Faxe herred kirker

Bispedømmets indtægter af Faxe herred var baseret på len og tiender af sognekirkerne. Herredets kirker samt de institutioner i Roskilde, som ejede gods i sognene fremgår af oversigten her (patronatsret vil sige: Hvem har ret til at udnævne præsten, årstallene er kirkebygningens oprindelsesår, de farvede knapper angiver de ældste deles oprindelige byggemateriale):


Sogn		Bispetiende	Patronatsret	Bispegods	Domkapitlet	Agnethe kloster	Clara kloster	Vor Frue Kloster	Andre klostre	Adels- og krongods m.m.	Matriklen 1682
Faxe	1400 ,	Sognet er nævnt i de middelalderlige fortegnelser, men det er ikke angivet, hvor tienden skal betales	Bispen	Bispen ejer gods i Ebbeskov, Rejnstrup og Tokkerup.	Helligåndshusets præbende ejer 1 gård i Faxe. 15 herrers procuratorium ejer 1 gård i Tokkerup.					Den oprindelige kirke af faksekalk blev nedbrudt, og man byggede en teglstenskirke i gotikken. Der var 1651 150 gårde i sognet. 61 af gårdene hørte under Totterupholm., der er oprettet 1586 af en enkelt gård i nu nedlagte Totterup af Ide Munk, enke efter Holger Rosenkrantz til Vallø. Gården havde forskellige ejere, inden den 1731 kom til major og gehejmeråd Holger Rosenkrantz, som 1748 ophøjedes til baron af Rosenlund, gårdens nye navn. Baroniet blev afløst af en fideikommiskapital, og gården solgt fra under sit gamle navn, Totterupholm. Den havde nu forskellige ejere, og en af dem fik 1787 lov til at kalde gården Rosendal. Fakse kalkbrud var før selskabet Fakse Kalk blev dannet 1883 ejet af Totterupholm, Vemmetofte, Gavnø og Bregentved, som anlagde Fakse Ladeplads.	Fakse: 22 gårde, 0 huse 143 tdr. - Hovby: 23 gårde, 2 huse, 107 tdr. - Tystrup: 9 gårde, 1 hus, 56 tdr. - Stubberup: 11 gårde, 0 huse, 64 tdr. - Værløse: 16 gårde, 0 huse, 99 tdr. - Totterupholm: 1 gård, 0 huse, 54 tdr. - Tokkerup: 9 gårde, 1 hus, 37 tdr. I alt: 151 gårde, 11 huse, 865 tdr. hartkorn xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Kongsted	1425 ( )		Bispen	Bispen ejer gods i Kongsted.	Portionen Ågerup ejer 2 gårde i Kongsted sogn. Skt. Annes kapelalter ejer 1 gård i Kongsted Borup.				Antvorskov ejer 2 gårde i Lestrup.	Der var 1651 105 gårde i sognet. 37 af disse hørte under Lystrup. Denne var under Godov-slægten nævnt første gang 1403. Derpå havde den forskellige ejere, men fra 1562 til 1721 var det slægten Grubbe. Så fik den igen forskellige ejere, indtil den 1857 kom til Moltke-slægten. 1403 nævnes landsbyen Akselhoved i sognet. Roholte sogn er udskilt af Kongsted omkring 1440. bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb	Kongsted: 20 gårde, 0 huse 143 tdr. - Tingerup: 4 gårde, 0 huse, 12 tdr. - Hyllede: 16 gårde, 1 hus, 75 tdr. - Lestrup: 18 gårde, 0 huse, 72 tdr. - Skovtorup: 4 gårde, 1 hus, 25 tdr. - Borup: 11 gårde, 1 hus, 42 tdr. - Eskilstrup: 13 gårde, 2 hues, 62 tdr. - Lystrup: 1 gård, 0 huse, 39 tdr. I alt: 105 gårde, 5 huse, 575 tdr. hartkorn
