Om Peter Bang
	Jaromir af Rügen
	Bispens embede Oversigt over biskopper Slægtens stamtavle

Konge og biskop - stridens parter i kirkekampen - som de ser ud på et kalkmaleri i Karise Kirke.

Efter fire år i Roskilde blev Peter Bangs forgænger Jacob Erlandsen ærkebiskop i Lund. Han genoptog den gamle strid mellem stat og kirke og kom i åben krig med kongen. Heri tog hans søstersøn Peder Bang, som samtidig (1254) var blevet biskop i Roskilde, kraftigt del. Et vigtigt led i striden mellem konge og kirke var Vejle-konstitutionen af 1256, hvori det bestemmes, at dersom en biskop fængsles eller lider overlast, skal hele landet lægges under interdikt, al gudstjeneste og alle kirkelige handlinger skal ophøre.

Efter at kongen 1259 havde ladet ærkebispen fængsle, forbød Peder Bang al gudstjeneste i sit stift. Kort efter måtte han forlade landet og flygtede til fyrst Jarmer af Rygen, som snart efter sammen med bispen rettede et angreb på Sjælland. København blev erobret og plyndret til bunds, og borgen nedbrudt. Senere på året kom det til det blodige slag ved Næstved, hvor bondehæren, som kongen havde opbudt, blev slået og led store tab. Derefter rykkede bisp Peder ledsaget af ærkebispen ind i Roskilde, hvor de holdt landemode. Fanatismen fik her lejlighed til at udfolde sig. Det blev nemlig vedtaget, at den fremmede hærs døde var faldet i retfærdig kamp og skulle kirkeligt begraves, mens de sjællandske bønder, som havde forsvaret deres land, var uværdige til al kirkelig bøn og jordefærd. Året efter lyste bisp Peder band over Erik Klipping, enkedronning Margrethe og adskillige af rigets stormænd, forlod atter landet og begav sig til Rom. Senere forsonede han sig med kongen og vendte efter den lange landflygtighed tilbage til sit stift, som i al den tid havde været bestyret af biskop Tyge i Århus. Peter Bang er nævnt i Roskildekirkens anniversarier.

Næppe var den ene strid konge og kirke imellem ebbet ud, før en ny brød ud. Ikke længe efter, at Rosekildedomprovsten Jens Grand var blevet ærkebiskop, lod han i 1292 et kirkemøde afholde i Roskilde, hvor Vejlekonstitutionen, som så direkte var vendt mod kongen, blev stadfæstet af gejstligheden. Snart brød den tredie ærkebispestrid ud i lys lue, og kongen lod Jens Grand fængsle. Jens Grand har, mens han var domprovst, øget domkapitlets anseelse og rigdom ved at oprette 6 nye præbender. Rester af den gård, som Jens Grand, da han i 1289 blev ærkebiskop, lod indrette til de nye kannikker: "De seks præbenders residens", endnu befinder sig under domprovstegårdens søndre fløj og venter på at blive udgravet. Det kan også tilføjes, at Hans Tausen, da han 1538 blev teologisk læsemester i Roskilde, kom til at bo her.