København

Københavns Slot

Københavns Slot på sinde sidste dage (ca. 1680), før det blev bygget om og senere revet ned for at der kunne blev plads til at opføre Christiansborg..

ccccccccccccccccccccc


Københavns Slots Len
1167-1416	Fra biskop Absalon får foræret fiskerlejet Havn af kongen og bygger stedets første borg, til Erik af Pommern inddrog byen til kongemagten, var København Roskilde bispestols kosteligste besiddelse. I perioder inden den endelige overtagelse havde byen været under kongen.	1167-1259	København var styret v.hj.a.bispens stadsretter af en foged.
		1259-1295	1259 måtte bispen flygte for kong Christoffer I., der herefter overtog byen. Imidlertid samarbejdede bispen med en af kongens oprørske lensmænd, fyrst Jaromir af Rügen, og denne erobrede til gengæld København fra kongen. Således blev København en brik i det politiske spil mellem magthaverne.
		1295	Borgerne og biskoppen tørner sammen i oprøret i 1295 og kongen greb ikke ind; det var nemlig en sag mellem bispen og borgerne.
		1363	Fikke Moltke er høvedsmand 1363.
		1384	Niels Joensen af Strø er høvedsmand for bispen i København.
1416-1510	Kronen beslaglægger København og holder stadig fogeder på slottet.	1536-1592	Ved reformationen erhverver kronen så meget kirkegods, at tilliggendet til København vokser betydeligt. Det er ikke kun Roskilde bispestol og domkapitel, som godset tages fra, men også kapitlet i København.
1510-1661	Det gods, der hører til Københavns Slot, samles i Københavns len. Lensmanden skal samle indtægter fra Smørum, Ølstykke og Sokkelund herreder. I begyndelsen også af Stevns herred.	1510-1514	Eske Bille til Svanholm er lensmand.
		1514-1517	Torben Oxe er lensmand, og han sidder tillige på Krogen. 1517 anklages han som ansvarlig for slottets sikkerhed for giftmord på Christian II's elskerinde og dømmes til døden og henrettes.
		1517-1519	Jacob Tidemand bliver lensmand og dør 1519. Også han og den næste lensmand har Krogen under sig.
		1519-1520	Roluf Madsen van Leveren er ny lensmand.
		1520-1522	Den borgerlige Hans Mikkelsen gøres af Christian II til lensmand. Byen holdes næsten et år til kongen, selv om den er under belejring. Krogen bliver atter et selvstændigt len uden for det oprørske København.
		1523	Frederik I's mand Henrik Gøye får lenet.
		1523-1525	Movrits Jepsen Sparre bliver næste lensmand. 1523 udskilles Stevns herred af lenet.
		1525-1534	Johan Urne bliver lensmand og får også Stevns herred. 24/7 1534 overgiver han slottet til grev Christoffer.
		1534-1535	Len, slot og by er på lybske hænder, og grev Christoffer holder hof på slottet. Byen udsættes igen for en langvarig belejring.
		1535-1536	Gabriel Gyldenstjerne bliver kongelig lensmand. Lenet er under fadeburet.
		1536-1538	Iver Krabbe er næste lensmand.
		1538-1556	Peder Godske er lensmand og lenet omfatter atter Stevns. Han afregner til fadeburet, og 1547 lægges Abrahamstrup til, 1555 tillige Krogen. Han dør 1556.
		1556-1560	Efterfølger som lensmand er Poul Huitfeldt. Han afregner til fadeburet.
		1560-1561	Mogens Gyldenstjerne er næste lensmand.
		1561-1562	Herluf Trolle er lensmand og afregner med fadeburet. Han siddder samtidig på Frederiksborg og har også Try herred under sig.
		1562-1564	Frans Brockenhuus bliver herefter lensmand med fadeburet som afregningssted. Han får dog hverken Krogen eller Frederiksborg og af Try herred får han kun 14 sogne (nærmest svarende til Ølstykke herred).
		1564-1566	Jens Trudsen Ulfstand er næste lensmand, og han dør 1566.
		1566-1572	Bjørn Andersen bliver lensmand og sidder samtidig på Roskildegård. 1568 får han Tryggevælde lagt oveni lenet, men mister samtidig Abrahamstrup.
		1572-1575	Morten Venstermand er lensmand på løn. Han har Ølstykke herred, men Lille lægges 1574 under København.
		1575-1585	Christen Vind bliver lensmand mod løn for en længere periode. Lille herred lægges 1577 til Ølstykke.
		1585-1588	Christoffer Rosengård er lensmand mod løn.
		1588-1595	Ditlev Holck har lenet. 1588 afregner han med fadeburet, resten af perioden er han nok på løn.
		1595-1597	Carl Bryske var lensmand mod løn.
		1597-1599	Børge Trolle til Trolholm har lenet på løn.
		1599-1602	Knud Rud til Vedby var lensmand på løn til 1600. Derpå var han på genant.
		1602-1608	Laurids Ebbesen Udsen til Tulstrup sad på genant.
		1608-1614	Jørgen Kaas til Gjelskov var også på genant.
		1614-1615	Christen Friis til Kragerup var lensmand på genant.
		1615-1620	Cai Rantzau til Hellerup havde lenet på genant. Han døde 1623.
		1620-1624	Kansler Christen Friis til Kragerup sad igen på genant.
		1624-1629	Mogens Kaas til Frøstrup har lenet på løn.
		1629-1632	Mogens Sehested til Højris er også på løn.
		1632-1634	Næste lensmand er Joakim Beck til Bosø og Gladsaxe på løn.
		1634-1641	Niels Trolle til Trollholm er lensmand på løn.
		1641-1646	Det er Niels Vind til Grundet også.
		1646-1651	Det samme gælder Oluf Brockenhuus på løn.
		1651-1655	Axel Urup til Beltebjerg har lenet på løn.
		1655-1658	Frans Brockenhuus er også lensmand på løn.
		1658-1661	Sidste lensmand er Kristoffer von Kørbitz som overleverede til kronen 18/5 1661. Samtidig oprettedes Københavns Amt.