Alslev	1100		Bispen	Bispen ejer skovgods i Holte.						Der var 1651 29 gårde i sognet. 29 af disse hørte under Alslev. Den tilhørte grubberne fra 1300 til 1636. Derefter havde den forskellige adelige ejere. 1718-47 var den krongods, og blev opkøbt af Adam Gottlob Moltke og lagt under grevskabet Bregentved. 1922 ved lensafløsningen lavede staten husmandsbrug ud af godset. Bent Bosen af Bondæruth nævnes 1358. Bent Bendtsen ejede Holtegård ca. 1400. Evert Grubbe til Alslev arvede og solgte til bispen 1403.	Alslev: 9 gårde, 0 huse 45 tdr. - Tågerup: 12 gårde, 3 huse, 55 tdr. - Bunderød: 7 gårde, 0 huse, 31 tdr. - Holtegård: 1 gård, 0 huse, 6 tdr. - Alslevgård: 1 gård, 0 huse, 41 tdr. I alt: 31 gårde, 3 huse, 184 tdr. hartkorn
Karise (Kalvris)	1100		Bispen	Gjorslev bispelen ejede 2 gårde i Tågerup i sognet. Bispen ejer gods i Pebringe.		Klosteret ejer 2 gårde i Olstrup i sognet.	Klosteret ejer 3 gårde i sognet, hvoraf de 2 i St. Linde			Kirken er bekostet af Peder Olufsen til Kalvris 1219. Han ejede gods i Havnelev, Hellested, Holtug, Varpelev og Store Heddinge. Der er gravkapel for greverne Moltke af Bregentved. Karisegård er nok den samme, Peder Olufsen af Kalvris ejede 1219. !386 træffer vi væbneren Bent Jensen Steeg på gården. Gården kom under kronen som fæstegård. 1622 var der 2 fæstere. Margrethe og Anne Vognsen af Stenumgård købte gården for så at afhænde den til Jens Juel til Frøslev. De 2 gårde ligger på voldstedet 1400 m. nordvest for kirken. Pebringegården står på Frilandsmuseet i Lyngby. Bo, Jon og Esbern Grubbe skødede Tryggevælde til kronen 1355. Den var så kronlen, under Vallø og en del af grevskabet Bregentved til 1922.	Karise: 10 gårde, 0 huse 78 tdr. - Karisegårde: 4 gårde, 0 huse, 37 tdr. - Pebringe: 4 gårde, 4 huse, 33 tdr. - Olstrup: 5 gårde, 1 hus, 26 tdr. - Store Linde: 11 gårde, 0 huse, 92 tdr. - Tryggevælde: 1 gård, 0 huse, 81 tdr. - Store Linde: 11 gårde, 0 huse, 92 tdr. - Jørslev: 10 gårde, 4 huse, 52 tdr. I alt: 55 gårde, 15 huse, 461 tdr. hartkorn
Tureby	1100 ( )		Bispen	Under bispelenet Tureby len lå hovedgården i Tureby.						Der var 1651 28 gårde i sognet. 27 af disse hørte under Turebygård. Gården var oprindeligt bispegodset Tureby Len med forskellige bispelensmænd. Også under kronen var der tale om et selvstændigt len med forskellige lensmænd. I 1604 mageskiftede kronen godset for at få Skørringe på Falster. Ny ejer var Henrik Gøye til Gunderslevholm, som kaldte gården Turebyholm.1720 fik kronen atter godset under sig i et mageskifte med slægten Reedtz, som til gengæld fik Bavelse og Næsbyholm. Godset var herefter ryttergods indtil 1747, da det blev købt af Adam Gottlob Moltke og indlemmet i grevskabet Bregentved 1750. Ved dettes opløsning 1925 blev der udskilt 5 husmandsbrug af Turebyholm. 2 gårde i Tollerød blev nedlagt 1596.	Tureby: 0 gårde, 0 huse 0 tdr. - Børsted: 4 gårde, 0 huse, 34 tdr. - Kjæderup: 9 gårde, 0 huse, 43 tdr. - Turebyholm: 1 gård, 0 huse, 198 tdr. I alt: 14 gårde, 8 huse, 280 tdr. hartkorn
