Svanholm

Hovedbygningen med østfløjen og en af sidefløjene.

ccccccccccccccccccccc


Svanholm
1346-1365	Svanholm ligger i Krogstrup Sogn. Det tilhørte 1346 og 1364, hr. Niels Knudsen Manderup (død 1365/66). Svanholm nævnes første gang i forbindelse med dennes bryllup i 1346, hvor han betegner sig som ejer af Svanholm, som også var hans hovedsæde.
1365-1374	Datteren Elisabeth Nielsdatter ægtede Anders Pedersen (Panter).
1374-ca.1408	Efter at Elisabeth Nielsdatter giftede sig med Anders Pedersen (Panter), blev han regnet for ejer.
1408-1445	Gården gik i arv til sønnen væbneren Knud Andersen (nævnt 1413-1440) (død før 1443).
1445-1451	Hans søn ridder Niels Knudsen havde ingen efterkommere.
1451-1452	Ved hans død i 1451 blev Svanholm delt med en tredjedel til søsteren Cathrine (gift med Mikkel Rud til Vedby) og resten til brødrene Niels (død 1451-52) og Bo Panter (død 1452), som begge var barnløse.
1452-1465	Svanholm deltes mellern arvingerne, men samledes atter af hr. Torben Bille (hvis arvekrav, det er svært at få øje på. Han var lensmand på Abrahamstrup slot og døde 1465) til Søholm, idet hr. Mikkel Rud til Vedby (de to brødres svoger) og hr. Frederik Vardenberg 1452 skødede ham hver sin trediedel af gård og gods. 1454 skødede kongen ham sin rettighed deri, og derefter skriver Torben Bille sig hyppigt til Svanholm. I 1456 fik han udstedt et stadigt bevaret låsebrev på Svanholm og dets tilliggende.
1465-1538	Ved magelæg (1472) med sine brødre overtog sønnen Peder Bille (død 1508) Svanholm, som enken beboede til sin død 1521. Deres børn havde længe gården i fællig p.gr.af uenighed om boets fordeling, idet 3 af sønnerne ønskede at overtage hjemmet. Som regel regnes en af dem, nemlig Mogens Bille dog som ejer i denne periode. Mogens Bille (død 1538) skrev sig til Svanholm.
1538-1552	Eske Bille var, ligesom Mogens søn af Peder Bille. Omkring 1540 fik han erhvervet hele Svanholm ved i stedet at give de øvrige arvinger ejendomme spredt rundt i landet, og derefter gik han i gang med at nybygge eller ombygge hovedbygningen. Den dag i dag findes i porten til hovedbygningen en våbensten for Eske Bille. Både Mogens og Eske overlod brugsretten til Svanholm til deres bror, den afsatte århusbisp Ove Bille, men det blev broderen hr. Esge (død 1552), der altså 1540 stod som eneejer.
1552-1580	Efter ham fulgte sønnen rigsråd Peder Bille.(død 1580). Også han overlod på livstid godset til onklen den tidigere Århusbisp Ove Bille (død 1555), som dog ikke tog fast ophold der.
1580-1592	Af Peders sønner fik Oluf Bille Svanholm efter sin far. Ved skiftet efter moderen 1592 overlod han godset til sin bror Eske.
1581-1609	Broderen Eske Bille døde 1608. Til 1609 drev enken Elsebe Nielsdatter Skram gården. Hun skødede 1609 godset til en køber på grund af Eske Billes dårlige økonomi.
1609-1618	Køber var statholder på Københavns slot Breide Rantzau. Han ejede et stort antal herregårde i Danmark, og Svanholm blev en af dem. Han døde 1618.
1618-1623	Af hans sønner nævnes Cai Rantzau (1591-1623) og Frantz Rantzau (død 1632 som rigshofmester) begge som ejere;
1623-1641	Frantz Rantzau arvede Svanholm efter sin bror. Han lagde 1624 Kindholm under Svanholm. Cai Rantzaus enke Anne Lykke var anden gang gift med Knud Ulfeldt til Hellerup. Hun besad Svanholm efter, at svogeren Frantz Rantzau 1632 var druknet i voldgraven ved Rosenborg, og hun drev godset til sin død 1641.
1641 - 1655	Hendes bror Frands Lykke var Danmarks rigeste person, og arvede i 1641 Svanholm efter sin søster, hvis eneste barn var død tidligere. I sognet var der 1651 31 gårde. Svanholm havde 21 gårde under sig. Han døde 1655.
1655-1660	Da datteren Christence Lykke giftede sig med Frands Brockenhuus i 1655, blev han regnet som ejer. Ved hans død i 1660, var økonomien så dårlig, at hun blev nødt til at sælge Svanholm.
1660-1698	Køber var Friedrich von Arenstorff, som var tysk officer i svensk tjeneste, men skiftede til dansk side efter Carl X Gustavs død i 1660. Efter at Christences havde handlet, giftede hun sig også med køberen Arenstorff. Hun døde i 1667, og han giftede sig anden gang med Augusta Elisabeth von Rumohr. Arenstorff fik 1673 birkerettighed for sig selv og livsarvinger. Han oprettede hovedgarden Orebjerg (Overberg). Han døde 1689, og enken drev selv Svanholm i nogle år, hvorefter hun solgte det til sin søn for 50.000 rigsdaler (1688: 140 tdr. hartkorn, hertil kom Orebjerg og den nyoprettede avlsgård Pagterold).
