Abrahamstrup Jægerspris

Horns herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Kongelige len og lensmænd

   Landets skiftende konger har ned gennem tiderne haft deres gang på Jægerspris. Som så mange andre slotte i Danmark er det blevet ombygget og tilbygget gennem mange hundrede år. Nordfløjen er bygget i 1300-1400-tallet. Sydfløjen (billedet her til venstre set fra syd) er fra 1590-1600 ( den første af de 4 store udvidelser) blev foretaget. Østfløjen er opført 1730-1731.

ccccccccccccccccccccc                                                                                       

Abrahamstrup/Jægerspris 

1085-1451 Horns herred nævnes allerede 1085. Stedet omtales i de ældste kilder som krongods. Abrumstorp eller Abramstorp er det ældste navn på slottet, men hvem var denne Abram eller Abraham? Ingen kilder nævner ham. Lige syd for slottet findes en lille egeskov »MamreIund«, men det er nok et udtryyk for lune. Man har gættet på at, navnet er afledt af Valdemar Sejrs søn Abel. Erik Menved er den ældste konge, vi med sikkerhed ved har tilknytning til slottet. Hans dronning, Ingeborg, tabte 1318 den 4 måneder gamle arveprins under en køretur fra slottet til Holbækgård, så han forulykkede. Valdemar Atterdag købte mere gods i omegnen op  og mageskiftede og lagde derved grunden til "Abrahamstrups herlighed". Dronning Margrethe færdedes her: hun gav bl.a. befaling til plantning af piletræer (endnu findes navnet"pilehaven" bevaret nord for slottet). 
1451- Mange af kongerne har overladt deres respektive dronninger godset, bl.a. Christian I, hvis dronning Dorothea havde det Iænge. Kong Hans var en hyppig gæst på Abrahamstrup.Også Christian II overlod sin dronning, Elisabeth, godset. Det var under denne konge, at den begivenhed indtraf, som ligger til grund for (sagnet om) spøgeriet: En svensk oberst, der havde penge lil gode hos kongen, blev fra København henvist til Abrahamstrup, hvor fogeden imidlertid havde fået ordre til »at tage vel imod gæsten, men bagefter gøre ham et hoved kortere«, hvilket også skete (hvilket skete for en del svenskere under netiop denne kong Christian). En jordebog fra Frederik II.s tid (1559) fortæller, at der hørte 51 bøndergårde under godset. Af større skove nævnes Hornsved og Lunden. Christian IV lod brænde trækul og indskibede det til København fra den bro, han havde ladet bygge ved Kulhuse. På samme tid tid kommer der liv over slottets bygningshistorie 1451-1468 Rigsråd Torben Bille til Allinde var lensmand. Han var stamfar til Billeslægtens mange grene og samlede meget gods: Arvede Søholm, fik Skullerupholm af sin kones morbroder, Hr. Steen Basse, fik Svanholm, som han købte 1452, og Egede, som han giftede sig til. Først 3 år efter hans død 1465 måtte enken Beate Axelsdatter Thott aflevere lenet.
1503-1512 Torben Bille, der 1503 blev lensmand på Abrahamstrup, blev samtidig gift med kong Hans' elskerinde Edele Jernskjæg, hvilket måske forklarer kongens hyppige besøg. Hun døde 1512.
1512-1523  Peder Mortensen var næste foged eller lensmand.
1523-1535  Oluf Nielsen Rosenkrantz var lensmand. Han havde delvist lenet frit.
1535-1537  Jens Staldsvend blev indsat af lübeckerne under Grevens Fejde.
1537-1545  Lenet blev tilbagegivet til enken efter Oluf Nielsen Rosenkrantz Ide Munk.
1545-1547  Claus Huitfeldt til Krumstrup (død 1590), som bagefter blev lensmand på Gavnø, var næste lensmand.
1547-1568  I denne periode kom Abrahamstrup under Københavns len.  
1559-1562 Burchard von Papenheim til Sæbygård (len) på Lolland, som han havde fået på livstid 1556, fordi han havde giftet sig med en dansk adelsdame, blev næste lensmand
1562-1568 Så var Abrahamstrup atter under Københavns len.  
1568-1588  Burchard von Papenheim fik lenet igen. Han døde 1590 og havde Abrahamstrup på afgift.  
1588-1596  Lensmanden Oluf Bille til Vallø modtog i formynderregeringens tid (1590) kongelig befaling til dels at istandsætte det næsten ubeboelige slot, dels at opføre et nyt, grundmuret hus.
1596-1650 Abrahamstrup kom herefter under Frederiksborg Len.
1650-1654 Jørgen Schult til Findstrup var lensmand i en kort årrække, hvorpå enken Anna Margrethe von Gøtzen fra 1652 overtog lenet.
1654-1655  Svigersønnen Niels Banner havde derefter Abrahamstrup som frit len. 
1655-1659  Abrahamstrup kom herefter under Frederiksborg Len.igen. En del tyder på, at svenskerne har huseret på slottet og egnen under krigene 1657—60; der tales om stærkt forarmede bønder og hårdt tiltrængte reparationer på slottet »udi disse svenske tider«. 
1659-1673  Noget af lenet blev herefter pantsat til Hans Meulengracht, resten forblev under Frederiksborg. 1660 blev Abrahamstrup henlagt under Frederiksborg Amt, men blev senere et selvstændigt amt. 1664 skulle Horns herreds tinghus flytte til dets forrige plads, hvor »det tilforn af Arilds tid haver standet«.
1673-1679