(Sønder) Dalby	1100		Bispen	1 gård i Tågerup i sognet hørte under bispens Magleby len. Bispen ejer mindst 2 gårde i Dalby.	Birgitte præbende ejede 1 gård i Dalby. Johannes Døbers præbende ejer 4 gårde (Borup, Ås, Viverup og Druserup). Serreslev præbende ejer 1 gård i Borup. Vanløse præbende ejer 1 gård i Borup. Skt. Annes kapelalter ejer 2 gårde i Rode.					En del af sognets jorder lå under Lystrup, bl.a. Store Rodegård.	Dalby: 9 gårde, 0 huse 38 tdr. - Rode: 11 gårde, 1 hus, 75 tdr. - Babberup: 8 gårde, 0 huse, 35 tdr. - Borup: 7 gårde, 0 huse, 48 tdr. - Jenstrup: 6 gårde, 1 hus, 35 tdr. - Højsten: 13 gårde, 0 huse, 89 tdr. - Tågerup: 5 gårde, 1 hus, 39 tdr. - Åsd (del): 3 gårde, 0 huse, 16 tdr. I alt: 81 gårde, 3 huse, 519 tdr. hartkorn
(Øster) Egede	1100		Bispen						Skovkloster ejer 4 gårde i Atterup	Der var 1651 22 gårde i sognet. 18 af disse hørte under (Jomfruens) Egede. Offe Pedersen Neb ejer gården 1346. Efter hans sønner er der forskellige ejere. Den kom 1440 under Billeslægten, og det var den til 1608. De sidste Bille-ejere var 3 ugifte døtre: Deraf "jomfruens". Derefter havde den påny forskellige ejere, men endte under Lindversvold og fra 1831 Moltkerne. Atterup ejedes 1397 af Oluf Tygesen Lunge. Landsdommer Jens Gyrsting ejede Ås 1378 og døde 1412. Han efterfulgtes af sønnen Anders Jensen og dennes enke Marine Nielsdatter af Torup 1454. Med deres datter Birgitte kom gården til hendes mand Jep Låle (ejer 1461-81), hvis far Per også skriver sig til Ås 1458. Birgitte overlevede dem alle og ejer Ås 1490. En anden del af Ås ejes 1395 af Kirstine, enke efter Olaf Skytte. Dette gods arvede Jens Poulsen Jernskæg af Frøslev, som 1403 solgte til Anders Jakobsen Lunge. Nyrupgård ejedes fra 1337 af slægten Godov. Fra 1450 havde den forskellige ejere. Den blev nedlagt og lagt under Egede 1491.	Øster Egede: 0 gårde, 0 huse 0 tdr. - Åsd (del): 2 gårde, 0 huse, 11 tdr. - Atterup: 21 gårde, 6 huse, 105 tdr. - Hejede: 2 gårde, 0 huse, 9 tdr. - Nyrup: 1 gård, 0 huse, 10 tdr. - Jomfruens Egede: 1 gård, 0 huse, 98 tdr. I alt: 11 gårde, 0 huse, 157 tdr. hartkorn
Ulse (Ugløse)	1100 ( )		Bispen	1 gård i Nielstrup i sognet hørte under bispens Magleby len.					Skovkloster ejer 2 gårde i Olstrup.	Skovklosters dødebog nævner Johannes Petri de Skovtorp og hans bror Magnus Petri. De sad på 8 gårde. Der var krongods i sognet.	Ulsø: 4 gårde, 1 hus 23 tdr. - Olstrup: 12 gårde, 0 huse, 69 tdr. - Nielstrup: 15 gårde, 2 huse, 83 tdr. - Skoverup: 3 gårde, 0 huse, 23 tdr. I alt: 34 gårde, 3 huse, 200 tdr. hartkorn
Roholte Skt. Anna	1441		Bispen	1 gård i Borup, 1 i Elmue og 1 i Ordrup i sognet hørte under bispens Magleby len.	Skt. Katrine yngre Alter ejer 1 gård i Musebølle.					Sognet er udskilt af Kongsted. Kirken er bygget 1441. Der var 1651 62 gårde i sognet. 