Gavnøs gods

Gavnø

Kilder

Brugsstørrelser

                                                      

Gavnø ligger i Vejlø sogn, Hammer herred, og er en ø ved Susåens udmunding. På selve øen ejede kronen jord og forsøgte ved retssager og opkøb at samle godset. Allerede Valdemar IV Atterdag sigtede efter at få dannet et samlet, større len. Derfor samlede han også gods på fastlandet i de sogne, som lå nærmest Gavnø. Hans yndlingsby var Vordingborg, så han samlede i det hele taget en del gods i Hammer og Bårse herreder. Det, der lå tæt på Vordingborg, lagde han til dette len. Mod nord oprettede han et par smålen, bl.a. Rønnebæksholm, men godset omkring Vejlø var også selvstændigt, selv om der ikke var en angivet nogen hovedgård. Det senere klosters gods er delvis kendt i en række af de breve, Valdemar IV udstedte i forbindelse med sine opkøb. Også datteren Margrethe købte lidt op og mageskiftede, mest for at klostret kunne eje hele Gavnø ø.  Alle disse breve kan berette om godsets fortid og historik, men er mere utydeligt, når det gælder omfang og mængder, idet der konsekvent er handlet eller mageskiftet med angivelse af datidige jordværdier. Der er ikke fra klostertiden spor efter jordebøger eller regnskaber. Men der er en jordebog fra lenstiden, nemlig fra 1574. Denne er heller ikke særlig præcis, når det gælder angivelse af gårde og deres placering, men til gengæld oplyser den os rimeligt præcist om, hvad der var aftalt med fæsterne, at de skulle levere i årlige ydelser. Det samlede udbytte kan ses herunder. Der er ingen kilder eller omstændigheder, der antyder, at der skulle være tilgået eller afhændet gods i klostrets sidste tid eller, mens der sad en kongelig lensmand på godset. Derfor er det skøde, Frederik II udfærdigede, da godset 1583 blev "privatiseret" og blev mageskiftet med Hans Lindenow, nok det mest præcise, vi har, når det gælder at angive, hvor meget klostret (og lenet) ejede hvor. Ved mageskiftet med Lindenow fik kronen til gengæld Fovslet (Fobislet) i Slesvig, som var Lindenow-slægtens gamle stamgods i generationer. De præcise placeringer fordeler klostrets i alt 112 gårde og 2 halvgårde disse steder:

Årlig indtægt af godset i følge jordebog fra 1574
Rug 120 tdr.
Byg 404 tdr.
Havre 50 tdr.
Køer 19
Smør 11 tønder
Grise 83
Får 137
Lam
Gæs 110
Høns 162

Æg

72½ snese
Ved/brænde 846 læs og 28 tønder trækul 
Penge 124 mark