  Kun 6 år af slottets lange historie har det været i privat eje, idet Christian V's yndling, overjægermester Vincents von Hahn besad det 1673-79. Han var en meget dygtig og foretagsom mand, der byggede til og bragte slottet på fode; bl. a. blev der oprettet et mejeri. 1677 skiftede Abrahamstrup navn til Jægerpris Slot til ære for ejeren. Allerede dengang fandtes der en srnuk slotshave og fiskedammenie blev udbedret.

1679-1703

Slottet overgik igen til kongehuset, hvor det blev indrettet til sommerbolig for den senere Frederik IV., da han var kronprins.

1703-1729

1703 overlod kongen slottet til sin broder prins Carl. Denne boede pa Jægerspris med sin ældre søster, Sophie Hedevig. Under prins Carl indtraf den anden store bygningsudvidelse. Der havde hvert år i Iængere tid været henlagt penge til at bygge for, og 1721 og 1722 blev arbejdet udført på nord- og sydfløjene.

1729-1743

1729 overtager Kronprins Christian (VI) slottet efter prins Carls død. prins Carls forholdsvis store byggerier viste sig utilstrækkelige. Hurtigt efter indtrådte den tredje bygningsudvidelse. Allerede 1730 begyndte han at opføre østfløjen, der blev forbindelsesled mellem de hidtil isolerede bygninger.

1743-1854

1743 arver Kronprins Frederik (V) slottet, som herefter går i arv til kronprinser, indtil kong Frederik VII. bliver den sidste kongelige indehaver af slottet. Det varede ikke Iænge, før den fjerde og sidste bygningsudvidelse indtraf. Da Frederik V som kronprins blev gift med Louise af England (1743), overdrog kongen ham Jægerspris, og allerede 1745 begyndte byggeriet. I modsætning til de foregående udvidelser ved man denne gang, hvem bygmesteren var, nemlig den tyske arkitekt Johann Soherr. 

1854-1863

Kong Frederik VII. bliver den sidste kongelige indehaver af Jægerspris, idet slottet i forbindelse med enevældens ophør overgår til staten. Som kronprins havde han udgravet mange oldtidshøje i Horns herred. Efter 2 opløste ægteskaber ægtede kongen 1850 Louise Christine Rasmussen (bedre kendt som grevinde Danner). På hendes fødselsdag 1854 købte kongen så Jægerspris til privat ejendom  til brug som tilflugtsted fra det højere borgerskab og aristokratis forargelse over hans borgerlige ægteskab. 86 fæstegårde gik over til fri ejendom; tilbage blev hovedgården med 998 tdr. land. Christiansminde med 770 tdr. land, der oprindeligt var anlagt som schæferi, men som 1841 var blevet omdannet til en afbyggergård og opkaldt efter Christian VIII, indgik også i købet. Det samme gjorde Færgegården med 20 tdr. land og sit privilegium på gæstgiveri. Og endelig købtes møllen med 10 tdr. land. 

1863-

Efter kongens død i 1863 arvede grevinde Danner slottet og havde det som fast bopæl. Hun oprettede i 1867 et børnehjem i den tidligere kavalerfløj. Knap et halvt år inden sin død, stiftede hun fundatsen for Kong Frederik VII's Stiftelse af 30. oktober 1873. Stiftelsen indebar bl.a., at Jægerspris Slot, efter grevindens død, skulle indrettes til børnehjem for fattige og ulykkeligt stillede piger kaldet Kong Frederik VII's Stiftelse. Grevinde Danner døde i Genua 6/3 1874; stiftelsen blev hendes universalarving.

