Om København
	Københavns volde
	Bispens stadsret
	Rygens kirker

Peter Bang flygtede til yderkanten af sit stift: Rügen. Fyrsten her, Jaromir (eller Jaromar eller Jarmer), ville hævne kongens overgreb på kirken og gik sammen med Erik Abelsen. De angreb først Bornholm, hvor borgen Lilleborg i Almindingen blev jævnet med jorden. Så angreb de Sjælland. Her beordrede Peder Bang sin borg København til at åbne portene for Jaromir, men det nægtede byen. I stedet måtte Jaromir storme byen. Hvor han fandt en breche i muren at bryde ind igennem, blev der siden rejst et tårn (som nu er bevaret som ruin), som kom til at hedde Jarmers Tårn. Kort herefter dør kongen i Ribe. Rygtet vil vide, at han er myrdet, og morderen skulle være abbed Arnfast fra Ryd Kloster ved Flensborg Fjord. Mordmetoden skulle være gift i den altervin, Arnfast lod kongen  drikke under nadveren! Arnfast måtte i al fald gå under jorden de følgende år, og regeringens folk ledte efter ham i mange klostre, så rygtet er fra samtiden. Hvorom alting er, var situationen kritisk for regeringen. Den sendte det sjællandske landeværn mod Jaromir (bønder og adel), og uden for Næstved blev sjællænderne mejet ned af tyskerne. Peder Bang befalede, at de faldne ikke måtte begraves i indviet jord: Interdiktet skulle holdes.

Margrethe Sambiria (kaldet Spænghest) må nu slutte fred med angriberne. Jaromir trækker sig tilbage mod, at Jacob Erlandsen sættes fri fra sit fængsel. Og Erik Abelsen formildes ved, at han bliver hertug over Slesvig, som hans far og bror havde været det.