19 af disse hørte under Lindersvold. Den er opbygget af 2 gårde fra Akselhoved og landsbyen Hyllingskov af Christoffer Lindenow og forblev i hans slægts eje til 1673. Herefter havde den forskellige ejere frem til 1732, da den blev købt af etatsråd Otto Thott og indgik i baroniet Gavnø. Dette blev opløst 1921, og Lindersvold blev udstykket til husmandsbrug. Borupgård Ladegård oprettet som ladegård under Totterupholm af Knud Ulfeldt 1648. Vindbyholt var fra 1523 kongelig gæstegård. Adam Levin Knuth til Gisselfeldt købte den 1696 og lagde den under Gisselfeldt. 1762 sælges den til Otto Thott, der lagde den under Lindersvold. Strandegård var krongods solgt til Axel Sehested til Stovgård 1662. Endte 1731 under Otto Thott og senere under baroniet Gavnø. Efter lensopløsningen 1921 forblev den under Gavnø.	Roholte: 9 gårde, 0 huse 52 tdr. - Orup: 13 gårde, 1 hus, 75 tdr. - Stoe Elmue: 7 gårde, 7 huse, 43 tdr. - Vindbyholt: 4 gårde, 0 huse, 32 tdr. - Mosebølle: 4 gårde, 3 huse, 19 tdr. - Lindersvold: 1 gård, 0 huse, 34 tdr. - Strandegård: 1 gård, 0 huse, 29 tdr. - Borup Ladegård: 1 gård, 0 huse, 21 tdr. I alt: 63 gårde, 14 huse, 440 tdr. hartkorn
Spjellerup	1100 ( )		Bispen							Der var 1651 38 gårde i sognet. 38 af disse hørte under Vemmetofte (s.d.). Vemmetofte sogn er udskilt fra Spjellerup 1745. Spjellerup Hospital er oprettet 1643 af Jørgen Rosenkrantz og Karen Krabbe. Nedlagte landsbyer: Vemmetofte og Snekkelstrup. Hylteholt med Fakse Ladeplads anlagt 1878 af Vemmetofte og Bregentved er udskilt af Spjellerup. Niels Jacobsen af Vallebo er nævnt her 1364. Ludvig Gregersen pantsatte Vallebo til Bo Falk til Vallø. Ca. 1400 nævnes en Bo Pedersen til Vallebo.	Spjellerup: 19 gårde, 0 huse 115 tdr. - Snekkelstrup: 9 gårde, 0 huse, 64 tdr. - Strandmøllen: 1 gård, 0 huse, 3 tdr. - Vemmetofte: 13 gårde, 0 huse, 77 tdr. - Vemmetofte: 1 gård, 0 huse, 74 tdr. I alt: 42 gårde, 3 huse, 335 tdr. hartkorn
Vemmetofte	1645	Vemmetofte klosters kirke. I middelalderen under Spjellerup sogn.	Bispen							Sognet er udskilt af Spjellerup 1745. Sognekirken er opført 1645 af Tyge Brahe til Mattrup som den sydlige del af østfløjen på gården. 38 gårde i Spjellerup hørte under Vemmetofte. Første kendte ejer er Johannes Offesen Neb († 1349). Dronning Charlotte Amalie købte gården 1694. Hendes søn prins Carl arvede den i 1714, hans søster Sophie Hedevig i 1729. Da hun døde 1735 blev gården i følge hendes testamente et Adeligt Jomfrukloster. Vemmetofte bys 11 gårde blev lagt under hovedgården 1696. Det samme skete for de 8 gårde i Snekkelstrup.

Faxe herred med 559 gårde (i 1651) hørte sammen med Bjæverskov og Stevns herreder til Tryggevælde Len. Dette kongelige len blev oprettet efter reformationen og hovedparten af krongodset ( i Faxe herred en del, nemlig 124 gårde) udgjordes af konfiskeret bispegods. Der var en del adelige hovedgårde, og adelige ejede de fleste af herredets gårde, nemlig 442. I matriklen 1682 er lenet afløst af Tryggevælde Amt, som omfatter alle sogne i Bjæverskov, Stevns og Faxe herreder (

). Hovedbyer er angivet med fed skrift, kirkebyer er understreget og hovedgårde er angivet med kursiv. Tryggevælde Amt havde 1599 gårde, 160 huse og 11.564 tdr. hartkorn i alt og 572 gårde, 66 huse og 3933 tdr. hartkorn i Faxe herred.