Lindersvold

Den oprindelige bygning brændte 1808 og ruinerne blev brudt ned. Den nuværende bygning opførtes ca. 1830.

ccccccccccccccccccccc


Lindersvold
1593-1602	Godset er oprettet af to nedlagte landsbyer i Roholte Sogn, 2 gårde fra Akselhoved og Hyllingeskov, af Christoffer Clausen Lindenow (død 1593) og hans enke Sophie Hartvigsdatter Plessen (død 1602).
1602-1654	Godset blev herefter ejet af sønnen Godske Christoffersen Lindenov, som mageskiftede sig til yderligere 2 gårde til hovedgårdsjorden i Akselhoved . Efter hans hans død 1612 drev enken Karen Henriksdatter Gyldenstierne (død 1654) godset. 19 bøndergårde hørte 1651 til godset.
1654-1672	Deres søn admiral Christoffer Godskesen Lindenov (død 1679) genopbyggede hovedgården efter ødelæggelser under svenskekrigene, men solgte godset til sin svigersøn i 1672.
1672-1673	Svigersønnen var Axel Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg), der var gift med datteren Anna Elisabeth Lindenov.
1673-1704	Urne solgte godset allerede næste år til oberstløjtnant Rabe von Schildern (død 1680), der var gift med hans søster Merete Sophie Urne. Hun styrede godset efter mandens død helt frem til 1704 og udvidede det betydeligt. Efter folkelig overlevering var hun bondeplager. Det hedder i en gammel sommer-i-by-vise: "Gud fri os for den onde trold - hør det som vi bede. Og fra fru Merthe på Lindersvold - hør os alle Gud med glæde".
1704-1728	Hendes datter Hedevig Sophie von Schildern, der var gift med oberst Georg von Kalckreuth (død i Flandern 1702), arvede godset, men solgte de 276 tdr. hartkorn for 70. rdl. pr. tønde.
1728-1736	Ny ejer blev Kirstine Marie Krabbe (død 1736), enke efter generalmajor Ulrik Christian Kruse (død 1727).
1736-1921	Deres datter Birgitte Charlotte Kruse blev i 1732 gift med etatsråd Otto Thott. Han ejede fra 1731 tillige Strandegård og fra 1737 Gavnø (først som medejer). De tre godser var herefter forenede i næsten 200 år under Gavnø.
1737 -1785	Grev Otto Thott (død 1785) til Lindversvold, Strandegård og Gavnø opretter et stamhus.Han er kendt som statsmand, lærd og samler af malerier, mønter, oldsager og bøger. 1760 købte han det nuværende Thottske Palæ i København. 1767 blev han greve. Da han ingen sønner havde, bestemte han i sit testamente, at der af Gavnø, Lindersvold og Strandegård skulle oprettes et stamhus. 1762 køber han af Adam Levin Knuth til Gisselfeldt Vindbyholt i Roholte, der havde været kongelig gæstegård. Også dette gods lægges under stamhuset.
1785-1797	Stamhuset skulle tilfalde hans rnorbroders sønnesøn, kammerherre Holger Reedtz-Thott til Voergård (død 1797), der i følge kongeligt patent af 1786 antog navnet Reedtz-Thott og ved kongelig bevilling af 18/2 1794 stiftede stamhuset.
1797-1862	Hans søn Otto Reedtz-Thott (død 1862) blev ved patent af 25/10 1805 (kongelig stadfæstelse 21/4 1809) ophøjet i friherrelig stand, og stamhuset blev baroni. De nyopførte bygninger på Lindersvold blev 1842-1886 udlånt til staten som residens for amtmanden over Præstø amt.
1862-1903	Han efterfulgtes af sin søn gehejmerkonferensråd, konseilspræsident (statsminister), kammerherre Tage baron Reedtz-Thott (død 1923), som allerede 1903 afstod den del af baroniet, som lå i Roholte, Kongsted og Hylleholt sogne, til sønnen.
1903-1921	Senere lensbaron, hofjægermester Otto Reedtz-Thott (død 1927) overtog 1903 den del af baroniet, som lå i Roholte, Kongsted og Hylleholt sogne. Ved faderens død 1923 overtog han hele baroniet.Men inden da afgaves ved lensafløsningen 1921 Lindersvold og Vindbyholt til udstykning. Så slap de øvrige godser for at blive hakket i stykker til husmandssteder.
1921-1927	I 1921 blev jorden udstykket til husmandsbrug. Hovedbygningen, parken og avlsbygninger blev solgt til grosserer John Petersen.
1927-1971	Efter hans død solgte hans enke i 1927 Lindersvold til Julemærkekomiteen, der drev stedet som julemærkehjem. Lindersvolds hovedbygning er afbildet på julemærket fra 1934.
1971-	I 1971 blev bygningerne overdraget til børne- og ungdomsforsorgen. Stedet ejes og drives i dag af Skolesamvriket Tvind.