Dronninger
	Kongens stamtavle

Kong Christian VIII i livgardens gallauniform.

Christian VIII var søn af arveprins Frederik (Christian VII´s bror) og prinsesse Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Født 18 september 1786 på Christiansborg. Den 17 maj 1814 valgtes den daværende prins på Eidsvoll til Norges konge, men nedlagde knap 5 måneder senere kronen. I 1815 blev han guvernør over Fyn, en unægtelig mindre betydelig post. Christian VIII døde den 20 januar 1848 på Amalienborg af en blodforgiftning. Kongen er gravsat i Roskilde Domkirke.

1 ÆGTESKAB
1 gang gift med Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. 

BARN
1. Frederik, født 6 oktober 1808, senere Frederik VII.

2 ÆGTESKAB
2 gang gift med Caroline Amalie af Augustenborg.

BARN UDENFOR ÆGTESKAB
Det siges, at Christian VIII som prins havde fået en datter i Åbenrå, Fanny Enge, senere berømt som "Jomfru Fanny" med de synske evner.

Man havde ventet, at Christian VIII, der under sin kortvarige periode som norsk konge i 1814 havde givet Norge en fri forfatning, ville have vist et tilsvarende frisind, når han blev konge i Danmark. Det gjorde han imidlertid ikke. Den 11 juni 1839 lod han sig i stedet salve i Frederiksborg Slotskirke, som den sidste danske enevoldskonge.
Kongen havde en god uddannelse, og en række kunstneriske og videnskabelige interesser. Han var en varm beskytter af dansk åndsliv, så længe dets repræsentanter ikke ytrede alt for politisk liberale tanker.
Over for det opdukkende sønderjyske spørgsmål søgte kongen at føre en politik der delte sol og vind lige. Han var påfaldende civil i sin optræden, men udstrålede den berejste verdensmands selvsikkerhed. Dette, sammen med hans modvilje mod de nye liberale strømninger, gjorde ham populær hos mere konservativt indstillede borgere. At majestætens popularitet var ringe hos de grupper i samfundet som higede efter en fri forfatning, kan ikke undre.