Skt. Agnete Kloster Klosterets gårde
	Hver prik er en besiddelse på en eller flere gårde. I Roskilde by er der tale om huse. Og på Halsnæs er det Torup Kirke, klosteret ejer. Tryk på de enkelte herreder og se de enkelte besiddelser og deres placering. Skt. Clara Klosters gods Vor Frue klosters gods Danske klostre Kilder

Skt. Agnes Klosters gods/besiddelser er spredt ud over Sjælland, men en del ligger tæt på Roskilde omkring fjorden og ind mod København. Den næststørste koncentration ligger i Sydsjælland fra Skelskør via Næstved over til Præstø.  Godset her mod syd er det oprindelige gavegods fra kongedøtrene Jutta og Agnes. Resten er spredt "strøgods".  

Godset er fordelt på 50 sogne og ligger set i forhold til andre institutioners gods meget spredt. Når hertil lægges, at den oprindelige gave med mange gårde (12 i Hammer herred, 57 i 4 sogne i Bårse herred), altså 69 ud af 125-175 enheder, har der været store kommunikationsproblemer med at styre godset fra Roskilde. 

Ud over grundlæggelsesgodset mod syd ejede klosteret to store godssamlinger, nemlig 11 gårde i Sdr. Jernløse (og det var hele byen i Merløse herred) og 10 gårde i Store Fuglede (Års herred). Resten lå meget spredt og meget lidt lå nær Roskilde (10 gårde i Sømme herred (Veddelev (2 gårde), Gundsølille, St. Valby, Kamstrup, Darup, Glim og Herslev), 9 gårde i Volborg herred (Jenslev, Kyndelløse, Hyllinge, Provstrup). I de øvrige herreder fordelte godset sig spredt, som følger:

62 gårde er en del af grundlæggelsesgodset (gaven fra Jutta og Agnes). Inden 1300 kommer yderligere 8 gårde til. Og i løbet af 1300-årene får klosteret yderligere 70 gårde. Plus andre rettigheder. Landbrugskrisen efter pesten i 1350'erne er gået hårdt ud over Agnete klosters økonomi. Grunden er nok, at gårdene gennemgående var ret små og derfor svære at fæste ud i en situation, hvor befolkningstallet var faldet betragteligt. For så alligevel at få fæstere måtte man skrue ned på kravene og forlange lavere afgifter. Ligesom det er almindeligt, at klosterets fæstere har "livsfæste", hvor sønner kunne arve fædrenes fæsteforhold.

I regnskaberne 1508-15 optræder (ikke i alle men spredt i årsregnskaberne og tilsammen) 195 enheder: 12 bygrunde, 16 tiendebetalere, Torup kirke, 15 bortforlenede gårde, en gård i Jersie, som man selv havde lejet, en solgt gård i Smørum, møllen i Sdr. Jernløse, gildeshuset i Bårse, gadehus i Skibinge, altså til rest 140-45 gårde. 79 af disse har samme fæster i alle regnskaberne.

I Sdr. Jernløse, som klosteret ejede, havde der ved Knabstrup ligget en borg siden middelalderen. Niels Absalonsen pantsatte den 1289 til Roskildebispen. Biskop Peder Jensen Lodehat solgte den 1410 til Margrethe I., så den kom under kronen.

Efter reformationen lægges Skt. Agnetes gods 1572 under Tryggevælde Len.

   Klosterregnskabet fra 1508.