Jordværdier
		16,9-18,7
		15,4-16,8
		13,8-15,3
		12,3-13,7
		10,8-12,2
		9,2-10,7

De sjællandske herreder (Møn regnes med, hvorimod Lolland og Falster, som hørte under Odense stift, lå udenfor) er ved farver ordnet efter jordens værdi / ydeevne / bonitet. Lavest ligger Københavnsområdet og Sydsjælland. Højest ligger alene Lille herred, men i gruppen lige under finder vi Sømme herred (hvor Roskilde er hovedby) og Skippinge herred ude mod vest. Jo mere værdifuldt, jo mindre herred kan ses som en hovedregel.

Nu er herrederne oprindeligt ikke kun udlagt efter deres værdi. Hvert herred skulle fra slutningen af vikingetiden stille med et skib til ledingsflåden. Derfor har alle herreder adgang til vand. Således får en tunge af Tybjerg herred lov til at strække sig ud mod kysten ved Næstved. Indlandsherreder som Alsted med Sorø og Ringsted, som er de eneste to, der ikke når ud til kysten, har også adgang til havet via åsystemerne. Så besætningerne fra alle herreder kunne sejle ud til det aftalte mødested, når bavnebålene blev tændt som tegn på, at flåden skulle samles.

Forholdet mellem herredsstørrelse og jordværdi lader sig også forklare, selv om der måske er en militær grund til herredsinddelingen. For i de herreder, hvor jorden var bedst, har der boet forholdsvis flere mennesker, landsbyerne har ligget tættere og de har været større end i fattigere egne som det skovrige Nordsjælland. Og det er selvfølgelig antallet af gårde og landsbyer, der har været grundlaget for, at en samling mennesker skulle udruste og bemande et krigsskib.

Fra at være en militær inddeling af landet, går herrederne over til at være retskredse. Hvert herred havde sit eget tingsted (i Sømme herred var det Roskilde), sin egen galgebakke, en herredsfoged osv. Som juridisk størrelse blev herrederne langt op i tiden efter middelalderen derfor også brugt, når der skulle laves skatteopgørelser, lensregnskaber, mandtal.

Værdisætningen her stammer fra den første kendte danske værdiopgørelse, nemlig den jordebog, Valdemar II Sejr lod udarbejde i 1230'erne over kronens gods.  Lister fra denne "Kong Valdemars Jordebog" er bevaret for netop Sjælland og i øvrigt for Halland, og til vurdering af jordens bonitet benyttede man her en simpel optælling af, hvor mange plove man havde pr. det, der i dag er ca. 1000 ha. Værdisætningen her svinger altså mellem 9 plove pr. 1000 ha. og det dobbelte.

Herrederne er delvis bevaret til i dag (som retskredse), men der er i tidens løb lavet om på inddeling og navngivning. Holbo blev senere opdelt i Holbo og Strø herreder. Lynge blev opdelt i Frederiksborg og Kronborg efter slottene. Ølstykke hed fra tid til anden Jørlunde (efter hvor tingstedet lå). Fleskum endte med at hedde Sokkelund (det er Storkøbenhavn i dag), men i lange perioder hed herredet Støvnæs. Lille herred endte med at blive indlemmet i Smørum. Flakkebjerg er siden blevet delt i et vestre og et østre. Men ellers er herredsinddelingen en størrelse, som har levet i over 1000 år - og som stadig indgår i sprogbrugen (Vi taler stadig om Odsherred og Hornsherred og Stevns).

Herrederne var ikke kun retskredse, men var også inddelingsværk for opkrævning af skatter og afgifter. Det var lensmændene på de kongelige len, der stod for dette arbejde, og derfor var de enkelte herreder udnderlagt bestemte len.