Streu grevskab på Rügen |
|
|
Øen Rügen bestod af flere og store kirkelige len under Roskilde bispestol. Det største kirkelen var grevskabet Streu, som bispen havde fået som pant af øens største jordejer, den oprindelige fyrsteslægt og ejerne af Putbus (Podebusk)
Sogn | Hovedgård | Byer | Undergårde | Penge | Kirketiende |
Zirkow | Grevskabet
Streu
|
Streu | 1 | 181 mk, 7 sk |
|
Kradistze (Krakvitz) | 1 | ||||
Triptitze (Trips) | 3 | ||||
Bultze (Buschvitz) | 6 | ||||
Dalkvitz | 3 | ||||
Cirkow (Zirkow) | 7 | ||||
Schmacht | 2 | ||||
Haghen (Grebshagen/Gropenhagen) | 4 |
I brevene fra Roskildegård er Rygen sporadisk behandlet i afsnit K "Breffue udi en otting". Her står der også lidt om lenet Streu.
Grevskabet Streu har en særlig status. |
||||||
1373-1410
|
Den senere danske drost Henning Podebusk, der stammer fra Rügen, sælger noget af sit arvegods i grevskabet til Otho Kromero for 700 mark. | Brev K.33 | ||||
Henning Podebusk sælger 1386 gods på vegne af Wulegens Segebarn. Det drejer sig om Bulitze og Gropenhagen. I hvert fald sidstnævnte har bispen købt. | Brev K.30 | |||||
Bispen får 1410 lenet i pant af drosten Henning Podebusk (Putbus). Forleningen bekræftes af den lokale hovedejer af Putbus, Predbjørn Podebusk. Hr. Henning har lånt 30 lødige og 29 lybske mark af bispen. | Brev K.23 | |||||
1410 | Grevskabet indgår i bispedømmets godser på Rügen, og det meste af tiden er det udlagt som et selvstændigt len, ofte sammen med Ralswik. | 1410-1477 | Hvem
der til at begynde med administrerede lenet, vides ikke.
|
|||
1477-1500 | Henrik Norman (Normann) forlenes med grevskabet af Oluf Mortensen. | |||||
Henrik Normann forlenes 1486 yderligere med Ralswiek. | Brev
K.7
|
|||||
1500-1528 | Martin Barnekow (Barnekow) (død 1540) får tillige lensbrev på Ralswiek. | Brev K.17 | ||||
Barnekow får 1504 løftebrev om at overtage Streu, når Normann dør. Det sker 1506. Han får grevskabet med en afgift på 66 gylden. Afgiften nedsættes 1519 med 16 gylden for Biskop Lage Urnes bispetid. 1528 mister Barnekow Streu. |
Kirkeligt hørte Putbus til Gartz sogn, men ejerne opførte deres egen kirke i Vilmnitz. På fyrstegodset havde man desuden sit eget kapel. Da godset blev til et slot, fik det en slotskirke, som i dag er sognekirke for Putbus by. By og slot er i gennemført klassicistisk stil, og det er kirken også. Den er opført 1846 som kursalon, men blev omdannet til kirke i 1892. Det oprindelige slotskapel blev nemlig ødelagt ved en brand i 1865. |