I en årrække husede slottet Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium, Dannerseminariet, som 2009 sammenlægges med Hillerød Pædagogseminarium.

Der er stadigvæk børnehjem på Jægerspris Slot, samt andre sociale behandlingstilbud. Jægerspris Slot Gods er på 3.010 hektar med gårdene Christiansminde, Egelundsgården og Louiseholm.

Abrahamstrup og Jægerspris amter 

1662-1793   I 1660 blev Abrahamstrup Len delt i to, så de to nordlige sogne Dråby og Gerlev kom til at udgøre Jægerspris Amt, og de øvrige Abrahamstrup Amt. Abrahamstrup Amt kom i 1675 under Roskilde Amt, og Jægerspris blev i 1681 lagt til Frederiksborg Amt. Først i 1808 blev herredet samlet igen under Frederiksborg Amt.

 

1665-1672

Første og eneste amtmand i Abrahamstrup Amt var gehejmeråd Enevold Parsberg (død 1680), som havde været hofmester for kongens døtre og 1671 endte som stiftsamtmand i Aalborg. Han var tilsyneladende også amtmand over Jægerspris.

1672-1681 

Abrahamstrup Amt lægges under Roskilde, og Jægerspris Amt består frem til 1681. Om det er administreret fra Frederiksborg, som det ender under, eller om det har haft sin egen amtmand, ved webmaster ikke. Men han vil gerne have det at vide.

Den ældste del er den tre etager høje nordfløj. Det middelalderlige hus, hvis murværk er bevaret i 3 stokværk, er en kortstamrnet, høj bygning, der i sit anlæg minder om Glimmingehus i Skåne. Efter at slottet fik pudset afhugget (1928), ses der nu i de forskellige stokværk spor af sengotiske, spidsbuede vinduer og døre. Et tilgitret viridue i en skillevfæg antyder, hvor fængslet har været. Da det 8-kantede tårn på sydsiden af bygningen ikke er oprindeligt, har der muligvis været udvendige trætrapper til forbindelse mellem etagerne. Køkkenet lå i kælderen. Muligvis er det 7-kantede vindeltårn på den modsatte.side af huset (spiret ses på billedet) opført samtidig med sydfløjen. Det er ikke muligt at datere det nøjagtigt; pudset har ikke kunnet afhugges, uden at murstenene blev ødelagt. Ved anden store bygningsudvidelse blev  fjerde stokværk indrettet på det gamle hus (betjentværelser). Ved fjerde bygningsudvidelse opførtes en 2-etages tilbygning (herunder) vest for det gamle Abrahamstrup, så nord og sydfIøjene blev lige lange. I stueetagen her blev kronprinsens gemak indrettet. 

Den nuværende sydfløj (på billedet til højre som den så ud senere og med pudset mur) blev bygget af munkesten som en lang, lav Iænge, parallel! med det gamle slot, men kun i én etage og kun med ét tårn (det vestre); den blev delt af en hvælvet portgennemkørsel, der førte fra ladegården til den indre slolsgård. Under denne fandtes slottets eneste, hvælvede kælder. Længst mod vest i den nye bygning lå fruerstuen (nuværende audienssal i muséet) med en Iøntrappe; derefter kom sengekammeret og ammestuen. Nærmest porten lå, også med løntrappe, lensmandens bolig, som må have været meget beskeden. Ved anden store bygningsudvidelse blev hele sydløjøn forhøjet med et stokværk nr. 3, til dels af munkesten, hvor der blev indrettet værelser til de herskaberne. Det vestre tårn blev forhøjet, hvorimod det østre blev bygget til i hele højden af srnå, moderne sten. Indkørslen blev bygget om til forgemakker, så der nu kun var direkle adgang fra vest (billedet herunder) til den indre slotsgård

Østfløjen blev opført under tredje bygningsudvidelse. Herved blev Jægerspris slot 3-fløjet og kom op på at have 50 kamre i alt. Fløjen blev bygget i 2 stokværk i samme højde som sydfløjen; man betragtede den nye tilbygning som slottets fornemste. Her blev der indrettet nye gemakker til de kongelige i riederste etage med udgange til haven. På 1. sal blev overhofmarskallens lejlighed indrettet (i følge traditionen stammer en del af inventaret i syd- og østfløjen fra Hørsholm). 

Også ladegården var 3-fløjet. Lige overfor lå det tidligere kongelige sølvkammer (nu slotsfogedbolig). De nuværende avlsbygninger er opført 1875-77 efter tegning af H. Hagemann.