Bispeborge

Bistrup

Nebbe Slot

København
Dragsholm
Gjorslev

Hjortholm

                                            

Under Roskilde bispestol hørte ikke blot borgen i København og Bistrup, men også de store borge Hjortholm ved Furesøen, og Dragsholm i Ods Herred. Hertil kommer en række andre herregårde (bispen rådede over 30 af dem!): Svenstrup, Nebbe, Tølløse, Ellinge (nu Torbenfeldt), Hørbygård, Borreby, Brådegård (nu Holsteinsborg), Paddeborg (nu Sparresholm), Skullerup (et lille gods i Kisserup ved Hvalsø, som efter reformationen blev udstykket i bare to bøndergårde), Gjorslev og Saltø. Bispens borge nåede (bortset fra København) ikke på højde med kongens, men de var langt større end adelens. Bispen stod stærkt på Sjælland.

Hvad enten bisperesidensen var befæstet eller ikke, var gårdens fornemste bygning altid et  "salshus", et palatium. På Dragsholm er der rester af en sådan bygning i to etager. Øverst lå "salen", i hele husets længde. Dette rum var et pragt- og repræsentationsgemak, hvor borgherren kunne modtage gæster i større tal. Dagslyset strømmede ind gennem ni smalle, rundbuede vinduer, der var arrangeret i tre grupper i sydmuren, således at et højt vindue blev flankeret af to lidt lavere. Resten af indretningen må man forestille sig til:. Der har sikkert været et fladt, men højtliggende træloft, og væggene må have været glatpudsede og smykket med kalkmalerier. Gulvet har rimeligvis været dækket af røde teglstensfliser med præget reliefmønster under en skinnende glasur. Opvarmningen er kommet fra en åben kamin; men skorstenen har taget en stor del af varmen, og størsteparten af rummet må ved aftenstid have henligget i kulde og halvmørke. Møblementet var næppe tættere, end at det til daglig lige akkurat gav rummet et præg af beboelse: nogle bænke, et par langborde, en enkelt stol og nogle kister langs væggen Og det var vel det hele. Først når kisterne krammede ud med deres indhold af klæder og dækketøj, levede salen op til sin bestemmelse som ramme om Danmarks rigeste mand næst efter kongen: Den herre bispen af Roskilde. Bispens private bolig,  "kammeret", har stået i skærende kontrast til salens fornemme præg. Den bestod ikke af mere end et enkelt rum; dimensionerne var ganske beskedne, og dog fungerede kammeret både som soveværelse om natten og som stue og kontor om dagen.

Foruden bispeborgene havde bisperne også større gårde i bestemte byer, størst i Roskilde, bispens residensstad. Men der kendes også gårde i København og Kalundborg.