Farvebilleder
	Erobringen
	Svantevit
	Under Roskildebispen

Fotografi fra i dag fra Rügens nordspids, hvor Arkona lå (hvor der nu er et fyrtårn). Som det ses, lå Arkona et sted, det var svært at angribe. Man kunne faktisk kun angribe fra syd, altså inde fra øen, ikke op ad de stejle skrænter. En vigtig grund til angrebet på Rygen var, at venderne bedrev sørøveri i de danske farvande. Og de plyndrede også kysterne og indfangede danskere, som de solgte som trælle.

Det var ikke kun danskerne, men også de saksiske hertuger, der bekæmpede venderne. I det 3.-6. århundrede havde den tidligere befolkning på Rygen og Hiddensee, de østgermanske Rugier (som har givet øen navn), forladt Nordtyskland for at indgå i folkevandringerne mod romerne i syd, så i det affolkede område rykkede i det 7.- 13. årh. de slaviske raner ind fra sydøst. De bosatte sig i hele Mecklenburg og Forpommern, og det er dem, vi kalder vendere. Deres vigtigste kultsted blev Retha ved Feldberg i Mecklenburg, men da dette område erobres og ødelægges af saksiske "korstogsriddere", flyttes hovedkulten for Svantevit til Arkona, et sted, der var nemt at forsvare og så på en ø, sakserne havde svært ved at komme over på, fordi ranerne var stærke til søs. På Rugard (nu Bergen) holdt ranerfyrsterne hof og styrede deres trængte område i kamp mod saksere og danskere.

Efter Arkonas fald 1168 opstod der da også allerede 1169 strid om, hvem øen skulle høre under. Bisp Berno af Schwerin i Mecklenburg gjorde krav på øen, men kong Valdemar havde erobret den og fik den mod en erstatning (en andel af krigsbyttet) til sakserne (1171). Ærkebisp Asser anbefalede pave Alexander III., at øen kirkeligt set blev lagt under Roskilde Stift, og således blev det. Rügen var rig og frugtbar, lå godt for handelen i Østersøen, så det var en væsentlig udvidelse af stiftet, Absalon fik. Alle afgifter blev samlet hos den danske provst i Ralswiek, som sendte skattene til Roskilde.

Mere om Rygens historie