Byvåben Byen
	Johan Krag
	Københavns stadsret.

Stadsretten var byens grundlov. Her blev alle regler for byens styre fastlagt. Her stod, hvordan domstolen skulle dømme, og hvordan handelen skulle foregå. Den store stadsret fra 1294 indeholdt paragraffer, som bor­gerne ikke var tilfredse med, og det kan være årsagen til det oprør mod bispen, som Københavns borgere forsøgte i 1295.

Biskoppen af Roskilde var mellem 1167 og 1416 Københavns byherre. Det betød, at han fik indtægterne af byen: told, bøder og andre afgifter. Det betød også, at hans embedsmænd var dommere i byen, og at det kun var til ham, at borgerne kunne klage for at få deres ret. Det var også til ham, at borgerne skulle sværge troskab. Kongen havde derimod ingen rettigheder i byen, og borgerne måtte ikke søge deres ret hos ham. Byen havde sine helt egne love, der var forskellige fra det omgivende lands, og byen var udelukkende under bispens myndighed. Den første stadsret blev givet i 1254, og den var egentlig bare en overenskomst mellem bispen og borgerne, der skulle afgøre nogle punkter, som de to parter var uenige om. Den siger ikke noget om, hvorledes byen skulle styres, eller hvorledes der skulle dømmes. Et byråd nævnes først lige før, den næste stadsret bliver givet i 1294. Stadsretten fra 1294 indeholder hele 107 paragraffer mod den gamles kun 17, og specielt bliver der nu lagt langt mere vægt på at bestemme straffene for en lang række forbrydelser. Men der er også lagt langt større vægt på at sikre bispen kontrol med, hvad der foregår i byen. Det ses tydeligt af alle de forbud, som borgerne overtrådte under oprøret i 1295.

En dag i 1295 ringede borgerne med stormklokken og forsamlede sig over for slottet, hvor bispen opholdt sig med sine mænd. Borgerne beskød slottet med armbrøster. Siden holdt de ved nattetide møde på Nikolaj kirkegård, og den meste dag holdt de igen et ulovligt møde, uden at bispens mænd var tilstede. Her blev de enige om at klage over bispen til kongen, Erik Menved.

Hver eneste af de handlinger, som vi her hører om, var en overtrædelse af de forbud, som bispen havde udstedt, da han året før havde givet byen en ny grundlov - stadsretten. Stadsretten var den lov, som bestemte, hvorledes byen og dens handel og retsvæsen skulle styres. 

Vi kender ikke den egentlige årsag til, at Københavns borgere gjorde oprør mod bispen i 1295, men han havde i den nye stadsret forbudt borgerne at forsamle sig uden hans eller hans mænds medvirken. Det gik særligt ud over de broderskaber, eller gilder, som både fungerede som hjælpekasser og som selskabelige foreninger for borgerne. Rundt om i Europa anså byherrerne disse broderskaber for farlige, fordi borgerne her kunne mødes og træffe beslutninger om byens styre, uden at byherrerne eller deres embedsmænd var tilstede. På denne måde havde både kirkelige og kongelige byherrer mistet magten over deres byer.

Borgerne i København måtte imidlertid snart efter underkaste sig bispen. De havde søgt hjælp hos kongen, men han havde afvist dem. I den aftale, som borgerne og bispen indgik i januar 1296, måtte borgerne for at fæ fred med bispen afstå alle gildernes ejendomme til ham.