Gavnø Skt. Agnete Danske klostre

Det nye søsterkloster for Skt. Agnete blev grundlagt 1403. Da dronning Margrete 1402 ved mageskifte erhvervede Gavnø, stiftede hun et nonnekloster, hvis bygninger formentlig har været fuldført 1408, da kirken på dette tidspunkt fik sine relikvier fra Köln. 1400 til 1402 erhvervede Margrethe hele øen Gavnø. Nonneklosteret på Gavnø blev en afløser af det aldrig fuldførte kloster ved Gladsaxe i Skåne, som en adelsfrue, Ida Pedersdatter Falk, i testamente af 1398 havde skabt den økonomiske basis for og som dronning Margrete, der var blevet indsat til hendes executor testamenti, egentlig havde haft til hensigt at overflytte til gården Annæs ved Arresø. 1400 havde hun og Roskildebispen Peder Jensen Lodehat derefter fået pavens tilladelse til at bygge klosteret (der skulle være et augustinerkloster i Gladsaxe eller på et selvvalgt sted i Roskilde stift) og næste år gav paven sin tilladelse til, at man valgte Gavnø. 1403 stadfæstedes klostret som dominikanerkloster, viet til Skt. Agnete og indrettet efter Roskilde Skt. Agnete Klosters regler. Derfra overflyttedes også de første nonner. 1408 fik klosterkirken relikvier fra Skt. Ursulas og Skt. Gereons kirke i Köln. 1410 skænkede Roskildebispen Svinø i Køng sogn til klosteret. 1413 og 1437 fik det aflad til alle, der betænkte det med gaver. I spidsen for nonnerne, der formentlig for størstepartens vedkommende var af adelig byrd, stod en priorisse, medens en provisor, en verdslig adelsmand, der af kongen havde modtaget klostret i forlening, bestyrede dets godser og sørgede for nonnernes underhold. Af disse forstandere kendes følgende:  

Gavnø klosters provisorer
Kendt 1416	Væbneren Johannes Olsen (af slægten Væbner). Han er nok den første forstander, og der må have været en eller to efter ham, vi ikke kender.
Ca. 1472- 1481	Jon Bille død ca. 1481 og begravet med sin øvrige slægt i Antvorskov. Enken boede på Gunnetved, som hun havde arvet efter sin far Otto Limbek.
1482- 1500	Johannes Tydikini død 1500 og adlet 29/1 1456. Våbenskjold kendes ikke. Hans bror var abbed i Skovkloster.
1500- 1515	??
1515-1519	Søren Arildsen havde klostret i forlening mod at sørge for nonnerne, altså modsat tidligere forstandere, der bestyrede godset for nonnerne. Selv var han ejer af et par smågårde, 2 i Erdrup ved Boeslunde, en i Høve, Flakkebjerg herred. Disse gårde solgte han.
1519-1523	Niels Lykke er mest kendt som lensmand i Norge, hvor han kom så meget på kant med Christian II, at han flygtede til Tyskland 1523. Under Frederik I fik han oprejsning, men kom så efter sin kones død til at få en søn med hendes søster. Det var dengang blodskam, så han blev fængslet af Norges ærkebisp - og blev taget af dage ved kulilteforgiftning juleaften 1535.
1523-1544	Mogens Gøye til Krenkerup blev lensmand, og var det både før og efter reformationen. Gøye var rigshofmester, det højeste man kunne blive næst kongen, så det var en myndig herre, der havde ansvar for klostret i en urolig tid.

Nonnerne havde efter reformationen fået lov til at blive boende som hidtil. 1552 klagede de til kongen over, at Jørgen Bille ikke underholdt dem efter kongens bestemmelse. Også over Mikkel Sehested klagede nonnerne (1556), og han fik kongelig ordre om at yde dem passende forplejning. Da Frederik II mageskiftede Gavnø til Hans Johansen Lindenov 1584, synes klosterlivet på Gavnø med sikkerhed at være ophørt.