Strandegård

Hans Kleins hiovedbygning var trefløjet bindingsværk, midterfløjen i 2 etager, sidefløjene i 1. Den blev revet ned 1793 bortset fra den lave nordfløj, der fungerede som forpagterbolig. Den blev så ud- og ombygget efterhånden (1750, 1861 og efter en brand 1892), og bindingsværket langt hen erstattet af grundmur.

ccccccccccccccccccccc


Strandegård
-1345	Bo Falk til Vallø disponerer over landsbyen Fiskerhoved.
1345-1662	Valdemar IV indløste "Feskerehowit" med "Feskere siø" fra Bo Falk. Godset var herefter krongods.
1662	Frederik III afstod for 8245 rdl. Fiskerhoved med en del gods på egnen til Axel Sehested (død 1691) til Stovgård. Han solgte det imidlertid snart efter erhvervelsen. Med i prisen var en ret til at bygge en sædegård på jorderne med samme ret for alle kommende ejere, som gjaldt for alle andre sædegårde.
1662-1686	Køber var købmand og senere rådmand i København Hans Pedersen Klein, som ejede godset til sin død 1667. Han byggede de første af hovedgårdens bygninger. Hans enke Magdalene Mogensdatter, som boede i et af bondehusene i Fiskershoved, overtog godset og giftede sig 1671 med Jokum Ernst Volcher. Parret udvidede godset ved opkøb af 3 ødegårde. 1683 fik hun en bevilling´ på, at Strandegård skulle regnes for en komplet sædegård, når den, inden der var gået 20 år, var bragt op på omkring 200 tdr. hartkorn. Der var et stykke vej igen, for da hun solgte godset, var det kun på 30 tdr. hartkorn. Jokum Ernst Volcher døde senest 1683. Nogle år efter var det, at hun solgte.
1686-1707	Den nye ejer var købmand i Køge Peiter Jensen, og da han døde 1699 hans enke Kirsten Ellen Andersdatter, til hun døde. De fik bragt gården op på 52 tdr. hartkorn, og efter enkens død indbragte godset 14.300 rdl. på en auktion. Pengene gik til parrets umyndige arvinger.
1707-1717	Køberen var generalmajor Christian Juel. Han og konen drev også Totterupholm, og for at skaffe sig et bedre grundlag for hoveriet på Strandegård, blev en del af Totterupholms besiddelser i Kongsted, Fakse, Roholte og Snesere sogne lagt under Strandegård.
1717-1731	Hans enke fru Anna Margrethe Nielsdatter Krag (død 1757) arvede såvel mandens gods som Totterupholm. Alligevel sad hun i trange kår, hvorfor hun så sig nødsaget til at sælge Strandegård for 17.000 rdl. kurant til en søskendeflok med penge.
1731-1738	Søskendeflokken var Otto Tagesen Thott, Dorothea Tagesdatter Thott (død 1738) og Anne Tagesdatter Thott (død 1764).
1738-1740	Otto Tagesen Thott og Anne Tagesdatter Thott fortsætter samejet, da søsteren Dorothea dør. Indtil Otto køber Annes andel.
1740-1785	Af Fiskershoved by, der 1662 bestod af 8 gårde, var der 1730 to tilbage, som Otto Thott (død 1785) fik tilladelse til at rive ned, så at jorden kunne lægges under Strandegård og han forøgede bøndergodset med 1/3 ved tilkøb og mageskifter med omgivende godser som Rosendal, Gisselfeldt og Bækkeskov. 1767 blev han greve. Da han ingen sønner havde, bestemte han i sit testamente, at der af Gavnø, Lindersvold og Strandegård skulle oprettes et stamhus, når han og hustruen døde.
1785-1797	Stamhuset skulle tilfalde hans rnorbroders sønnesøn, kammerherre Holger Reedtz-Thott til Voergård (død 1797), der i følge kongeligt patent af 1786 antog navnet Reedtz-Thott og ved kongelig bevilling af 18/2 1794 stiftede stamhuset. Strandegård blev forpagtergård under stamhuset.
1797-1862	Hans søn Otto Reedtz-Thott (død 1862) blev ved patent af 25/10 1805 (kongelig stadfæstelse 21/4 1809) ophøjet i friherrelig stand, og stamhuset blev baroni.
1862-1923	Han efterfulgtes af sin søn gehejmerkonferensråd, konseilspræsident (statsminister), kammerherre Kjeld Thor Tage baron Reedtz-Thott (død 1923). Ved lensafløsningen og overgangen til fri ejendom 1921 gik der ikke jord fra Strandegård. Man udstykkede i stedet Annebjerg i Odsherred.
1923-1927	Senere lensbaron, hofjægermester Otto Reedtz-Thott arvede godset som fri ejendom, men døde allerede 1927.
1927-1941	En fætter Holger Reedtz-Thott arvede Strandegård, men ikke de øvrige gårde i det tidligere baroni. Han døde uden at efterlade sig sønner.
1941-1973	Den brodersøn, der havde arvet Gavnø, baron Axel Gustav Tage Reedtz-Thott arvede nu også Strandegård.
1973-	Dennes yngste søn Ivan Joachum Victor Reedtz-Thott arvede godset ved faderens død. En ældre broder arvede Gavnø.