegninger er nyere. Her er der mod øst spor efter en hel bygning, også af tegl.

1688 var godset på 71,58 tdr. hartkorn fordelt på 361 tdr. land.


Egholm
??	Ejerforhold før 1405 er ikke omtalt i skriftlige kilder. Om greverne af Halland har ejet gården, er ikke sikkert, men meget sandsynligt.
1405-1419	Predbjørn Podebusk ejer, gården. Han dør ca. 1419.
1419-1435	Broderen Henning Podebusk til Skjern (død 1442) arver godset, men afstår det til Predbjørns søn.
1435-1436 (-1446)	Gården ejes af Predbjørns søn Claus Podebusk til Vosborg. Han afstår den til sin søster.
1436-1446	Søsteren er Gisele Podebusk, som gifter sig med Hans Grubendal. Claus Podebusk er stadig medejer.
1446-1460	Gisele Podebusk står nu som eneejer, og hendes mand Hans Grubendal skriver sig til Egholm.
1460-1480	Da Hans Grubendal dør, gifter Gisele sig med rigsråd Jens Due Thott til Krogholm, død tidligst 1487.
1480-1492	Rigsråd Jens Due Thott giftede sig, da Gisele døde, med Anna Andersdatter Banner, som blev boende på Egholm, til hun døde tidligst 1492. I alle ægteskaberne med relation til Gisele Podebusk var der ingen børn.
1480-1484	Brødrene Niels (død 1501) og Eiler Mogensen Hak (død 1508) arver (part i) gården. Det er svært at se, hvad deres adkomst til at arve har været, for de er ikke beslægtet med nogle af personerne omkring Gisele. Det kan have været pantebreve, der var adgangsbilletten. Jens Due Thott er stadig medejer.
1484-1487	Niels giver sin part til Eiler. Jens Due Thott er stadig medejer.
1487-1492	Eiler Mogensen Hak ejer gården sammen med Jens Thotts enke, Anna Andersdatter Banner. Eiler gifter sig med Anne Nielsdatter Present.
1492-1501	Eiler Hak og hustruen Anne Nielsdatter Present er eneejere.
1501-1511	Eiler dør og hustruen Anne Nielsdatter Present er eneste ejer.
1511-1539	Deres søn Christoffer Hak arver og skriver sig til Egholm. Han døde 1539 som slægtens sidste mand. Arving var søsteren Lene Hak, som døde 1564.
1539-1564	Lene blev 1520 gift med rigsråd Hans Krafse til Basnæs. Han døde 1530.
1564-1581	Ved moderens død arver sønnen Eiler Krafse godset. Han døde 1599, men måtte gå i landflygtighed efter at have begået et drab. Han var gift med Hilleborg Bille.
1581-1620	Sønnen Christoffer Krafse overtager godset efter faderen og gifter sig med Dorthe Andersdatter Banner. Hun dør senest 1657.
1620-1627	Dorthe Andersdatter Banner sidder som enke og holdt 1628 bryllup for sin datter på gården. Datteren var Hilleborg Krafse, og hun blev gift med rigsgreve Henrik Holck til Ravnsholt, som døde 1633.
1627-1633	Sønnen Otte Krafse overtager Egholm efter Dorthe Banner. Han var slægtens sidste mand (død 1670).
1633-1639	Svogeren Henrik Holck købte Egholm, men døde lige efter. Enken Hilleborg Krafse drev gården, men var stærkt forgældet. Hun endte med at måtte sælge gården.
1639-1640	Køberen var broderen Otte Krafse, men han skyndte sig at sælge godset videre.
1640-1647	Ny ejer blev Holger Axelsen Rosenkrantz til Glimminge, som døde 1647. Hans første hustru var Lene Mogensdatter Gyldenstjerne, den anden Karen Tagesdatter Krabbe, som døde 1662.
