Fakse herred

Bispegods i Fakse herred Turebyholm

Hovedgårde: Tureby

Under Roskilde bispestol hørte i følge jordebøgerne kun lidt gods i Faxe herred. Noget strøgods hørte under Magleby len i Stevns herred. Den store jordejer her var ellers Skovkloster (det senere Herlufsholm).

Sogn

Hovedgård

Byer

Gårde

Noter

Tureby

Turebygård len

Tureby

Godset lå til tider under Gjorslev på Stevns og er ikke nævnt i bispens jordebog.

I brevene er Faxe herred beskrevet i afsnit B, "Faxe herrit". Her står der noget om det store len Turebyholm (herunder). Men også noget om en del strøgods, som ikke er nævnt i jordebøgerne. Tureby var et ikke ubetydeligt len under bispen.


Tureby len
1336-1536	Peder Grubbe afstår Tureby og Kettrup til bisp Johan.			Brev B.23
	Tureby bliver et større bispelen. Spanager hørte under lenet.	1375	Jens Jensen af Tureby er bispens lensmand.
		1407	Aghe Bosøn er foged for bispen.
		1480-94	Karl Saxstrup er bispens lensmand.
		1500-1505	Mads Eriksen Bølle er bispens lensmand (død 1539). Han får lenet for hans, hustrus og søns livstid på afgift af 16 lødig mark, 24 læster kul og oldengæld.
		1505-1536	Mads Eriksen Bølles søn, Erik Madsen Bølle, er bispens lensmand (d. 1562). Han får livbrev på lenet. Og beholder det efter, at kronen har inddraget bispegodset.
1536-1604	Kronen inddrager bispegodset.	1536-1556
		1556-1580	Erik Madsen Bølle afstår lenet til kronen. Rigsråd Peder Eskesen Bille til Svanholm bliver kongelig lensmand (død 1580). Først har han lenet frit, men fra 25/7 1563 har han det i pant for 116 lod ungarsk guld, 634 lod sølv og 466 daler. 3 /5 1567 får han det tiloversblevne af Claræ Kloster i Roskilde, og derfor forhøjes pantet med 3333 daler og 1 £. Pantet blev indløst 1574. lenet var herefter på en afgift på 200 daler. 4/8 1577 steg afgiften til 300 daler. Spanager blev 1574 mageskiftet til Bille.
		1580-1588	Sønnen Oluf Pedersen Bille til Østre Vallø afløser faderen som lensmand. Hans afgift sættes til 400 daler.
		1588-1590	Jørgen (Georg) Ernst Worm, en indvandret adelsmand fra Thüringen, er lensmand. Han får lenet frit.
		1590-1596	Regeringsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz er lensmand. Han skal svare en afgift på 300 daler. 1592 får han det frit som rigsråd. Dereefter svarer han atter en afgift på 200 daler.
		1596-1601	Sten Bille til Billesholm (død 1629) er lensmand. Han svarer en afgift 200 daler.
		1601-1604	Mogens Gøye til Gunderslevholm er lensmand.
1604-1619	Henrik Gøye mageskifter sig til gården mod gods i Skørringe på Falster. Han døber gården om til Turebygård, og denne er i slægten Gøyes besiddelse til 1667. Henrik Gøye får fri birkeret og ret til at lægge et birketing ved gården. Hans enke Birgitte Axelsdatter Brahe drev gården, fra han døde 1611.
1619-1667	Ved moderens død fik sønnerne Eskild og Otte Henriksen Gøye gården. 1631 mageskiftede de, så Eskil fik Brandholm, Otto Turebygård. Da Otte døde1642, drev enken Brigitte Thott gården til sin død 1662, men broderen Eskild havde stadig en part, så han skrev sig ved Ottes død igen til Turebygård, ligesom hans søn Henrik (død 1667) gjorde. Gården blev plyndret under svenskekrigene.
1667-1702	Kansler Peder Reedtz købte godsets ved at handle med boet (arvingerne efter Eskild og Ottos bror Falk Gøye, som ejede 74 tdr. hartkorn) og købe Henrik Gøyes part på 59 tdr. hartkorn. Han havde i forvejen købt en del andet gods på egnen og han nedlagde endelig de 10 gårde i Tureby og lagde deres jord til hovedgaden. 1672 forærede Reedtz sin hustru Anna Ramel gården, nu på 800 tdr. hartkorn. Hun kunne beholde den, så længe hun ikke giftede sig igen. Reedtz døde 1674 gjorde enken en del for at betale mandens store gæld.1688 opgjordes godset til at være på 198½ tdr. hartkorn. Enken døde 1702.
1702-1707	Børnene Petra Sophie Pedersdatter Reedtz gift med Tage Thott og Holger Pedersen Reedtz (død 1704). Det endte med, at gehejmeråd og amtmand Tage Thott ejede godset, idet han købte den part en anden bror, Holger Reedtz til Palsgård ejede.
1707-1720	Da Tage Thott døde, drev enken Petra Sophie Pedersdatter Reedtz godset videre. Kort før sin død mageskiftede hun godset med kronen. Slægten Reedtz fik gengæld Bavelse og Næsbyholm.
1720-1747	Gården kommer atter under kronen under navnet Turebyholm. Den lægges under Tryggevælde ryttergods. Birket nedlægges og retten lægges under rytterbirket. Godset var herefter ryttergods indtil 1747.
1747-1792	Adam Gottlob Joachimsen Moltke køber Turebyholm af kronen for 35.000 rdl. og birkeretten gives tilbage (men omfatter nu også Bregentved og Eskilstrup). Godset indlemmes 1750 i grevskabet Bregentved under slægten Moltke. Det er trods indlemmelsen en af landets største gårde på 198½ tdr. hartkorn, og Turebyholm brugtes ofte som grevskabets enkesæde.
1792-1818	Sønnen Joachim Godske Adamsen lensgreve Moltke overtager grevskabet ved faderens død. Turebyholm udskiftes og avlsgårdene Turebylille, Rødehus og Tureby Mølle udskilles af godset.
1818-1864	Sønnen August Adam Wilhelm Joachimsen lensgreve Moltke, som en tid var konseilpræsident (statsminister) besidder grevskabet.
1864-1875	Dennes søn Frederik Georg Julius Augustsen lensgreve Moltke efterfulgte faderen.
1875-1936	Under Frederik Christian Frederiksen lensgreve Moltke blev grevskabet opløst 1922. Af Turebyholm blev der udskilt 5 husmandsbrug (33,1 ha jord).
1936-1948	Næste ejer var brodersønnen Christian Frederik Gustav Hemmingsen greve Moltke, som gav Turebyholm til sin yngste søn.
1948-1989	Det var Hans Hemming Joachim Christian Christiansen greve Moltke.
1989-	Han blev afløst af sin søn Christian Georg Peter Hansen greve Moltke.
At lenet ikke var så ringe endda, ses af, at Erik Madsen Bølle som lensmand i 1536 foruden 2 gange borgleje og 4 gange gæsteri betalte:
	24 læster byg
	9 tønder smør
	38 mark

Mål og vægt og penge

Kirkernes bispetiender blev afregnet, uden at det vides, hvor det skete:


Herred	Sogn	Bispetiende hører under
Faxe	Faxe	?
	Kongsved	?
	Spjellerup	?
	Alslev	?
	Kalvris	?
	Tureby	?
	Dalby	?
	Egede	?
	Ugløse	?