Københavns Amt bestod oprindeligt af Sokkelund og Smørum Herreder, samt en del af Ølstykke Herred (som i 1800 samlet blev lagt til Frederiksborg Amt).


Københavns amt
1661-1919	Københavns Amt havde nogenlunde samme omfang som Københavns len.	1661-1709	Hvem der var amtmænd i denne periode er uvist. Webmaster vil gerne have det at vide, hvis nogen ved det.
		1709-1723	Iver Rosenkrantz udnævnes til amtmand, men fungerede til 1716 (under Store Nordiske Krig) som diplomat, så først dette år tiltrådte han embedet.
		1723-1773	Hvem der var amtmænd i denne periode er uvist. Webmaster vil gerne have det at vide, hvis nogen ved det.
		1773-1799	Greve Christian Ludvig Scheel-Plessen til Fussingø og Selsø var amtmand. Ved amtsreformen 1793 blev han siddende i embedet.
		1809-1810	Næste amtmand var Fredrik Hauch.I hans embedsperiode blev 17. januar 1809 blev Roskilde Amt som følge af reformen af 1793, der gjorde alle amter større, henlagt under Københavns Amt.
		1810-1816	Næste amtmand over København (og Roskilde) var tyskeren Werner Jasper Andreas Moltke.
		1816-1821	Næste lensmand, Christoffer Schøller von Bülow, gav anledning til en større skandale. Han begik underslæb (stjal fra amtets pengekasse) og blev derfor af Højesteret "dispenseret fra embedet" 1818, d.v.s. at han blev fyret.
		1821-1831	Mens sagen mod Bülow kørte 1818-21, var Frederik von Lowsow konstitueret i embedet. 1821 blev han så fastansat, da forgængeren endeligt var fyret.
		1831-1850	Næste stiftsamtmand var Frederik Christian Julius greve Knuth.
		1850-1860	Hvem der var amtmænd i denne periode vides ikke. Webmaster vil gerne have det at vide, hvis nogen ved det.
		1860-1872	Amtmand er Carl Frederik Simony.
		1872-1915	Hvem der var amtmænd i denne periode vides heller ikke. Webmaster vil gerne have det at vide, hvis nogen ved det.
		1915-1932	Amtmand er Christian Emil Anker Ammentorp. Fra 1919 var han dog ikke længere formand for amtsrådet.
1919-1970	Ved amtsreformen 1919 erstattes de kongeudnævnte amtmænd af folkevalgte amtsrådsformænd. Embedet amtmand bibeholdtes dog for de tjenestemænd, der stod i spidsen for den lokale statsforvaltning. Det hidtidige Roskilde Amt, der i 1808 var lagt under Københavns Amt, blev skilt ud igen ved kommunalreformen 1970.