1698-1735	Christian von Arenstorff var den nye ejer, og han har ry for at have misbrugt sine fæstebønders arbejdskraft, så mange af dem flygtede derfor til andre godser. Han menes at stå bag Svanholms i dag fredede stengærder. I 1735 var han af pengenød tvunget til at sælge godset på auktion.
1735-1745	Senere gehejmeråd Adolph Andreas von der Lühe købte i 1735 Svanholm for 40.000 rigsdaler. Auktionsskødet er stadig bevaret. I 1744 startede han en total ombygning af hovedbygningen, så den fik den form den har i dag.
1745-1748	Von der Lühe solgte i 1745 til kronprins Frederik, som dog videresolgte allerede i 1748 for 60.000 rigsdaler. Kronprins Frederik (V) ville skænke godset til A. G. Moltke, men istedet solgte han på en auktion Svanholm, Orebjerg og Pagterold.
1748-1752	Køber var forpagter, senere titulær generalauditør, Jonas Jørgensen, som døde 1763.
1752-1801	Efter Jonas's død arvede hans tre børn, men Niels Jørgensen de Svanenskjold købte de andres andel, og blev dermed eneejer fra 1763. Da han i 1780 blev adlet, valgte han navnet de Svanenskjold efter gårdens navn. Hans enke Johanne de Neergaard skødede det 1801, da manden døde, til sønnen.
1801-1805	Han hed Peter Jørgensen de Svanenskjold, og han købte Svanholm af sin mor for 200.000 rigsdaler. Svanholm gik derefter - som den sidste herregård i Danmark - over til kobbeldrift i stedet for det gamle trevangsbrug. Peder de Svanenskjold blev hofjægermester og solgte godset 1805.
1805-1808	Lensgreve Preben Bille-Brahe til grevskabet Brahesminde (en efterkommer af Peder Bille) købte i 1805 godset af Peter Jørgensen for 300.000 rigsdaler. Der findes en buste af Preben Bille-Brahe på Svanholm, ifølge inskriptionen rejst af taknemmelige bønder.
1808-ca.1813	Der findes et skøde, hvor Preben Bille-Brahe sælger Svanholm, men åbenbart var der der problemer med handelen, for han var snart tilbage igen. Køberne var Johan Bartholin Eichel og Lars Fabricius.
ca.1813-1857	Greve Preben Bille-Brahe beholdt altså Svanholm og solgte 1821 Orebjerg og Pagterold med tilhørende bøndergods fra, medens Svanholm ved hans død (1857) gik over til hans søn.
1857-1899	Sønnen, sennere stiftamtmand, baron Johan Christian Bille-Brahe (død 1899) frasolgte det meste af bøndergodset, genopbyggede ladegården efter en brand (1857) og anlagde store arealer skov. Han tog sig i øvrigt personligt meget af godsdriften.
1899-1934	Sønnen baron Preben Vilhelm Bille-Brahe drev godset til sin død 1924. Enken Anne Sophie Elisabeth Brun solgte godset 1934.
1934-1935	Statens Jordlovsudvalg købte Svanholm af enken og udstykkede en del af de fjernereliggende jorder til husmandsbrug, hvorefter resten af godset blev videresolgt samlet.
1935-1948	Køber af hovedparcellen var assurancedirekter Kai S. Schwensen. Godset var på ca. 740 tdr. land og han måtte betale 440.000 kr. for den.
1948-1972	Køber var ingeniør Oliver Sandberg. Han blev født 1908, samme år som hans far, en gymnastiklærer i forsvaret, døde. Allerede 1932 startede han sin egen ingeniørforretning. I 1947 grundlagde han Præstø Emballagefabrik, og i 1948 kunne han købe Svanholm for 1.027.000 kr.
1972-1978	Næste ejer var plastikfabrikant Niels Bay Schmidt.
1978-1980	I 1978 købte en større gruppe stedet og dannede Danmarks største kollektiv med fællesøkonomi. Nu optræder Bo Læssøe, Ingerlise Thunbo, Poul Henrik Hedeboe og Birthe Kragh som ejere. Landbrugsloven tillod højst fire personer at eje en landbrugsejendom, så da kollektivet blev stiftet blev fire af deltagerne valgt til at være de formelle ejere. Myndighederne betragtede imidlertid dette som en omgåelse af loven.
1980-	Efter at have fået dispensation fra Landbrugsloven, blev kollektivets fælles selskab den formelle ejer. Det hed Jarnved K/S. Svanholm Storkollektiv var en af pionererne inden for økologisk landbrug i Danmark. 2009 boede ca. 80 voksne og 50 børn i kollektivet.

Hovedbygningen vest for den store ladegård og ikke helt aksefast i forhold til denne, er et trefløjet anlæg, bestående af den østlige hovedfløj med gennemkørsel og to sidefløje. Den ligger på et lavt voldsted med grave. Ældst er nordfløjens nedre partier. Sin nuværende skikkelse fik Svanholm ved en ombygning 1744 af A. von der Lühe. Den høje, dybe østfløj fik to stokværk. Arkitekten er ukendt, men har været af J. G. Kriegers skole.