Faxe herred

Vemmetofte gods 1445

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Der er rester af middelalderbygning og Esge Broks renaissancebyggeri, men som hovedbygningen står i dag, er den et resultat af en gennenmgribende ombygning 1715-1724 ved arkitekt J.C. Ernst, som af kludetæppet skabte et regelret barokannlæg. 

Vemmetofte 

Johannes Offesen Nebs ene datter (vi ved ikke, hvad hun hed) var gift med Jens Lauridsen Panter, og hun og manden overtog det sjællandske gods, herunder Vemmetofte.

Da Jens Lauridsen Panter døde, fik Johannes Absalonsen Ulfeldt for en kort periode adgang til gården. Han var arving til en anden af Johannes Offesen Nebs døtre.

Det blev dog Jens Lauridsen Panters datter (som vi heller ikke kender navnet på), gift med Jens Andersen Brok til Essendrup (Estrup), der endte med at arve det hele.

Arving bliver sønnedatteren Johanne Nielsdatter Brok. Da hun døde 1450, drev enkemanden Oluf Akselsen Thott godset videre.

Efter enkemandens død var der strid om arven, og den var omfattende: 115 bøndergårde på Stevns og i Faxe herred (heraf 12 i Vemmetofte by). Det endte dog med, at Johanne Nielsdatter Broks brodersøn Lauge Eskesen Brok til Gammel Estrup overtog gården 1472.

Hans søn  Niels Laugesen Brok til Gammel Estrup arver hovedparten af faderens del af gården, men søsteren Ide (død senest 1532) får også en part (en søsterlod, som er det halve af broderens lod). Hun var gift med Truid Gregersen Ulfstand til Torup. Man delte ikke kun marker og bøndergods, men også bygningerne.1531 deltes inventar og kreaturer. Man var nøjeregnende. Ud over dette sad enken efter Niels Laugesen Brok fru Jytte Prebensdatter Podebusk på Vemmetofte, til hun 1541 giftede sig igen. 

Da faderen døde, overtog sønnen Lauge Nielsen Brok hovedloddet og skiftede 1559 med sin fætter, Ides søn Jens Truidsen Ulfstand. Han faldt ved Svarterå 1565. Hans enke Margrethe Bille førte gården videre.

Da hun døde, overtog den eneste overlevende søn Eske Laugesen Brok til Gammel Estrup godset. Fætteren Jens Truidsen Ulfstand faldt i slaget ved Gotland 1566 og hans lod i Vemmetofte tilfaldt hans bror Niels Truidsen Ulfstand, hvis datter Sophie  Ulfstands ægtemand Claus Podebusk til Krapperup solgte loddet til Eske Laugesen Brok. Han blev sin slægts sidste mand.

Datteren Berete Eskesdatter Brok var gift med Tyge Brahe til Mattrup og arvede alle faderens godser. Da hun døde 1639 drev manden godset videre.

Enkemanden Tyge Brahe til Mattrup efterlod sig ved sin død ganske vist et stort jordegods på tilsammen 2900 tdr. hartkorn. Men også en tårnhøj gæld. Så formynderne for arvingen, sønnen Axel Brahe måtte skynde sig at sælge Vemmetofte.

Det var den hovedrige Holger Rosenkrantz til Demmestrup (død 1647), der købte Vemmetofte. Der var 1651 38 gårde i sognet Spjellerup, som Vemmetofte oprindeligt var en del af. De hørte alle under Vemmetofte. Holger Rosenkrantz' bror Palle Rosenkrantz til Krenkerup købte halvdelen af broderens køb for snart efter at sælge det til broderens nye kone Karen Krabbe. Ægteparret oprettede Spjellerup Hospital 1643.

Karen Krabbe fik ikke børn med Rosenkrantz, men han forærede hende sin halvdel af Vemmetofte, så at hans arvinger, børnene af første ægteskab, skulle lade stedmoderen i fred. Så da hun døde, var det hendes bror, der arvede Vemmettofte.

Broderen var Iver Krabbe til Jordbjerg. Da han døde 1666 drev hans enke Karen Marsvin (død 1680) godset videre nogle år.

Ved hendes død var der to døtre Margrethe Krabbe gift med Christian Urne til Årsmarke og  Anne Sophie Krabbe gift med Bjørn Ulfeldt til Råbelev i Skåne og anden gang med Erik Rosenkrantz til Rosenholm til at arve de 73½ tdr. hartkorn. Som enker solgte søstrene de nu 84 tdr. hartkorn med et tilbehør på 550 tdr. hartkorn bøndergods for 22.225 rdl. Prisen var iberegnet, at der var hensat 1200 rdl. i gården - og fortsat skulle være det - til en skole og hospitalet i Spjellerup.

Den rige køber var Dronning Charlotte Amalie. Hun engagerede sig meget i godsdriften. Vemmetofte bys 11 gårde blev lagt under hovedgården 1696. Det samme skete for de 8 gårde i Snekkelstrup. 1697 fik hun tilladelse til at lægge Vemmetoftes bøndergods (80 tdr. hartkorn) ind under hovedgårdstaksten. Hun købte 1694 også Højstrup, og lagde den under Vemmetofte.

Hendes søn prins Carl og den ugifte datter Sophie Hedevig arvede gården i 1714. Carl forbedrede hovedbygningen og fik lov til at nedlægge Snekkelstrup by (66 tdr. hartkorn). Han anlagde et stutteri og forbedrede skovdriften. Da Carl døde i 1729, blev Sophie Hedvig eneejer. Hun fortsatte arbejdet med at forbedre godset, og da hun døde var jordtiliggendet 1626 tdr. hartkorn. Da hun døde 1735 blev gården i følge hendes testamente et Adeligt Jomfrukloster.  Landets ældste landsbyskole i Store Torøje (Prins Carls Skole) blev oprettet under Vemmetofte 1719. 

I følge testamentet oprettedes Vemmetofte Adelige Jomfrukloster, i dag: Vemmetofte Kloster. Vemmetofte sogn er udskilt af Spjellerup fra 1745. Ugifte kvinder af adelen kunne mod betaling blive indskrevet i klosteret og ville få tilbudt bolig og standsmæssigt underhold, hvis de ikke blev gift - og når der var plads. Blev de derimod gift, bortfaldt deres rettigheder igen. Da adelens privilegier bortfaldt, blev kredsen, der kunne nyde godt af tilbuddet, udvidet. Fra 1976 er der adgang for alle - også mænd og par - og der er indrettet små lejligheder. Klosterideen er bevaret som en slags bofællesskab med fællesspisning, men ellers lever man privat.

Bagsiden af hovedbygningen med to sidefløje og lav tværbygning ud mod parken. Tårnet er en rest fra renaissancebygningen.