1647-1682	Sønnen af første ægteskab Oluf Rosenkrantz arvede godset og blev en af landets første friherrer 1671. Til trods for , at han dermed blev en del af enevældens adelskab, skrev han 1681 et forsvarsskrift for den gamle danske adel. Højesteret dømte ham for majestætsfornærmelse p.gr.a. denne bog, og dommen sagde også, at han skulle fratages alle ejendomme og titler. Han måtte ruineret sælge Krabbesholm, ladegården Vellerup, Enggård på Fyn samt sit store bibliotek til svigersønnen Mogens Skeel til Fussingø, som døde 1694.
1682-1685	Egholm tilfaldt hans svigersøn Holger Thott - som en kongelig gunstbevisning. Oluf Rosenkrantz og hustruen Birgitte Krabbe blev boende på Egholm, men da sidstnævnte døde 1685, blev Egholm og Krabbesholm solgt.
1685-1695	Ny ejer blev broderen til Mogens Skeel, Otte Skeel til Vallø. Han indlemmede Vellerup Ladegård under Egholm 1687 og døde 1695.
1695-1737	Datteren Birgitte Skeel gift med Otte Krabbe til Holmegård (død 1719) arver Egholm. Der er ingen børn i ægteskabet.
1737-1763	Da Birgitte dør, har hun testamenteret godset til gehejmeråd, præsident i højesteret Iver Rosenkrantz til Rosenholm, som var gift med Charlotte Amalie Skeel, datter af Birgittes bror Christen. Iver døde 1745, Charlotte Amalie 1763.
1763-1802	Sønnen Frederik Christian Rosenkrantz arvede Egholm, Krabbesholm og Ryegård. Han giftede sig til Barritskov, købte Trudsholm 1777 og var gift med Dorthe Reedtz, som døde 1801. 1784 blev han også statsminister. Deres søn Iver Rosenkrantz arvede efter moderen grevskabet Levetzau, så Frederik og Dorthe besluttede at testamentere Egholm til en fjernere slægtning.
1802-1804	Testamentet udpegede den senere gehejmestatsminister Niels Rosenkrantz som arving. Til minde om giverne oprettedes af det samlede gods Stamhuset Rosenkrantz, idet dog 2 gårde skulle sælges fra. Ryegård blev centrum for stamhuset; Niels Rosenkrantz solgte Egholm og Krabbesholm.
1804-1806	Køberen var hans bror, norsk statsråd Marcus Gjøe Rosenkrantz, som samme år solgte godset videre til amtmand greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe og kammerråd Lars Larsen.
1806-1809	Lars Larsen købte Danneskiold ud og blev eneejer.
1809-1812	Larsen solgte Egholm til senere generalmajor Harald Rothe (død 1848) og kammerråd, rentekammerdebuteret Christian Rothe (død 1852).
1812-1829	Egholm blev solgt til generalkvartermester, senere generalløjtnant Johan Wolfgang Haffner, som døde 1829.
1829-1887	Sønnen senere general, kammerherre, krigsminister og marinemister Wolfgang Haffner arvede og oprettede 1831 et Stamhuset Egholm og opførte den nuværende hovedbygning.
1887-1902	Datteren Amalie Haffner , enke efter den østrigske general, gehejmeråd og kammerherre Ferdinand von Langenau arvede Egholm.
1902-1914	Da Amalie døde, var det en yngre søster, Ebba Wilhelmina Haffner, der arvede godset. Hun var gift med den svenske overstaldmester og greve Erik Carl Alfred Piper.
1914-1921	Sønnen greve Erik Alfred Wolfgang Piper arvede. Stamhuset blev fri ejendom sammen med Egholm Møllegård 25/4 1921. Der blev udstykket 34 husmandsbrug af de 103 tdr. land, men der var rigeligt tilbage til godset.
1921-1938	Hovedbygningen sælges til oberst Axel Kaufmann. Og avlsgården (Egholm Hovedgård) sælges til forpagter Oskar Rasmus Bay, Møllegården til forpagter Victor Brix; også det øvrige gods til tidligere forpagtere.
1938-1954	Henny Caroline baronesse Wedell-Neergård født Moltke erhverver hovedbygningen.