Der var en del kirker på Rygen, som i middelalderen ikke hørte til kirkesognene, men under andre gejstlige ejere end biskoppen, i hovedsagen klostre. Flere af disse er efter reformationen blevet sognekirker. Der var også kirker, der hørte under adelige stormænd. Og endelig stod købmænd i den rige hansestad Stralsund også for opførelsen af et par kirker (og et enkelt kloster). Patronatsret vil sige: Hvem har ret til at udnævne præsten. 

Sogn		Ejerskab	Historie
Lancken-Granitz (Lagarden kloster i Bergen)		Bispelenet Jasmund havde indtægter fra klosteret, men ellers ejede cisterciensermunkene i klosteret i Bergen (kaldt Garden eller Lagarden) hele Rygens østside.	Den gotiske murstenskirke, som står på en høj, stammer fra det 15. årh. og er opført af klosteret i Bergen. Det ottekantede tårn med det stjerneformede tag blev opført 1598, da kirken efter reformationen var blevet sognekirke for den østlige halvø Granitz, der i bispetiden helt havde hørt under klosteret. Den sydligst del af halvøen (nu med sognet Middelhagen) hedder den dag i dag Mönchgut, munkenes gods.
Middelhagen (Lagarden kloster i Bergen)	Skt. Katharina		Teglstenskirken, som står på et fundament af granitsten, blev indviet i 1455. Først senere blev trætårnet føjet til, for efter de strenge cistercienserregler, der gjaldt i klosteret i Bergen, skulle kirker bygges uden tårn.
Groß Zicker (Lagarden kloster i Bergen)			Omkring 1360 blev teglstenskirken med skiffertag og ribbehvælvede kor opført. 1835 byggede man en ny udgave af tårnet i bindingsværk.
Ummanz / Lieschow (Lagarden kloster i Bergen)	Marienkirche Waase	Bispelenet Ralswiek  havde indtægter fra klosteret, men ellers ejede cistercienserordenen i klosteret i Bergen øen Ummanz og halvøen Lieschow.	Øen Ummanz og halvøen Lieschow ejedes af cistercienserne, som i 1291 opførte et kapel i Waase. 1440 blev kapellet udbygget til en murstenskirke. Først i 16./17. årh., da kirken var blevet sognekirke indrettedes skibet, i  18. årh. koret.
Hiddensee (Neuenkamp kloster)	Inselkirche Kloster	1296 skænker fyrst Witzlaw II af Rügen øen Hiddensee til cistercienserklosteret i Neuenkamp (i dag Franzburg ved Grimmen). De første munke flytter ind i det næsten færdigbyggede kloster i 1297 og ordenens konvent gjorde 1298 Hiddensee til et selvstændigt kloster. 1306 opføres en kirke. 1389 brændte klostret delvist og blev ikke genopført, men munkene beholdt øen.	På klosterruinen opførtes ca. 1400 en ny, lille kirkebygning, som stadig hedder Kloster. Under 30-årskrigen forfaldt den næsten fuldstændigt, men i 1781blev der samlet midler sammen til at sætte kirken i stand.
St. Jürgen		Gottfried von Wickede, borger i Stralsund, stifter klosteret Skt. Jürgen ved Rambin.	Der har ikke været tale om et stort kloster, snarere om et hospital, og da det er viet til Skt. Jørgen, er det nok en Skt. Jørgensgård for spedalske, som den der lå på Bjerget i Roskilde. At der har været brug for sådan en i en passende afstand af Stralsund er oplagt.
Altefähr	Skt. Nikolai	Afhængig af hansestaden Stralsund.	Altefähr, overgangsstedet til Stralsund før dæmningen blev lavet, er en nyere bylignende bebyggelse, som oprindeligt lå i Rambin sogn, så murstenskirken er først opført i det 15. årh. 1667- 1674 tilføjedes tårnet af egetræ.
Bessin		Afhængig af hansestaden Stralsund. Kapellet hører under Rambin sogn.	Det lille ottekantede teglstenskapel blev i 1482 stiftet af borgermesteren i Stralsund, Matthias Darne.
Trent	St. Katharinen	De adelige godsherrer, som sad på stamsædet Granskevitz opførte kirken, der siden blev sognekirke for Trent, som ejerne efter reformationen, slægten von Platen, havde patronatsret over.	Murstenskirken nævnes første gang 1318 , og det er en ejendommelighed, at det ribbehvælvede kor står på tværs af kirkens midterakse. Det nuværende skib stammer fra det 15. årh. og er bygget i gotisk stil. Tårnet stammer fra 1602.
Vilmnitz	Skt. Maria Magdalena	Kirken er familiekirke for herrerne til Putbus, som også havde patronatsretten.	Kirken er meget stor af en landsbykirke at være, men oprindeligt var den altså også ættekirke for Rygens herskere, herrerne på Putbus. Endnu i dag ses under koret 27 delvis rigt udsmykkede sarkofager fra perioden 1637-1856, hvor medlemmer af slægten von Putbus ligger begravet.
Gingst	Skt. Jacobi		Teglstenskirke fra det 14. årh. Den oprindelige kirke blev ramt af brande og nedstyrtninger, så efter endnu en voldsom brand i 1726 opførte man en ny barokkirke fra grunden.
Kasnevitz	Skt. Jacobs		Den nuværende teglstenskirke stammer fra 2. halvdel af det 14. årh. og adskiller sig fra Rygens øvrige kirker ved sit høje, slanke gotiske tårn. Dette blev genopbygget i 1864 efter, at det helt tilbage i 1641 var styrtet sammen.