Øen Rügen bestod af flere og store kirkelige len under Roskilde bispestol. Bispens gods på Rygen er registreret i jordebøgerne, bl.a. den fra 1410. 1486 er der lavet en selvstændig registrering af bispelenet Ralswiek samt for grevskabet Streu, de to største bispelen. 

Sogn	Hovedgård	Byer	Undergårde	Penge	Kirketiende
Patzig	Ralswiek Med provstiet	Ralswiek	68	185 mk + 380 mk	-
		Skaprode		30 mk	Skaprode
		Ummanz		30 mk	Omanzee
	Til bispen	Patzig		40 mk	Patzig
Wiek		Medow		80 mk	Wiek
	Bischofsdorf ("Bistrup")	Bischofsdorf	28	141 mk
Oldenkirchen (Altenkirchen)		Pudtgard/Nobbin	16	83 mk	Altenkirchen
	Til bispen	Oldenkirchen		110 mk
Sagard	Bischofsdorf	Sagard sogn		-	Sagard
	Sagard	Jasmund len	14	38½ mk, 50 dl
	Lagarden kloster	Lagarden		80 mk	Lagarden kloster
Zirkow	Grevskabet Streu	Zirkow / Buschvitz	27	181 mk, 7 sk	Zirkow
Bergen	Garden kloster	Garden	1	60 mk	Garden
Neuenkirchen	Til bispen	Neuenkirchen		20 mk	Neuenkirchen
Rappin		Rappin		30 mk	Rappin
Bobbin		Bobbin		50 mk	Bobbin
Zudar		Zudar		80 mk	Zudar
Swantow		Swantow		20 mk	Swantow
Poseritz		Poseritz		80 mk	Poseritz
Samtens		Samtens		10 mk	Samtens
Gustow		Gustow		1 mk	Gustow
Garz		Garz		200 mk	Garz & Kauzenitze
Rambin		Rambin		10 mk	Rambin

Ranerfyrsten Jaromar blev siddende i Rugard, nu som lensmand under den danske konge. Da han gik over til kristendommen, forærede han store godsmængder fra Rugard til de klostre, der skulle blive øens største, Bergen og Lagarden. Kristningen gennemføres ved, at øen inddeles i sogne, der blev bygget kirker, ofte, hvor der tidligere lå vendiske helligsteder.

Ranerfyrsterne af Rygen vedblev at være lensmænd under den danske konge, men følte den største loyalitet til den kirkelige overherre, biskoppen i Roskilde. Således kom en efterkommer af den første lensmand, som også hed Jaromar, roskildebispen Peter Bang til undsætning, da bispen kom i åben strid med kongen. Jaromar angreb Danmark. Det fremgår af brevene fra Roskildegård D.50, at fyrst Witzlaw vedkender sig, at han er dansk lensmand.

1325 dør den sidste ranerfyrste, Witzlaw III. Rygen, Hiddensee og ejendomme under fyrsterne på fastlandet lægges under hertugen af Pommern-Wolgast, lensforholdet (der nu kun var formelt) til den danske konge ophører, men kirkeligt hører Rygen stadig under Roskilde. Egentlige magthavere på øen bliver dog ikke hertugen, men øens adelsslægter med herrerne til Putbus som de mægtigste. Adelige fra Rygen er også stadig meget synlige i Danmark, bl.a. som både kongers og bispers lensmænd.

I 1534 hives de sidste bånd mellem Danmark og Rygen over. Da indføres den protestantiske kirkeordning i Pommern, og Roskilde er ikke længere stiftsby.

Rygens forhistorie

Rygen efter reformationen

Noter: