| 1400 Gjorslev |
|
|
|
|
Borgen Gjorslev på Stevns - endnu en af Roskilde Bispestols borge - bygget ca. 1400 af Peder Jensen Lodehat. I grundplanen er den oprindelige bygning korsformet. Og borgpræget er mindre skummelt end i ældre borge. Der er også tale om en anvendelig bolig. Borgen er bygget af kridtsten.
I et fladt engdrag ligger hovedbygningen som et trefløjet anlæg, der åbner sig mod øst og på alle sider er omgivet af vandgrave. Borggårdens ene side er begrænset af en mur med skydeskår og indkørselsport. To kridtstensbroer fører over vandgraven, den ene (opført 1918) mod syd til haven, den anden mod øst til ladegården, hvis lange, lave bindingsværkslænger flankerer den smukke indkørsel, den såkaldte »Bredgade«. Disse bygninger var oprindeligt rytterstalde fra Frederik IV's tid. Den vestlige fløj er den ældste og mest interessante del af bygningsvsærket og opstod som borg, da Roskildebispen Peder Jensen Lodehat opførte den omkring år 1400 (sandsynligvis ved at indkalde en fremmed bygmester). Denne bygning, der trods iblanding af munkesten er den største og mest betydningsfulde gotiske kridtstensbygning i Damark selv i sammenligning med vore kirker fra daværende tidspunkt, er højdepunktet af verdslig arkitektur i datidens Danmark. Den hvide bygning, der har form af et latinsk kors med langarmen mod syd, har i korsarmen et 25 m højt tårn. Tårnet, der har 7 fulde stokværk og et tagstokværk, har bortset fra pyramidetaget med gesimsen og de 4 kviste, som er fra Lindencrones tid, til dels bevaret sit oprindelige udseende. Alle korsarmenes oprindelige vinduer er omdannede. Nuværende kæ!derrum, der oprindelig var i terrænhøjde, har bevaret sine oprindelige gotiske hvælv, dog er rummene i østre korsarm fjernet ved ombygning. Nord- og vestkors-armshvælv er midt i rummene understøttet af romanske søjler, antagelig fra en ældre bygning, med tilknytning til Roskilde. Det overliggende stokværk har ligeledes haft hvælv. Hvælvene i den sydlige korsarm blev fjernet omkring 1820 og en lavere mellemetage indsat. Tårnsalen, der belyses gennem smalle, dybe vinduer i salens hjørner (nordøst er nu tilmuret) har stjernehvælv med profilerede ribber og sjældne slutsten af kridt, prydet af de danske bispedømmers våben. I tårnets tykke mure er udsparet forskellige srnå rum bl.a. »hemmeiigheder«, og i sydmuren er der forbindcise fra 2. stokværk til de overliggende stokværk ad en vindeltrappe, der viser sig over østre korsarm.
Gjorslev var ikke ment som en fæstning, men en civil pragtbygning.
Den kunne måske holde en flok bønder stangen, men den kunne aldrig være
en militær trussel for centralmagten.
"Bredgade" |
Snit af bygningen.
|
