Tryggevælde

        

Faxe herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Kongelige len og lensmænd

Gården ligger på det oprindelige voldsted. Den nuværende bygning er opført i grundmur i én etage efter en brand 1849. 

ccccccccccccccccccccc                                                  

Tryggevælde

1261-1328 Kronen ejer godset.

1328-1349 Bo Jensen Grubbe ejer godset - eller noget af det (kronen kan stadig have ejet noget også).

1349-1355

Hans sønner Bent Bosen Grubbe, Jon Bosen Grubbe og Esbern Bosen Grubbe skøder Tryggevælde (eller deres del af godset) til kronen.

1355-1670 Kronen ejer godset. Indtægterne af Bjæverskov og Fakse herreder hører under lenet. Efter reformationen lægges også Stevns herred under Tryggevælde (før da København).

1355-1461

1461 er væbneren Jep Jepsen foged på gården.

1461-1470

Sivert Grubbe skriver sig af Tryggevælde, men var nok forlenet med godset.

1470-1489

Rigsråd og rigskansler Evert Grubbe var lensmand. Lenet omfatter ikke Stevns.

1489-1503

Kronen ejer godset. Ingen lensmand kendes.

1503-1505

Væbneren Christen Nielsen Dyre til Hjelmsø var kongelig embedsmand på Tryggevælde.

1505-1511

Kronen ejer godset.

1511- Otte Hansen er lensmand.
1513 Morten Jensen er lensmand. Han har lenet på regnskab.
1513-1516 Laurids Nielsen Grubbe er lensmand. Han har lenet på regnskab.
1516-1523 Henning Thygesen er lensmand. Han har lenet på regnskab.
1523-1530 Hans Pedersen Rud til Vognstrup er lensmand.
1530-1536 Sivert Grubbe er lensmand. Også han har lenet på regnskab. I hans tid hører Stevns under lenet.
1536-1540 Gunde Lange er lensmand. Han har lenet (uden Stevns) på regnskab.
1540-1546 Moritz Rantzau er lensmand. Han har lenet (uden Stevns) på regnskab og afregner bl.a. med naturalier.
1546-1558 Wobislaw Wobitzer er lensmand. Han har lenet kvit og frit og på livstid.
1558-1560 Lage Brok til Vemmetofte er lensmand. Han har lenet på afgift.
1560-1563 Christoffer Trundsen er lensmand. Han har lenet frit og på livstid mod at lade sig bruge til søs og i havnen.
1563-1568 Holger Rosenkrantz er lensmand.
1568-1572 Lenet var underlagt København. Før 1568 lå Faxe herreds samlede krongods under Tryggevælde. Da lenet genoprettes 1572, lægges alt krongods i herrederne Fakse, Stevns og Bjæverskov samt alt gods, der havde tilhørt Skt. Agnete Kloster, under Tryggevælde.
1572-1585 Eiler Grubbe er lensmand på afgift.
1585-1596 Den lærde Arild Huitfeldt er lensmand på afgift. Han får derefter Vordingborg.
1596-1601 Christen Holck til Højgård er lensmand på regnskab bortrset fra 1597, hvor han er på afgift.
1601-1614 Broderen Ditlev Holck til Højgård er lensmand på afgift.
1614-1619 Christoffer Gøye til Gunderslevholm er lensmand på afgift. I denne periode blev Højstrup len lagt under Tryggevælde.
1619-1622 Knud Urne til Årsmarke er lensmand og dør i embedet. 1619 er han på afgift, 1622 på regnskab.
1622-1632 Frederik Reedtz til tygestrup er lensmand. Han har lenet på afgift, men må svare regnskab for Højstrup tilmageskiftet gods.
1632-1641 Tyge Brahe til Tåstruper lensmand på afgift (men Højstrup på regnskab). Ikke den berømte astronom (han døde 1602), men en slægtning til Mattrup.
1641-1650 Sigvard Urne til Rårup er lensmand. Han er 1646 på afgift, 1648 på regnskab.
1650-1659 Christen Skeel til Vallø er den sidste lensmand. Som sine forgængere er han på afgift.
1660-1670 Lenet nedlægges og bliver til et amt sammen med Vordingborg.
1670-1695

Otto Christiansen Skeel til Vallø, søn af den sidste lensmand, mageskifter sig til Tryggevælde (71 tdr. hartkorn). Han fik gården anerkendt som sædegård (hvilket betød skattefrihed for gården), og 1688 var den på 81½ tdr. hartkorn med 241 tdr. land under plov.

1695-1709

Sønnen Christian Ottosen Skeel (død 1709) arvede blandt flere gårde også Tryggevælde og Alslev, og disse gårde solgte han, før han døde. 

1709-1718

Køber var Peder Benzon til Gjeddesdal, der 1718 mageskiftede Tryggevælde og Alslev til kronen mod at få Vibygård.

1718-1747

Kronen ejer godset og drev det som ryttergods, indtil man endte med at sælge begge gårde på en auktion. Tryggevælde Amt lægges under Vordingborg, som det hele tiden har delt lensmænd med.

1747-1751

Køber var Peter Johansen de Neergaard til Kærup og Ringsted Kloster. Han gav 25.205 rdl. kurant for godset. Han solgte dem 1751.

1751-1782 Adam Gottlob Joachimsen Moltke var den nye ejer. Tryggevælde indlemmes som allodialgods  og selvstændig forpagtergård i grevskabet Bregentved under slægten Moltke og Alslev blev genoprettet. 
1782-1818

Sønnen Joachim Godske Adamsen lensgreve Moltke overtager grevskabet ved faderens død. 

1818-1864 Sønnen August Adam Wilhelm Joachimsen lensgreve Moltke, som en tid var konseilpræsident (statsminister) besidder grevskabet.
1864-1875 Dennes søn Frederik Georg Julius Augustsen lensgreve Moltke efterfulgte faderen.
1879-1937 Næste ejer var Frederik Christian Moltke. Her blev grevskabet fri ejendom 1922, og 100 ha. af Tryggevælde blev lavet om til 16 husmandsbrug og 4 parceller. Resten af godset beholdt greven til sin død.
1937-1959

Ved grevens død blev restgodset solgt til forpagter Aage Lemvigh for 335.000 kr..

 
1959-1980

Godset gik videre til Axel Jørn Lemvigh.

 
1980-1998

Næste ejer var Jørn Lemvigh.

 
1998-

Næste ejer er Christian Ivar Schou Danneskiold Lassen.